Venneløs og sulten
Generalstrejken i Zimbabwe floppede. Nationen står nu venneløs og sulten tilbage efter præsidentvalget.
21. marts 2002"The Commonwealths udelukkelse af Zimbabwe får ingen materiel betydning, men det er et hårdt slag psykologisk og diplomatisk. Vi har nu status som en paria-nation på den internationale scene. Udelukkelsen kan meget vel blive brugt som ammunition for at isolere Zimbabwe yderligere," sådan siger Eldred Masunungure, lektor på Statskundskab ved University of Zimbabwe.
"De tolv måneders udelukkelse er første stadie på straffeskalaen, dernæst følger økonomiske sanktioner, hvis der ikke bliver afholdt et frit og retfærdigt valg," siger han og fortsætter:
"Vi er et håbløst tilfælde, og det er selvforskyldt. Jeg misunder ikke regeringen. De er nu venneløse, internationalt og regionalt, selv Sydafrikas præsident Thabo Mbeki og Nigerias præsident Olusegun Obasanjo er begyndt at sende følere ud til oppositionen. Hvis de vender ryggen til Zimbabwe betyder det, at vi ikke blot er uværdige til at investere i politisk og økonomisk, men også diplomatisk."
Den diplomatiske ydmygelse er kun et af problemerne i Zimbabwe. Den voksende fødevarekrise står øverst på listen. Den privatejede avis, The Financial Gazette bekræfter, at Zimbabwes økonomiminister og socialminister i al stilhed har bedt FN’s udviklingsprogram UNDP om øjeblikkelig nødhjælp for 83 mill. US$. Både den lokale UNDP repræsentant og lederen, Mark Malloch Brown har i følge avisen, nægtet at assistere, før regeringens politik ændrer sig markant.
"Mugabes regering har helt tydeligt ikke noget genoplivningsprogram for landet. De aner ikke, hvor de skal begynde, og de havde ikke regnet med, at de selv skulle samle stumperne op, efter at have kørt landet i sænk," siger Masunungure.
Gud hjælper dem, der hjælper sig selv
Eldred Masunungure blev arresteret under valget og beskyldt for at ville stemme to gange. I to dage delte han fængselscelle med 40-50 andre meget vrede borgere, som alle var blevet beskyldt for samme forseelse.
"Da jeg blev løsladt den aften, da valgresultaterne begyndte at komme ind, kunne jeg næsten røre ved forvirringen og fustrationen blandt folk. Og jeg mener, at folk stadigvæk er i chock. Det er derfor, at kun forholdsvis få reagerede på generalstrejken. Det er ikke, som regeringsavisen hævder, fordi folk samtykker. Jeg forudser et ukontrollabelt voldeligt udbrud, når fornuften sætter ind, når det viser sig, at der ikke kommer mad, og at der ikke er håb om, at regeringen kan rede situationen."
Kynikere i Zimbabwe er begyndt at sige, at de fik den regering, som de fortjener, når de ikke bruger generalstrejken til at manifestere deres utilfredshed. Bill Saidi, kommentator ved et af de privatejede mediehuse, skriver om zimbabwernes reaktion på Mugabes overtrædelse af det 8.bud – da han stjal valget, at zimbabwerne heller ikke tidligere har vist mandsmod og forhindret kriminelle i at gentage deres ugerning.
Redaktør ved det andet privatejede mediehus siger: "Strejken var ikke organiseret ordentligt. Fagforeningsmedlemmerne fik først brev fra hovedforeningen sent tirsdag, som strejken skulle begynde onsdag morgen, og ingen af de store arbejdspladser eller de civile organisationer blev taget i ed, før det blev besluttet. Folk var forvirrede over, at strejken først og fremmest ramte arbejdsgiverne og kun indirekte regeringen". Og hun fortsætter: "Med så kort varsel kan de kun få folk til at strejke på grund af fødevaresituationen og den 60% høje arbejdsløshed."
"Hvis Mugabe fortsat nægter at invitere til international forsoning ved f.eks. at sætte personer på EU’s sanktionsliste udenfor regeringen, så vil det på sigt betyde økonomiske sanktioner, og Zimbabwe som vi kender det vil møde sit endeligt", slutter Masunungure.