Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Valget i Zimbabwe 2002

Hård kamp om præsidentposten

Brutalitet, propaganda og statsautoriseret knippelsuppe med 26 døde siden nytår præger valgkampen mellem den siddende præsident Mugabe og oppositionens kandidat Tsvangirai.

28. februar 2002

Kampen om præsidentposten i Zimbabwe er på vej ind i den afgørende fase. I følge Zimbabwe Human Rigths NGO Forum døde 26 mennesker alene i januar og februar på grund af deres politiske overbevisning. Militante ungdomsbrigader, politiske aktivister og krigsveteraner sætter dagens voldelige dagsorden i hele landet. De to kandidater Robert Mugabe (78), Zanu PF og Morgan Tsvangirai (49), Movement for Democratic Change ( MDC) holder politiske massemøder på landets stadiums. I byerne er der valgplakater på hver en væg og lygtepæl. Oppositionens kandidat er portrætteret som en nydelig politiker- eller forretningsmandstype og den regerende præsident er i Mao-jakke med løftet næve. Aviser, nyheder, radio og tv har nedtælling til valget og alle i Zimbabwe taler om præsidentvalget den 9. og 10. marts.

Der er i alt fire kandidater til præsidentposten, men kun de to har en reel chance for at nå målet.

Brutalitet og propaganda

Brutalitet og propaganda karakteriserer denne valgkamp. Alle skræmmebillederne fra kolonitiden er blevet trukket frem og pudset af til lejligheden af Zanu PF. En tegning med Morgan Tsvangirai, som overrækker Zimbabwe på et fad til den engelske premierminister, Tony Blair med et på afrikaans: "Yes Baas", er blevet gentaget i det uendelige i regeringens aviser. Og MDC's hvide parlamentsmedlemmer bliver portrætteret som racister og kolonister. Målet for det regerende partis valgkampagne er tilsyneladende den laveste fællesnævner. Som om at de ved at vinde den hånlige latter på deres side, kan få folk over på deres banehalvdel.

Mugabes 22-punkts plan

Den regerende præsident går til valg på en 22-punkts plan under sloganet: Zimbabwe skal aldrig blive en koloni igen! og Giv magten til folket!

Blandt de 22 punkter er at "give folk den tredje uafhængighedskrig" og "en revolutionære vision", men der er også løfter om sociale, økonomiske forbedringer og ny infrakstruktur.

Det første punkt er interessant nok "Bekæmp terrorisme". Præsident Mugabe har tidligere ytret, at alle, der ikke bekender sig "til folket (Zanu-PF)", er terrorister.

Det 22. og allersidste punkt er: "Lov og orden", hvilket kan tolkes som, at Zimbabwes regering anderkender, at der lovløse tilstande.

Hovedtemaerne i de 22 argumenter for at stemme på Mugabe er bekæmpelse af racisme (de hvides diskrimination af de sorte) og de sortes overtagelse af jorden. Zanu PF peger på, at det hvide mindretal (nu mindre end én pct. af befolkningen) fortsat har den økonomiske magt her 22 år efter de sorte zimbabweaneres overtagelse af magten. Men nu er tålmodigheden med de hvide slut!

Tsvangirais 6-punkts plan

MDC's kandidat Morgan Tsvangirai stiller op med en 6-punkts plan under sloganet: En bedre fremtid. "Fred, retfærdighed, sikkerhed og lov og orden" er deres første punkt. Valgkampens hede emne, jordreformen, skal ske ordenligt. Jord skal gives til dem, der har behov, og det skal foregå "økonomisk ansvarligt" – underforstået: Modsat sådan som landreformen bliver gennemført i dag.

Oppositionen er imod jorddistribution for enhver pris. Og Tsvangirai har da også anklaget Mugabe for at ville gøre zimbabweanerne til en nation af småbønder. MDC lover derimod tilskud til længerevarende uddannelser og jobs på nye industrier.

Henvender sig til forskellige samfundsgrupper

De to kandidater henvender sig helt tydeligt til forskellige grupper i samfundet. Zimbabwe er fortsat meget forskellig fra land til by. I følge Zimbabwes Statistik lever godt 70 pct. af befolkningen på landet. De bor i mindre landsbyer, de lever af det, de dyrker på jorden, og mange får ikke mere end en 5. klasses skoleuddannelse. I byernes fattige forstæder er uddannelsesniveauet ikke meget højere end på landet, men byboerne har en større berøringsflade med folk fra forskellige miljøer. De har desuden andre muligheder for at få informationer end fra de statskontrollerede medier. Endelig er der en spirende middelklasse i byerne, som har mellemlange og længerevarende uddannelser.

Det er først og fremmest byboerne og den spirende middelklasse, som oppositionen henvender sig til, hvorimod Zanu PF henvender sig til den traditionelle, fattige og jordløse, shona-talende del af landbefolkingen i Mashonaland-provinsen, som har støttet Mugabe siden 1980.

Den traditionelle, fattige og jordløse del af shonaerne er talrige nok til at kunne holde Mugabe ved magten med deres stemme. Men Zanu PF kan ikke længere skjule forarmelsen af befolkningen og landet. De basale fødevarer er ikke i butikkerne, folk har ikke råd til at sende deres børn i skole, og arbejdsløsheden nærmer sig 60 pct., og der er ingen medicin at få på hospitalerne. Alt imens det regerende parti køber ind af store, armerede Mercedes Benz til parti-toppen, firhjulstrækkere til de betroede og bruger millioner af offentlige midler på præsidentvalgkampagnen.

Flere steder er fødevaresituationen nu så dårlig, at skoler sender deres elever til regeringspartiets valgmøder, fordi der bliver uddelt mad til deltagerne.

Statsautoriseret knippelsuppe

Selv uden de privatejede mediers tilstedeværelse i landområderne vil et større antal vælgere kunne gennemskue de statskontrollerede løgne i regeringens egne aviser. Og alt for mange af landbefolkningen har smagt den statsautoriserede knippelsuppe, efter devisen: "Én gang tæsk gør dobbelt kuet".

Her mindre end to uger før præsidentvalget er Morgan Tsvangirai blevet advaret om, at han kan blive anklaget for højforædderi. Det sker som følge af en en yderst kompromitterende video af tvivlsom kvalitet, der blev vist på en australsk tv-station. Hvis det zimbabweanske retsvæsen finder beviser på, at indholdet af videoen er sandfærdigt, er det nok til at hænge Tsvangirai op på sammen med to andre MDC-topfolk at ville planlægge et attentat imod præsident Mugabe.

Mange ser det som endnu et beskidt kneb i valgkampen, men en anklage vil være nok til at sætte Tsvangirai bag tremmer for at obstruere oppositionens valgkampagne i opløbsfasen.