Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter

Zimbabwes regering vil øge kontrol med NGO’er

I maj 2009 modtog Zimbabwes NGO'er et bekymrende brev fra regeringen, der lægger op til en stramning af NGO-lovgivningen, og hvor det tidligere oppositionsparti MDC er med som forslagsstiller. Forslaget vil kunne ramme mange af MS' partnerorganisationer.

11. juni 2009

Kontrol, overvågning og mistænksomhed. De tre ord sammenfatter regeringens forhold til en stor del af civilsamfundet i Zimbabwe – især NGO’er. Og hvis ikke NGO’erne havde problemer nok som det er, så ser det faktisk ud til, at det snart kan blive værre.

For selv om man måske skulle tro, at samlingsregeringen mellem det tidligere oppositionsparti MDC og Mugabes Zanu-PF ville have løsnet jerngrebet om NGO’er en smule, så ser det nu ud til, at det modsatte kan blive tilfældet.

Indtil videre har de fleste NGO’er kunne deles op i to typer organisationer, nemlig dels såkaldte "Trusts", dels "Private Voluntary Organisations" (PVO). Organisationer registreret som PVO’er er underlagt mest kontrol. De skal registrere sig under det ministerium, der bedst afspejler deres arbejde, og de skal aflevere månedlige rapporter om deres aktiviteter og detaljerede budgetter med indtægtskilder, og hvad pengene bliver brugt til. De skal aflevere en komplet liste over ansatte, bestyrelsesmedlemmer og modtagere af deres ydelser. Og så skal deres registrering fornys regelmæssigt.

Lov med mange tilføjelser
Selve PVO-loven er fra 1967, men der er et hav af tilføjelser, der stort set alle har haft til formål at øge kontrollen med NGO’er. Seneste tilføjelse er fra 2007.

Hvis en NGO ikke opnår registrering som PVO, forventes det, at den ophører med at arbejde. Og hvis NGO’ens aktiviteter alligevel fortsætter, kan de ansatte blive fængslet, og NGO’en blive pålagt bøder.

Hvis en organisation derimod registrerer sig som en Trust, er den underlagt langt mindre kontrol – men har samtidig mindre råderum.

For organisationer der arbejder med områder, der er sensitive i Zimbabwe – f.eks. menneskerettigheder, regeringsførelse, demokrati og fredsskabelse – er det meget svært, for ikke at sige umuligt, at blive registreret som PVO. Disse organisationer er derfor stort set alle registreret som Trusts. Og det er dette smuthul, som regeringen nu forsøger at lukke. I følge Fambai Ngirande , der er talsmand for NGO-paraplyorganisationen NANGO, er det et forsøg på yderligere at blande sig i menneskerettighedsorganisationernes arbejde..

Bag forslaget står justitsminister Patrick Chinamasa – en af høgene hos Zanu-PF. Men hvad der er mere overraskende er, at den anden minister bag forslaget er arbejdsmarkeds- og socialminister Paurina Mpariwa fra det tidligere oppositionsparti MDC.

Genregistrering
De har foreslået den samme tilføjelse til to love. Den ene lov er PVO-loven og den anden lov er Deeds Registrations-loven, som er den lov, som organisationer registrerer sig som Trusts under. Den foreslåede tilføjelse går kort ud på, at alle organisationer, der vil registrere sig som Trusts, også skal være registreret som PVO’er. Hvis forslaget bliver godkendt i parlamentet, kan en organisation altså først blive registreret som Trust, når den er registreret som PVO.

Det betyder, at organisationer registrerede som Trusts nu skal registrere sig som PVO’er – og hvordan det vil gå, kan man kun spå om. Eller frygte.

MS-Zimbabwes arbejde er koncentreret om de mest sensitive områder – demokrati, konflikthåndtering regeringsførelse og menneskerettigheder. Det betyder, at stort set alle MS-Zimbabwes partnerorganisationer afspejler disse emner – og derfor er registrerede som Trusts, bl.a. Zimbabwe Peace Project.

Forslaget kan i den yderste konsekvens betyde, at 90 pct. af MS-Zimbabwes partnere må minimere deres aktiviteter, så længe registreringsprocessen står på – op til to år – og i værste fald lukke. Så vil MS stå tilbage med to-tre partnere mod de nuværende ca. 20 partnere.

MS-Zimbabwes landedirektør: "alarmerende"
MS-Zimbabwes landedirektør Philemon Jazi fortæller, at civilsamfundet kæmper hårdt for at få forkastet forslaget. Men der er usikkerhed om mulighederne – ikke mindst fordi en MDC-minister står som den ene af forslagsstillerne:

”Det er ikke den store overraskelse, at Zanu-PF vil øge kontrollen med civilsamfundet. Det rigtig alarmerende er, at den ene af de to ministre bag forslaget faktisk er fra det tidligere oppositionsparti MDC. Umiddelbart ville jeg tro, at MDC ville forkaste forslaget i parlamentet, hvor de har flertal, men det lader ikke til, at vi kan være sikre på det. I så fald skal vi sætte vores lid til, at Zanu-PF-parlamentsmedlemmer stemmer mod forslaget, og den løsning er jeg ikke tryg ved. Vores håb er nu at prøve at få forkastet forslaget, inden det kommer til afstemning i parlamentet.”

En kommentator på avisen Financial Gazette peger på det ulogiske i forslagets timing, når Zimbabwes regering samtidig prøver at få donor-lande til at sende flere penge til Zimbabwe, bl.a. via NGO’er i landet.

En anden kommentator i samme avis peger på, at bortførelsen og retssagen mod menneskerettighedsaktivisten Jestina Mukoko var et andet slag i samme krig, som forslaget er en del af. På den ene side er det positivt, at regeringen – i dette tilfælde Zanu-PF – ikke havde held med deres voldelige taktik, men desværre viser dette skifte i taktik, at krigen langt fra er overstået.

Udelukke civilsamfundet fra forfatningsproces?
Desuden arbejder civilsamfundet på en reform af Zimbabwes forfatning. Den nuværende forfatning – Lancaster-aftalen – er i princippet en forældet forfatning, der var skræddersyet til overgangsfasen fra det tidligere Rhodesia til Zimbabwe, dengang de hvide kolonister måtte overgive magten til landets flertal. I den politiske aftale, der ligger til grund for den nuværende samlingsregering, står der, at en ny forfatning skal udfærdiges på baggrund af det zimbabwiske folks ønsker. Og her spiller civilsamfundet en vigtig rolle.

Det nye lovforslag vil givetvis ramme dele af civilsamfundet og besværliggøre mange NGO’ers arbejde – ikke mindst med at informere folk om deres rettigheder i en ny forfatning. Forslaget bliver derfor også set som et forsøg på at kapre forfatnings-reformprocessen og udelukke størstedelen af civilsamfundet.

Selv om det ikke er sikkert, at forslaget bliver godkendt, er alene fremsættelsen af forslaget et meget dystert signal fra den nye samlingsregering, der ikke tegner godt for Zimbabwes fremtid.