Video: Papiya - maasai og enemor
Papiya havde ingen støtte, da hendes mand forlod hende. I følge traditionen har kvinder nemlig ikke lov til at eje jord i det pågældende område i Tanzania. Men Papiya gik til landsbyrådet og fik tildelt en jordlod.
Video produceret af Rasmus Hundsbæk fra DK4 i samarbejde med MS
Tekst: Pernille Bærendtsen
Papiya Ndaadu er en midaldrende kvinde med et furet ansigt, hvor et hårdt liv har sat sine spor. Hun bor i Orpopong’ni – en lille landsby 40 minutter i bil fra Kibaya, som er distriktshovedstaden i Kiteto.
Papiya er hovedperson i en af de videoer, som MS brugte i sin sidste landsindsamling "Giv jord til mor". Her viser hun sin jord og fortæller, hvordan hun fik adgang til at dyrke den, og hvad den betyder for hende.
Kiteto-distriktet ligger i Maasailand – et område der strækker sig i et bælte på tværs fra Kenya, tværs over grænsen og gennem Tanzania fra Kilimanjaro i nord til Kiteto midt i Tanzania.
"Det er min jord, fra dét træ til dét træ, videre til disse træer og derfra til det store træ", forklarer Papiya, mens hun peger i alle fire verdenshjørner for at vise hendes jordlod. "Jeg har fire børn, og to går i skole. Hele udbyttet fra min jord bruger jeg på at støtte dem".
Det hun tjener på at sælge afgrøder, bruger hun på at købe køer eller geder, som igen kan skabe indtægter.
Papiyas problemer begyndte, da hendes mand forsvandt. Han blev ganske enkelt bare væk og efterlod hende med børnene. "Jeg havde intet", fortæller hun.
Papiya så ikke andre muligheder end at tage tilbage til sine forældres landsby, hvor hun senere opdagede, at hun kunne bede landsbyrådet om et stykke jord. Her lykkedes det hende at få tildelt en jordlod tildelt, men det var ikke let i begyndelsen. "Vi kvinder varikke klar over betydningen af jord. Folk var ikke vant til at dyrke jord, og da de første begyndte, var det kun mænd, der måtte eje den", siger hun.
CORDS har de sidste 10 år undervist mænd og kvinder i Orpopong’ni landsbyen om deres rettigheder i følge Tanzanias jordlove. De har også hjulpet landsbyen med at markere grænsen til nabolandsbyerne og hjulpet dem med at fordele jorden internt. Denne proces har været med til at sikre, at Papiya og andre kvinder har fået tildelt et stykke jord.
"Gennem CORDS hørte jeg, at kvinder også kan eje jord. Det er grunden til, at jeg gik til landsbyrådet. Jeg har fire børn og ikke nogen mand – derfor kunne landsbyrådet godt se mine problemer. De vidste, at jeg ikke havde andre at bede om hjælp. At jeg nu har adgang til at dyrke min egen jord, betyder, at jeg kan støtte mine børns uddannelse, købe tøj, geder og mad og har råd til at tage på hospitalet, når jeg bliver syg. Jorden er simpelthen mit livsgrundlag", slutter Papiya.
