Video: Baobabfolket i Tanzania

Emmanuel Kisota tilhører Akiye-folket, som traditionelt har boet I baobab træer og levet af, hvad naturen kan give dem. Nu trues deres levebrød af folk udefra, som tager deres jord.

Video produceret af Rasmus Hundsbæk fra DK4 i samarbejde med MS

 

Tekst: Pernille Bærendtsen

Akiye-folket holder til i det nordlige Tanzania ved foden af bjerget "Napilukunya", der på akiye betyder "spids". Akiyeerne er jægere og samlere, der primært lever af naturen.

MS-Tanzanias partnerorganisation CORDS arbejder med akiyestammen. CORDS anslår, at der kun er 2000-3000 akiyeer tilbage – de fleste bor ved Napilukunya bjerget 30 minutter i bil fra Kibaya, den største by i Kiteto-distriktet.

"Vi har altid boet her i skoven, men nu forsøger regeringen at ændre vores måde at leve på. Folk udefra tager vores jord, men når vi klager, får vi at vide, at vi ikke har noget at skulle have sagt," forklarer Emmanuel Kisota, der optræder i videoen.

Mennesker, der lever på disse betingelser, lider ofte under utilstrækkelig ernæring og sult, hvis adgangen til jord og naturressourcer forandres markant. Det er f.eks. ikke usædvanligt, at akiyeerne må gå over 150 km, når vandet ved foden af Napilukunya tørrer ud.

"Vi ønsker, at vores landsbys grænser skal være markerede, fordi vi er afhængige af jord til vand og af skoven for at samle bær og honning og jage dyr. Når træerne fældes, flygter dyrene, og vi har ingen blomster til biavl," forklarer Emmanuel Kisota.

Befolkningstallet i Tanzania stiger, og i fremtiden vil der være mindre landbrugsjord at dyrke. Det betyder, at tanzaniske bønder fra områder med høj befolkningstæthed vil skabe et pres på jorden andre steder – bl.a. hos akiyeerne.

"Det er ikke længe siden, at akiyeerne boede i baobabtræer", siger Emmanuel Kisota og peger på det træ, som han tidligere har boet i. "Senere flyttede vi til mindre huse, og som du kan se, sker der små ændringer i vores liv! Vi er langsomt ved at ændre os, og vi forsøger at tilpasse os. Men vi må også konstatere, at folk kommer udefra og fortæller os, at vi ikke har ret til at eje noget her. Nu har vi bedt de lokale myndigheder om at hjælpe os med vores ret til at eje naturressourcer ", slutter Emmanuel Kisota.