Parlamentsvalget i Zimbabwe 2005
16. marts 2005Selv om datoen for parlamentsvalget i Zimbabwe den 31. marts rykker hastigt nærmere, hersker der en underlig afslappet – ja næsten apatisk atmosfære. Folk har travlt med alt muligt andet, og det er lige før, man går hen og glemmer, at der faktisk afholdes valg om kort tid. Måske fordi alle mener at kende resulatet på forhånd.
Mugabe og hans regeringsparti (Zanu-PF) er i hvert fald sikker på, at de vinder valget. Den 81 årige præsident har siddet på magten lige siden uafhængigheden i 1980, det vil sige i 25 år. Denne gang ser det endda ud til, at Zanu-PF får et større flertal end ved sidste parlamentsvalg i år 2000, hvor oppositionen sikrede sig næsten halvdelen af stemmerne.
Det var landets største oppositionsparti MDC (Movement for Democratic Change), som dengang dannede den første reelle trussel mod Mugabe og hans styre. MDC, som udspringer fra fagbevægelsen og en gruppe akademiske og civile aktivister, blev skabt i 1999 og nåede i løbet af få måneder at samle stor støtte blandt befolkningen. På det tidspunkt blev partiet frem for alt set som et demokratisk alternativ til den siddende regering.
Gået ned ad bakke for MDC
Efterfølgende er det dog gået stødt ned ad bakke for MDC, der påstår, at regeringen snød sig til sejren i 2000. Politisk vold og intimidering samt indførelsen af en række restriktive love har i løbet af de senere år svækket partiet betydeligt. Derudover har interne stridigheder og det faktum, at mange aktive medlemmer har forladt landet, også bidraget til at reducere partiets synlighed. I modsætning til før, hvor mange så MDC som vejen til politisk forandring, stiller folk i dag spørgsmålstegn ved partiets politiske kapacitet.
MDC var længe i tvivl om, hvorvidt de skulle boykotte eller deltage i det kommende valg. En boykot blev overvejet som protest mod de ulige spilleregler, som hele processen bar præg af. Men i starten af februar besluttede partiet alligevel at deltage under forudsætning af, at valget ville blive afholdt i overensstemmelse med SADC-regionens fælles valgregler, som blev vedtaget på et topmøde i august sidste år.
Nu er valgkampen i fuld gang på begge sider, og bortset fra overskrifterne ligner oppositionens og regeringens propaganda faktisk hinanden. Zanu-PF’s kører en ”Anti-Blair” kampagne, der først og fremmest tordner frem mod ærkefjenden Storbritannien og alle dets forræderiske allierede, herunder MDC og andre oppositionelle grupper.
I stil med Mugabes løfter om befrielsen fra neo-imperialistismens onde lover MDC at befri befolkningen for Mugabes udemokratiske styre. Først i anden omgang begynder begge partier så at snakke om reelle politiske programmer til fremme af økonomisk vækst og genetablering af alle de sociale ydelser, som krisen har frarøvet folk. Ingen af fløjene går dog i detaljer med konkrete strategier for, hvordan man har tænkt sig at opfylde sine løfter.
Trætte af politik
Måske betyder det heller ikke det store. Folk er nemlig godt og grundigt træt af politik, som har voldt dem mere ondt end godt i de senere år. Mange har mistet tilliden til det politiske system og betegner politikere som korrupte opportunister, uanset hvilket parti de tilhører.
Der skal nok ikke så meget til at vinde folks stemmer på en stemmeseddel. Det kan ske ved hjælp af både trusler, ”gaveuddeling” samt politiske løfter og en udspekuleret propaganda, der virker. Langt vanskeligere vil det dog være at genoprette befolkningens tillid til demokratiet og troen på, at valg faktisk er til for folkets skyld.
Her har Zimbabwe en lang vej igen. Som en mand forleden sagde: ”Hvad betyder vores stemme? Politikerne gør jo alligevel, som det passer dem!”