Forskellen på en hvid farmer og en fattig bananmand

For 10 år siden var der ikke mange i Danmark der vidste, hvor Zimbabwe lå henne i verden, og nogle havde måske aldrig hørt om denne nation i det sydlige Afrika. I slutningen af 1990’erne blev Zimbabwe pludselig del af almen viden som følge af stor mediebevågenhed omkring besættelsen af hvide farme.

Verden var oprørt over den zimbabwiske regerings voldelige landreform, hvor et par tusinde hvide storbønder mistede deres farme, der officielt skulle omfordeles til landets fattige sorte landbefolkning. Billeder af hvide farmeres familier, der blev jaget fra hjem og hus, gik verden rundt.  

Mange medier gav udtryk for stor medlidenhed med ofrene. Dog ofte uden at fortælle hele forhistorien som indebærer, at flertallet af disse farme er levn fra kolonitiden, hvor den lokale befolkning blev jaget væk fra landets frugtbare jorde for at gøre plads til hvide settlere.

Resultatet blev at millioner af lokale småbønder i dag bor i meget ufrugtbare områder, fastlåst i dyb fattigdom, fordi jorden knap kan producere nok afgrøder til at overleve. For den hvide bonde på de gode jorde var der til gengæld næsten ingen grænser for produktion og rigdom. Og deres kæmpe farme kunne være på størrelse med Fyn.

Bananmanden bliver hjemløs
I år er hundredtusindvis af fattige byborgere blevet hjemløse og op mod 1-2 millioner har mistet deres eksistensgrundlag som gadehandler eller sælger på markedet. Folk er ikke kun blevet jaget bort fra hjem og hus. Deres boliger, boder, butikker og hytter er blevet ødelagt og jævnet med jorden.

Sagt med andre ord er der mange, som næsten intet har tilbage. I modsætning til mange af de hvide farmere, der ofte havde resourcer til at starte et nyt liv og en ny virksomhed i byen eller udenfor landet. Regeringens nuværende ”Operation Restore Order” rammer de allerfattigste.

Folk camperer sultne og frysende langs vejkanten. De sover under åben himmel i vinterkulden. Aktionen har kostet flere menneskeliv og op mod 30 000 mennesker er blevet arresteret. Hjælpeorganisationer skønner at over 300 000 børn mister muligheden for at gå i skole, fordi deres forældre ikke længere kan betale deres skolegang.  

Verden ser på
Ganske vist har medierne derhjemme og internationalt berettet om de umenneskelige overgreb mod samfundets fattigste i Zimbabwe. Men langt fra i det omfang, som dengang, da den hvide farmer måtte pakke sine ting og forlade gården. Hvad er det som gør, at et par tusinde hvide farmere vækker større interesse end et par millioner fattige sorte borgere?