Tuvalu - indtryk fra et truet samfund
Den lavtliggende østat Tuvalu midt i Stillehavet er blandt de første samfund, der vil lide under klimaforandringer og stigende have som følge af drivhuseffekten.
Tekst og foto: Peter Bischoff og Saskia Bisp, alle fotos: © Keep Looking Productions04. december 1998
|
|
|
Den lillebitte østat Tuvalu befinder sig i en overgangsfase mellem naturalieøkonomi, penge og vestlig udvikling med tilhørende miljøproblemer.
|
|
Faiaki Sepolona fra atollen Nukufetau i Tuvalu.
|
Problemer, som også er den industrialiserede verdens, selv om vi ofte gemmer dem væk. En sammenhæng, der understreges af, at den største miljøtrussel mod Tuvalu er drivhuseffekten med stigende have, skabt af vores hæmningsløse energiforbrug.
Langt ude i Stillehavet ligger Tuvalu - en af verdens mindste og mærkeligste østater med knap 10.000 polynesere. De bor på ni vidtspredte koraløer med et samlet areal på kun 26 km2, som højst hæver sig fire meter over havet. Tuvalu fik uafhængighed fra England i 1978 og har sit eget sprog og mini-parlament med 12 medlemmer og en regering på fem ministre.
Tuvalu betyder "otte der holder sammen", men omfatter ni øer: Nanumea, Nanumanga, Nui, Niutao, Vaitupu, Nukufetau, Funafuti, Nukulaelae og Niulakita. Hovedatollen er Funafuti. Her bor næsten halvdelen af hele befolkningen - ca. 4000 - på kun 2,8 km2, de fleste på deløen Fongafale, hvor en landingsbane optager en tredjedel af pladsen.
|
En af de "ydre øer" er atollen Nukufetau med 900 mennesker - lidt større end Funafuti. De fleste bor på deløen Savave, der er 700 m lang og kun 300 m på det bredeste sted. På Fale ved siden af dyrker man "pulaka" - den vigtigste afgrøde ved siden af kokos, som bruges til alt fra medicin, mad og drikke og til tømmer, tov og brændsel.
|
Selv om befolkningen er bittelille, taler de forskellige dialekter på de enkelte atoller, der er adskilt af ca. 100 km hav. Der findes en stærk ø-identitet, som bl.a. ses ved, at hovedøen har maneapa'er - forsamlingshuse - for hver ø, hvor man mødes og plejer øernes traditioner og interesser.
|
Påvirkninger udefra
Den første store bølge af påvirkning udefra var handelsmænd og kristne missionærer, der ankom fra Samoa i 1860'erne. Den dag i dag spiller kirken en meget stor rolle i tuvaluensernes liv.
En anden voldsom påvirkning var, da amerikanerne ankom under 2. verdenskrig for at befæste Tuvalus strategisk vigtige øer mod den japanske ekspansion i Stillehavet.
|
På et øjeblik blev Funafutis lagune fyldt med flere flådefartøjer og marinere, end tuvaluenserne nogensinde havde set. 22.000 kokospalmer og den bedste landbrugsjord blev ryddet for at anlægge landingsbanen - det ultimative symbol på vestlig udvikling.
For Tuvalu blev det en positiv åbning mod verden, der ligger i forlængelse af, at de fleste voksne mænd i en periode har arbejdet udenlands som sømænd. Det betyder, at hvor de fleste kvinder og børn aldrig har været uden for Tuvalu, kan man møde mænd på de fjerneste øer, som kender København og Christiania.
|
|
"Hvis mine naboer spørger, om jeg har fem dollar til at købe sæbe eller petroleum, så deler jeg med dem. Det samme gælder for mig: Hvis jeg ikke har penge, så går jeg til naboerne," fortæller Itagia fra Nukufetau.
|
Penge og miljø
Målt i penge hører Tuvalu til et af verdens fattigste lande, men penge-økonomien dominerer endnu ikke. På de ydre øer lever de fleste stadig i en naturalie-økonomi som fiskere og bønder, hvor penge kun er et mindre tilskud, og hvor de stadig har en stærk tradition for at dele med hinanden.
|
|
"Folk forsøger at kopiere livsstilen fra verden udenfor. Vi kan ikke sige, at folk ikke må forandre sig, for det kommer an på, hvad den enkelte selv ønsker, og man holder stadig fast ved de gamle skikke, så det er faktisk ikke så dårligt", fortæller Penitala Teo, der var generalguvernør 1978-86.
|
På hovedøen Funafuti, hvor befolkningen er vokset fra 500 til 4000, er situationen anderledes. Der er simpelthen ikke jord eller fisk nok til alle, så her er der vokset en penge-økonomi og en "cargo-kultur" frem med massiv import, fordi kun meget få ting kan produceres på øerne. Over halvdelen af statsbudgettet på ca. 25 mio. australske dollars dækkes af udenlandske donorer.
Med denne udvikling er miljøproblemerne også vokset. Og på så snævre atoller er der f.eks. ikke mange steder at gemme skraldet - miljøets grænser er umiddelbart synlige. Alene de brugte øl- og sodavandsdåser fylder enormt.
|
Miljøproblemerne viser sig også på de ydre øer, men her er solenergi blevet en stor succes: 600 ud af de 900 husholdninger har solenergi, og mange steder er folk på venteliste for at få udstyret. Solenergi er billigere end petroleum, fordi selve installationen er betalt af u-landsbistand.
Klimaforandring
Men den største miljøtrussel kommer udefra - fra "drivhuseffekten", der giver klimaforandringer og får temperaturen og havene til at stige. De seneste forudsigelser fra FNs Klimapanel anslår, at havene vil stige 50-100 cm de næste 100 år. Det kan oversvømme tætbefolkede kystområder og udslette hele samfund som Tuvalu.
|
|
Tuvalus meteorolog Hilia Vavae.
|
"Der er sket en masse forandringer i klimaet. Vi har haft flere cykloner og stormvarsler end tidligere, og sidste år havde vi en lille orkan, hvilket aldrig er sket før," fortæller Tuvalus meteorolog Hilia Vavae og fortsætter:
"Der er også sket en stigning i vandstanden - formodentlig 5-8 cm siden vores Hawai-måler blev installeret i 1976. Det vil komme til at gå hårdt ud over Tuvalu. Tuvalu vil miste meget af sin jord, og afgrøderne vil blive ødelagt af indtrængende saltvand."
|
|
|
|
|