Frustration på NGO Expo’en i Zimbabwe

En aktiv indsats mod indførelsen af en ny NGO-lovgivning havde sendt bølger af håb gennem det civile samfund op til den tredje nationale NGO Expo i oktober 2004. Men begivenheden, som skulle demonstrere betydningen af NGO’ernes arbejde for udviklingen i Zimbabwe, endte i dyb skuffelse og disillusion. Manglende anerkendelse og engagement fra regeringens side samt en ringe bevågenhed blandt offentligheden har efterladt NGO’er i frustration.

Onsdag den 6. oktober stod ladevogne i kø for at køre udstillingsmaterialer ind i hallerne ved Show Grounds Exhibition Park i Harare, landets største messe centrum, hvor den tredje nationale NGO Expo skulle finde sted fra den 7. til den 9. oktober 2004. Der var stor aktivitet og kreativitet blandt de deltagende organisationer, som opførte flotte attraktive stande for at fremvise indhold og udbytte af deres arbejde. 

Siden NGO Expo’en blev arrangeret for første gang i 2001 har den været en årlig begivenhed med formål om at skabe et forum for lokale og internationale organisationer til at mødes og informere omverden om deres virke. Den nationale paraplyorganisation NANGO, National Association for Non-Governmental Organisations, er initiativtager til arrangementet, som i år omfattede lidt under 100 deltagende organisationer. Om end antallet af deltagere er vokset stødt år for år, ønsker NANGO at få langt flere NGO’er involveret i betragtning af, at der findes tusinde aktive NGO’er i Zimbabwe.

MS-Zimbabwe partnere

MS-Zimbabwe havde ligesom tidligere år opfordret sine partnere til at deltage i dette års Expo og engagere sig som en aktiv del af det lokale civilsamfund. For mange MS-partnere er Expo’en en oplagt mulighed for at dele erfaringer og skabe netværk med andre organisationer samt en chance for at profilere sig udadtil. Det gælder især de mindre organisationer ude fra landområderne, som ellers ikke har mulighed for at mødes med mange andre NGO’er. I år havde 15 MS-partnere tilmeldt sig, hvoraf dog kun 12 formåede at deltage.

Speciel dagsorden

I år var der en særlig dagsorden på Expo’en, foranlediget af den zimbabwiske regerings proklamering af en restriktiv NGO-lovgivning, som havde sat det lokale civilsamfund i alarmberedskab.
Siden starten af august har NANGO sammen med andre fremtrædende aktører inden for det civile samfund arrangeret forskellige protestaktioner i et forsøg på at overbevise parlamentarikere og regeringen om risikoen ved at begrænse NGO’ers frihed i og med, at både lokale og internationale organisationer i dag spiller en meget vigtig rolle for den almene udvikling i Zimbabwe. 

NANGO havde derfor sideløbende med selve udstillingsdelen arrangeret en konference på Expo’en, som skulle bidrage til at belyse NGO’ernes vitale funktion i samfundet via foredrag og diverse diskussionsrunder. Som æresgæst havde man inviteret Mangwana, der er minister for ”Public Services and Social Welfare”, og som er ansvarlig for NGO’ers virke i Zimbabwe, til at komme og åbne Expo’en. Derudover havde NANGO også inviteret parlamentarikere og andre betydningsfulde interessenter til at komme og se NGO’ernes udstillinger.

Sagt med andre ord ville man ikke gå glip af chancen til at benytte NGO-expo’en som en oplagt mulighed for at demonstrere betydningen af lokale og internationale organisationers arbejde i Zimbabwe og advokere for en revision af den nye NGO-lov.

Håb ender i frustration

Skuffende tomhed er vel det, der bedst kan beskrive den atmosfære, der kom til at præge dette års NGO-Expo. Selvom mange stande imponerede med flotte og store udstillinger, kunne de ikke dække over de tomme pladser, som tonede frem hist og her i de store lokaler. Der var flere tilmeldte organisationer, som ikke var dukket op. Selv om Expo’en repræsenterede op mod 100 organisationer, er dette antal ikke imponerende i forhold til de tusinde NGO’er, der i dag er aktive i Zimbabwe. Ifølge NANGO er den væsentligste grund til den lave deltagelse økonomisk. Produktion af udstillingsmateriale og en rejse til Harare, hvis man kommer udefra, er noget, som de allerfærreste lokale organisationer i dag har råd til. En anden betydningsfuld faktor også den usikkerhed og angst, som afholder folk fra at involvere sig af frygt for eventuelle politiske konsekvenser.

Tilsvarende skuffende var det ringe antal af besøgende udefra. Der blev brugt mere tid på at besøge hinandens stande og skabe interne netværk NGO’erne imellem end på at fremvise udstillingen til offentligheden. En del af forklaringen er, at Show Grounds Exhibition Park ligger et godt stykke uden for byen og dermed ikke er umiddelbar nemt tilgængelig. Derudover fandt der samtidig en større Travel Expo i Harare, som tiltrak mange folk efter arbejdstid. Men uanset hvor vægtige disse forklaringer er, så har NGO’erne ikke været gode nok til at sælge deres budskab til befolkningen, og NANGO har erkendt, at det nødvendigt at forbedre deres PR-arbejde.

Mest skuffende var dog den ignorance, som Expo’en blev mødt med fra ministeriets og politikernes side. Som et af højdepunkterne på programmet ventede deltagere og gæster spændt på ministerens officielle bning af Expo’en. Men man ventede forgæves. Hverken ministeren eller en stedfortræder tog imod invitationen. Tilsvarende blev Expo’en ignoreret af andre inviterede politikere, hvoraf kun ganske få dukkede op. I tilknytning hertil blev NGO’erne på Expo’ens sidste dag præsenteret for den chokerende nyhed om en yderlig stramning af forslaget til en ny NGO-lovgivning, som blev fremlagt for parlamentet den følgende uge. Efter alt det arbejde, som NANGO og andre civilsamfundsgrupper havde lagt i lobby- og informationsaktiviteter for at oplyse politikere og den almene befolkning om risikoen ved at indføre en restriktiv NGO-lovgivning.