Sydafrikansk missil uden sprængladning

Sydafrikas regeringsparti, ANC, mistede det absolutte flertal ved landets valg. En Sydafrika-ekspert opfatter tilbagegangen som en fordel for Sydafrikas kommende præsident, den kontroversielle Jacob Zuma.

I et valg, der betegnes som frit og fair, stemte 65,9 pct. af de sydafrikanske vælgere på ANC, hvis leder, Jacob Zuma, bliver landets næste præsident. Det forventes, at den 67-årige politiker vil præsentere sin regering først i maj. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen.

Sydafrika. Jacob Zuma som Sydafrikas kommende præsident. Gys, tænker mange iagttagere, og sydafrikanere, ved udsigten til, at den kontroversielle ANC-leder overtager styringen af Afrikas største økonomi efter ANC’s sikre valgsejr.

Men Lars Buur, Sydafrika-ekspert og seniorforsker ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) forventer ikke, at Jacob Zuma, populist, frikendt for voldtægt i 2006 og sluppet for tiltale i en stor korruptionssag kort før valget, vil opføre sig som et løssluppent missil, når han indtager præsidentembet i maj i år.

”Hvorfor skulle han det? Dels har han ingen interesse i det, dels er han bundet op af, at hele Sydafrikas økonomi pt. er gearet til at huse VM i fodbold næste år. Der bruges enorme summer på at bygge stadioner og på at forbedre landets infrastruktur, så der vil ikke ske nogle ændringer af Sydafrikas politik på denne side af VM,” påpeger Lars Buur.

For ham bliver Jacob Zumas største politiske udfordring at dulme skuffelsen hos to stærke ANC-støtter, kommunistpartiet og Sydafrikas største fagforbund, Cosatu, over, at han ikke vil trække Sydafrika mod venstre.

”Men Zuma er ikke kommunist. Han er dybt pragmatisk,” vurderer Lars Buur om den 67-årige Jacob Zuma, som bl.a. er kendt for slagsangen ”Mshini wami” (Giv mig mit maskingevær), men også for at være manden, som via forhandlingens vej fik løst en langvarig og blodig konflikt i KwaZulu Natal-provinsen.

Tilbagegang en fordel
Valgresultatet, som blev offentliggjort i lørdags, giver 65,9 procent til ANC. En lille tilbagegang i forhold til det forrige valg i 2004, der betyder, at partiet ikke længere har absolut flertal i parlamentet. Derved kan ANC ikke gennemføre ændringer af Sydafrikas forfatninger alene. Hvor mange iagttagere opfatter det som et nederlag for ANC og Zuma, er Lars Buur af den stik modsatte mening.

”Havde ANC fået over 66,6 procent af stemmerne, ville Zuma have været tvunget til at gennemføre ændringer af Sydafrikas forfatning. Ændringer, som kommunistpartiet og fagforbundet Cosatu ville have krævet af Zuma. Nu kan han slå ud med armene og sige: ’Det kan jeg ikke gøre’,” påpeger Lars Buur.

Ifølge ham er tabet af flertallet i parlamentet også en fordel for Sydafrika i et internationalt perspektiv.

”Det er enormt fint signal at sende til donorer og investorer, som frygtede for et Sydafrika ledet af Zuma og et ANC med absolut flertal i parlamentet. Man kan kun gisne, om valgresultatet er blevet fikset til at komme under 66,6 procent til ANC,” siger Lars Buur.

For få fremskridt
Som en af årsagerne til ANC’s lille tilbagegang peger han på, at millioner af sydafrikanere stadig lever i fattigdom.

”Mange klager over, at der har været for få fremskridt i de 15 år, ANC har været ved magten. Men samtidig har partiet også opbygget et klientforhold til en stor del af befolkningen, der er afhængig af de ydelser, ANC sikrer dem i form af offentlig ansættelse, pension, gratis skolegang osv.,” påpeger Lars Buur.

En del valgte at gøre op med klientforholdet ved at slutte sig til partiet Cope; et udbryderparti, der blev stiftet af tidligere ANC-folk i december sidste år i protest mod partiets afsættelse af Sydafrikas daværende præsident, Thabo Mbeki. Cope stillede op til 2009-valget og fik 7,4 procent af stemmerne. Lars Buur er sikker på, at ANC vil forsøge at få de frafaldne vælgere tilbage i folden ved at trykke dem på jobsikkerheden og lønningsposen.

”ANC sidder tungt på statsapparatet. Det vil partiet formentlig udnytte til at fjerne de offentligt ansatte, som støttede Cope, i et forsøg på at tvinge dem tilbage til ANC,” siger Lars Buur.

Også inden for landets domstole forventer han at udskiftninger.

”Sydafrikas retsvæsen er af  høj standard, og flere dommere og jurister var klar til at støtte en retsforfølgelse af Zuma i forbindelse med korruptionssagen mod ham. Det risikerer de at komme til at betale for nu,” mener Lars Buur.

ANC måtte også selv betale en pris ved valget onsdag 22. april. Partiet mistede nemlig magten i Western Cape-provinsen til landets største oppositionsparti, Demokratisk Alliance (DA), som ledes af den hvide borgmester for Cape Town, Helen Zille. DA fik 51,4 procent af stemmerne i Western Cape og 16,7 procent af stemmerne på landsplan.