Danskere vil betale klimagæld til u-lande

Knap halvdelen af danskerne mener, at EU og de rige lande skal betale størstedelen af de udgifter som de fattige lande påføres, når klimaet ændrer sig.

Det er i følge Mellemfolkeligt Samvirke (MS) positivt, at så mange danskere viser ansvar over for deres udledning af drivhusgasser. De rige landes vilje til at betale deres klimagæld er fuldstændig afgørende for udviklingslandenes muligheder de kommende år.
En rundspørge om danskernes holdning til EU og udviklingspolitik foretaget i forbindelse med Europaparlamentsvalget for Mellemfolkeligt Samvirke af Capacent viser:

- at 44 pct. af danskerne er helt eller delvist enige i, at EU og de rige lande bør betale størstedelen af de udgifter, som de fattige lande påføres, når klimaet ændrer sig
- mens 24 % hverken er enige eller uenige
- andre 24 % er helt eller overvejende uenige i dette
- mens 6 % har svaret ved ikke. 

"Vi lever i et af verdens rigeste og mest CO2-forurende lande målt pr. indbygger. På den måde har vi – og det øvrige EU – et stort ansvar for at kompensere u-landene for de ulemper, vi påfører dem via vores udledning af CO2 – princippet om at forureneren betaler, burde gælde her, men det kan EU's politikere ikke blive enige om. Det er positivt, at danskerne åbenbart er mere progressive end politikerne i EU", siger Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

Verdens 48 fattigste lande – cirka en milliard mennesker – står kun for udledningen af tre procent af verdens drivhusgasser, men disse lande skal i de kommende år betale en fatal pris for klima-ændringerne i form af f.eks. tørke, oversvømmelser og ødelæggende orkaner.

Beregninger fra FN viser, at klimatilpasninger for at udbedre f.eks. tørke vil stige gradvist indtil 2020 – og fra 2020 vil det koste udviklingslandene 180 milliarder dollars årligt.

MS arbejder målrettet for, at EU's politikere skal tage klar stilling til klimagælden – og klima-topmødet i Bonn, som er det andet i rækken af fire, er en god mulighed for EU's politikere til at vedtage og formulere en progressiv linje i forhold til klima og u-lande.

"Der mangler klart politisk lederskab her. Politikerne har et ansvar for både at forklare befolkningen, hvilke udfordringer verden står overfor – og handle ud fra det. Det er ikke rimeligt, at fattige lande skal betale for de klimatilpasninger, som rige lande påfører dem.

Ved topmødet i Bonn vil vi holde politikerne op på, at vi skylder de fattige lande – og ikke mindst klimaet – at sætte konkrete tal på klimagælden," siger Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.
 
Rundspørgen af Capacent for Mellemfolkeligt Samvirke viser også, at godt halvdelen (53 pct.) af danskerne mener, at det er afgørende for deres valg af EU-parlamentariker, at vedkommende bekymrer sig om EU's rolle i forhold til udviklingslandene.

Undersøgelserne kan citeres mod kildeangivelse. Se dem nedenfor eller brug linket i højrespalten.

Capacent-undersøgelse for MS (pdf)
Kandidaternes svar (pdf)

For yderligere kommentarer kontakt Frans Mikael Jansen på 2028 0844
For yderligere informationer kontakt Henriette Winther, 7731 0043 eller hwi@ms.dk