Resumé af artikel fra Kristeligt Dagblad 3. september:
U-landene mister talerør
Regeringen er på vej til at sætte folkeoplysningen på u-landsområdet over styr. Forslaget om at beskære u-landsoplysningen vil især ramme små og mellemstore foreninger uden mulighed for at samle ind.
Sidste år var 20-årige Camilla Sørensen på sit livs rejse til Afrika. Mødet med det fattige kontinent gjorde, at hun satte sig for at lave et billedshow for børn og unge.
I løbet af 2004 og 2005 besøgte Camilla 80 skoler og klubber og holdt foredrag for mere end 1800 børn og unge. Foredraget blev støttet med 10.000 kroner fra Dansk Ungdoms Fællesråd.
Camillas foredrag er et eksempel på de 35 større eller mindre projekter, der sidste år fik støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråds såkaldte u-landskasse.
Læs hele artiklen hos Kristeligt Dagblad.



