Ny chance til demokratiet i Nepal

I starten af maj gik den maoistiske regeringsledelse i Nepal af, og mange frygtede kaos og voldelige optøjer. Men det ser ud som om krisen i Nepal er overstået i denne omgang, og at demokratiet får en ny chance.

Den maoistiske leder Prachanda, der trådte tilbage som premierminister i starten af maj. Nu er en ny regering dannet, og Prachanda forsikrer, at maoisterne - der er landets største parti - ikke igen griber til våben.

Efter tre uger uden regering lykkedes det den 24. maj at danne en ny regering, og dermed har der været skiftedag i premierministerboligen. Ud flyttede den tidligere maoistiske oprørsleder med kaldenavnet Prachanda (”Den rasende”), og ind flyttede en mand ved navn Nepal, som slet ikke er valgt ind i parlamentet. Han kommer fra parlamentets andet største parti, kommunisterne, og skal forsøge at lede landet og en koalitionsregering bestående af 22 partier.

Efter den 10 år lange borgerkrig sluttede i 2006, og efter det frie valg i foråret 2008 var optimismen stor i Nepal. I dag er optimismen afløst af generel pessimisme, og meget lidt tiltro til politikere. Mange nærede et stort håb om, at den maoistiske ledede regering kunne give landet den fremgang, som er så hårdt tiltrængt.

De store demonstrationer efter Prachandas tilbagetræden forblev i det store hele fredelige.

En overraskende fredelig krise
Mange frygtede, at maoisternes militante retorik ville blive ført ud i livet i form af blokader og politisk vold. Der har været nogle få tilfælde i nogle af de maoistiske højborge rundt om i landet, men i det store hele er overgangen til opposition forløbet ganske fredeligt.

Da den største maoistiske demonstration blev holdt i Kathmandu og andre store byer i Nepal den 17. maj, var det klart, at der ville blive dannet en ny regering udenom maoisternes 38 pct. af parlamentet. Det gav en stor frygt for, at demonstrationerne ville blive brugt som et afsæt til en ny voldelig opstand, men i Prachandas tale opfordrede han flere gange til ikke at gribe til vold.

Med demokratiet som indsats
Netop det at maoisterne ser ud til at holde sig på den demokratiske vej, er et af de få lyspunkter i den nuværende situation. Hvis det lykkes Prachanda at holde partiet samlet som et fredeligt oppositionsparti, vil det være en kæmpe succes for fredsprocessen. Lykkes det ikke, vil konsekvenserne til gengæld være uoverskuelige, og erfaringer fra lignende fredsprocesser andre steder i verden viser, at det er en skrøbelig proces, der let ender i et tilbagefald til voldelige tilstande.

Bevæbnet politi overvåger de demonstrationer, der forblev fredelige.

Den nye regeringsleder, Madhav Kumar Nepal, har måske nok fået sit ønskejob. Men om han kan klare opgaven vil de kommende måneder vise. Som leder af den 18. regering på 19 år står han overfor at skulle genvinde befolkningens tillid til det politiske system. Det gør han kun, hvis han kan overbevise dem om, at politikerne kan løse almindelige menneskers problemer som adgang til strøm, vand, uddannelse og infrastruktur. Derudover skal Nepals første grundlov efter monarkiets afskaffelse være færdig i 2010.

Demokratiet har fået en ny chance i Nepal, og forhåbentligt følger de mange maoistiske tilhængere i landet Prachandas opfordring til at bruge fredelige midler. Under alle omstændigheder er der mere end nogensinde brug for MS’ arbejde med at opbygge et fungerende lokaldemokrati.