Moraldebat sat på MS' dagsorden
Men repræsentantskabsmødet bakkede også styrelsens måde at tackle mediedebatten op og afviste et forslag om en undersøgelseskommission.
Af Peter Bischoff17. april 1992
IKKE OVERRASKENDE var det debatten om frivilligprogrammet og lønningerne, der dominerede MS' repræsentantskabsmøde i København den 4.-5. april. Mødet blev også i år meget fordrageligt, ikke mindst i betragtning af den heftige mediedebat. Henrik Fisker udtrykte det sådan, at moralen er sat på dagsordenen, og det er ikke så dårligt, men at bl.a. formandens beretning også viser, at MS har taget det moralske problem alvorligt.
Den tidligere formand for u-landsstyrelsen, Chr. Kelm-Hansen, som startede debatten her i bladet, havde været tvunget til at melde afbud. Til gengæld lagde hans efterfølger Peder Elkjær ud med at slå fast, at MS har et meget velfungerende frivilligprogram. Trods flere uddannede i u-landene mente han fortsat, der var brug for danskere med praktisk kunnen, men han erklærede sig også enig i, at MS skulle eksperimentere med ansættelse af lokale, styret af de lokale organisationer. Han sagde, at frivilligprogrammet gav nye folk erfaringer fra arbejde i u-landene, og hermed blev der skabt en vigtig ressourcebasis, som også Danida var afhængig af.
Moralsk problem
Randi Thode fandt nedskæringen af lønningerne ærlig, men var bange for, at der var "elastikker" i beslutningen, for i flg. Vilby måtte man godt være moralsk, men ikke hellig. Hun mente, der var usynlige hierarkier i MS og langt fra aktivister, der bruger deres fritid på solidaritet, til toppens lederlønninger. Derfor var der brug for en moraldebat og for større åbenhed.
Steen Folke mente også, at MS havde et moralsk problem. MS var blevet taget med bukserne nede, derfor var han glad for beslutningen om at skære lønningerne. MS har brug for professionelle, sagde han, men arbejdet og ikke lønnen skal drive værket. For MS er engagementet det afgørende!
Bent Christensen fandt frivilligvederlaget, der svarer til et dansk faglært niveau, i orden, men bifaldt beskæringen af lederlønningerne. De skal aflønnes, men ikke belønnes, sagde han. MS skal ikke være lønførende, men man skal heller ikke "straffe" folk for deres idealisme.
Jan Woolhead mente, at med MS' kritik af den skæve verdensorden må MS selv holde rent hus, ellers mister vi troværdighed. Vi skal være en del af løsningen og passe på ikke at blive en del af problemet.
Hanne Marie Knudsen fra DUF var glad for den åbne og ærlige linje i løndebatten og pegede på, at f.eks. firmarådgivere fik fire gange så meget. Også Irene Pedersen fra Danmarks Liberale Studerende fandt MS' evne til at være selvkritisk flot, og Knud Vilby forsikrede, at der ikke var nogen "elastikker" i beslutningen om at skære lønningerne.
Undersøgelseskommission afvist
Moraldebatten blussede op igen under behandlingen af et forslag fra Jan Woolhead og Lillian Nielsen om en kommission, der skulle undersøge, om der var andre moralske problemer i MS. Jan Woolhead sagde, at der manglede en garanti for, at det ikke skete igen, at hele u-landsmiljøets troværdighed stod på spil, og at der var brug for at få renset luften. Knud Vilby kaldte det en "moraldomstol". MS burde have reageret tidligere, men alt var lagt åbent frem, så luften var ren.
En skriftlig afstemning afviste massivt forslaget. Også en udtalelse fra Danmarks Liberale Studerende om MS som "imperialistisk" med modsætning mellem mål og praksis blev nedstemt. Til gengæld vedtog mødet en udtalelse, som lægger op til en "kritisk gennemgang" af lønvilkårene i udesystemet - se lederen!
Fremtidens frivilligprogram
Hvad angår den anden side af frivilligdebatten, takkede Steen Folke Kelm-Hansen for hans konstruktive udfordring til MS, som også krævede et konstruktivt svar. Frivillige er dyre og mange gange udmærkede, men u-landene har i dag ikke nødvendigvis brug for en "standardfrivillig", men derimod for et fleksibelt samspil mellem frivillige, lokalt ansatte og økonomisk og materiel støtte, sagde han og noterede sig Elkjærs ord om at kunne ansætte lokale som et grønt lys herfor - noget MS havde følt, at Danida havde hæmmet. Og han spurgte:
- Hvor længe skal vi have et frivilligprogram? Det skal vel ikke fortsætte i flere hundrede år, når målet er at gøre os selv overflødige. Vi skal ikke ligge under for den inerti, der er i programmet. Jeg har i styrelsen foreslået, at det skal være afviklet, når det fylder 50 år i 2013. Så skal vi i gang med et mere gensidigt kulturmøde, hvor folk også kommer herop. For selv om vi bruger ordet "folkestyret", har programmet været meget dansk. Vægten skal forskydes væk fra os, så modtagerne overtager det.
Også Hanne Marie Knudsen mente, at der var brug for nytænkning og bedre brug af lokale ressourcer, men MS havde også tilført u-landsarbejdet meget med det kulturmøde, som programmet var udtryk for.
Lars Udsholt ønskede den åbne debat ført videre til den bundne del af den bilaterale bistand, som forvaltes af erhvervslivet, og han kritiserede den lukkethed, som havde præget Industrirådets forslag om firma-til-firma-bistand, som bryder afgørende med hidtidige principper.
Den ekstra miljø- og østbistand
Claus Bornemann roste MS' udspil om at yde ekstra miljø- og østbistand, som havde vundet gehør i politiske kredse, men advarede mod at gøre bistand til en sovepude - her var handelspolitikken meget vigtig. Jan Woolhead pegede også på handel og kritiserede udspillet for ikke at have været diskuteret bredt i MS. Og Michael Arbirk sagde, at traditionel bistand ofte fik negative evalueringer.
Lars Udsholt forklarede, at MS havde handlet hurtigt i frygt for, at der var blevet skåret i u-landsbistanden, og Knud Vilby sagde, at udspillet skulle understrege behovet for ekstra midler til at løse de globale miljøproblemer. Han så bistand som et af mange midler og var enig i, at MS må arbejde mere med handel og gæld.
Miljøplan og verdensorden
Repræsentantskabsmødet vedtog den længe forberedte miljøhandlingsplan, som bl.a. lægger op til at indskærpe miljøaspektet i frivilligprogrammet, samt to udtalelser, som vi bringer her på siderne. Randi Thode fandt planen "perfekt", men understregede, at der var et troværdighedsproblem, hvis ikke vi også stiller miljøkrav til os selv. Jan Woolhead foreslog en følgegruppe og ressourceangivelser knyttet til planens virkeliggørelse, men mødet afviste disse tilføjelser og overlod det videre arbejde til sekretariat og styrelse.
Kjeld Åkjær fandt det vigtigt, at MS engagerer sig i den nye verdensorden, og at de folkelige kræfter styrker samarbejdet. Det kan efter Rio-konferencen bl.a. ske om netop verdens orden, racisme - og bogproduktion, sagde han.
Den tavse racisme
Knud Glønborg støttede, at MS udtalte sig mod racisme, men sagde også, at vi skulle have så stor respekt for de etniske minoriteter, at vi turde sige fra, hvor vi var uenige, og at tvungen danskundervisning var nødvendigt for at forbedre integrationsmulighederne. Lise Rosenberg trak det så hårdt op, at hvis man ikke stiller krav, er man racistisk.
Rikke Schultz understregede, at indvandrere og flygtninge er en vigtig ressource, og Khezer, der er indvandrer fra Fyn, mente ikke, at man kunne bygge integration på krav, men kun på gensidig respekt. Til gengæld, sagde han, indebærer respekt i sig selv, at man stiller krav.
Udvekslingsprogrammet
Jesper Overgaard sagde, at det havde været et godt år for MS' udvekslingsprogram. Han understregede, at det var et idébetonet program, ikke et rejsebureau, og kritiserede, at det ikke - som i andre lande - fik tilskud som folkeoplysende aktivitet.
Masoud Fattahi understregede de danske lejre og behovet for en fastansat hertil, og mødet indføjede dette ønske i dén udtalelse om programmet, som bringes på side 13.
Medlemsarbejdet
Mødet vedtog også en rapport om arbejdet med hjemvendte frivillige, som udvider kommissoriet for "Koordineringsgruppen" for de udeværende frivillige til også at omfatte de hjemkomne, som understreger den lokale forankring hjemme, mens man er ude, og som anbefaler et årligt "Danmarksseminar" for hjemkomne.
Desuden understregede Jørgen Olsen og Bent Christensen behovet for et bedre samarbejde med de kollektive medlemmer. Marianne Dithmer ønskede de nye landebaggrundsgruppers rolle i MS-systemet afklaret, og Michael Arbirk ønskede ansættelser spredt over hele landet, og at også aktivister blev sendt til internationale konferencer - så de ansatte fik bedre tid til deres arbejde!
Medierapport
Hanne Marie Knudsen fandt, at det dårlige salg af "Kloden Drejer" og "Udkig" måtte få MS til at tænke i nye baner. For unge er tre ting vigtige - billeder, musik og krop - sagde hun og slog til lyd for mere video. Knud Vilby var enig i, at der måtte ske ændringer, men sagde også, at det var let at sige mindre tryk og mere video - det koster meget. Mødet vedtog rapporten om MS' AV-arbejde, som blev præsenteret i sidste nr.
Under debatten om repræsentantskabets arbejde sagde Henrik Fisker, at MS havde haft gavn af løndebatten og ikke skulle være bange for kritisk omtale. Han fandt mødet roligt og godt, men beklagede, at nogle brugte "kemikaze-metoder" - det var reelt et mistillidsvotum. Knud Vilby takkede til slut MS' tidligere formand John Martinussen, som trådte ud af styrelsen, og Poul Grosen kommenterede, at MS var taget med bukserne nede, på denne måde:
- Selv om man er 48, kan det godt være et rimeligt smukt syn - og det kan på længere sigt give et smukt resultat!
MS' ny styrelse
DER VAR i år fredsvalg til MS' styrelse blandt de personlige medlemmer Knud Vilby, Steen Folke, Leif Lønsmann og Jesper Overgaard blev genvalgt og Rie Odgaard nyvalgt. Blandt de kollektive genvalgtes Bent Christensen (Arbejderbevægelsens Internationale Forum) og Ole Borgå (Foreningen for Folkehøjskoler) blev nyvalgt.
I forvejen sidder Mette Bonde, Poul Engberg Pedersen, Elisabeth Huus Pedersen, Dina Vanell og Niels Viderø fra de personlige medlemmer, og fra de kollektive Lars Udsholt (Dansk Ungdoms Fællesråd) og Connie Sørensen (Dansk Beklædnings- og Tekstilarbejderforbund) - og som medarbejderrepræsentanter Peter Bischoff og Jonna Rives.
Styrelse konstituerede sig med Knud Vilby som formand og Lars Udsholt som næstformand. I forretningsudvalget sidder formand og næstformand samt Dina Vanell (formand for frivilligprogramudvalget), Leif Lønsmann (formand for oplysningsudvalget), Jesper Overgaard (formand for udvekslingsudvalget) og Elisabeth Huus Pedersen (formand for solidaritetsudvalget).Den højtråbende racisme - og den tavse
RACISMEN ER kommet til Danmark, og der kan ikke tages kraftigt nok afstand fra fanatikere, der griber til vold og terror i deres angst for de fremmede og deres danske støtter i det antiracistiske arbejde. Men trods enkeltpersoners synlige og aktive racisme udgør denne form for racisme næppe nogen større trussel mod det danske samfund. Der er tale om få personer og dårligt organiserede grupper, som aldrig vil få fodfæste i befolkningen.
En langt alvorligere risiko - for de fremmede og for demokratiet - ligger i den tavse intolerance og den stiltiende accept af uhyrlige påstande samt eksemplerne på forskelsbehandling og krænkelser af minoriteternes menneskerettigheder.
Vi har i de senere år oplevet en snigende fremmedangst og en åbenlys intolerance. Indvandrere og flygtninge omtales som en "byrde" for samfundet, og begreber som "illegale asylsøgere", "bekvemmelighedsflygtninge", "fattigdomsflygtninge" og lignende indgår nu i den daglige sprogbrug.
Muslimer gøres automatisk til fanatikere og fundamentalister - også dem som netop er flygtet fra fundamentalisme! Krav om stramninger i Udlændingeloven, om afskaffelse af modersmålsundervisning i skolerne, om spredning i boligområder står øverst på den politiske dagsorden - i stedet for hurtigt at gennemføre sammenhængende integrationsprogrammer, som både stiller rimelige krav og reelt forbedrer indvandrernes og flygtningenes integrationsmuligheder.
MS ER således enig i, at indvandrere i alle aldre bør lære dansk så godt som muligt - men det må ikke ske på bekostning af modersmålsundervisning. Vi er enige i, at der bør ske justeringer af Udlændingeloven - men det må ikke ske på bekostning af retssikkerheden. Og vi er enige i, at indvandrerne skal have mulighed for at vælge bolig i alle dele af landet - men det må ikke ske i form af kvoter eller tvangsspredning.
MS mener også, at indvandrere og flygtninge bringer viden med sig til Danmark, der tilfører vores samfund nye ressourcer. En væsentlig del af integrationspolitikken bør derfor tage udgangspunkt i, hvordan disse ressourcer kan udnyttes til fælles bedste.
Vi opfordrer derfor Regering og Folketing til at gennemføre en politik, som sikrer de etniske minoriteters rettigheder og muligheder for at klare sig på lige fod med danskerne, samtidig med at de får mulighed for at bevare og videreudvikle deres identitet. En politik, som bygger på respekt for den enkelte - uanset herkomst. En politik, som sikrer en nøje sammenhæng mellem de forskellige elementer i integrationsarbejdet.
Vi opfordrer desuden Regering og Folketing til at sikre en styrket oplysningsindsats over for såvel indvandrere/flygtninge som over for den danske befolkning. Kun gennem reel oplysning og saglig debat kan vi bekæmpe racisme, fremmedhad og intolerance.
Vedtaget af MS' repræsentantskab den 5. april 1992Vores truede planet
KONFERENCEN OM miljø og udvikling i Rio i juni 1992 er en stor begivenhed, der forhåbentlig markerer en udvikling frem imod, at økologiske hensyn får en lignende vægt i den internationale debat på linie med de nationaløkonomiske.
I synet både på i- og u-landenes udvikling har den nationaløkonomiske tankegang været ret enerådende i de sidste årtier. Det betyder, at man har diskuteret den teknologiske udvikling, handel og u-landsbistand - især udfra, hvad der kunne skabe størst mulig økonomisk vækst og i bedste fald en mere retfærdig fordeling af den forøgede produktion.
Nu erkender vi imidlertid, at der er "grænser for vækst". Hensynet til en klimatisk stabilitet sætter grænser for energiproduktionens størrelse på verdensplan, så længe vi ikke har gjort de vedvarende energikilder til fremtidens. Og beskyttelse af jordens begrænsede frugtbarhed kræver, at de industrielle landbrugsformer i de rige lande og de mere enkle landbrugsformer i u-landene underkastes økologiske begrænsninger. Verdens skove må beskyttes både af hensyn til det internationale klima og de lokale klimabalancer, men også for at beskytte de mange livsformer, den genetiske mangfoldighed, der har sikret arternes udvikling.
Vi håber derfor, at konferencen i Rio vil realisere sit formål: at vedtage et "Earth Charter" om miljøets rettigheder, arbejde på klima- og skovkonventioner med et reelt indhold. Og forsøge at fastholde målet: at beskytte livet i dets mangfoldighed på vores truede planet.
Vedtaget af MS' repræsentantskab den 5. april 1992
Gi' Rio en chance!
DET SIDSTE forberedende møde før FNs konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i begyndelsen af juni måned er netop afsluttet i New York. Resultaterne tyder på, at den hidtil største og mest betydningsfulde konference i FNs historie ikke bliver den milepæl, som mange havde håbet.
Forklaringen er først og fremmest, at nogle af de største vestlige industrilande - især USA, Storbritannien og Japan - ikke har vist den nødvendige vilje til at sætte handling bag de pæne hensigtserklæringer om at ville medvirke til at løse klodens miljø- og udviklingsproblemer.
Disse rige landes uvilje til at handle effektivt og visionært gælder to centrale områder: At bremse op for et overforbrug af ressourcer i industrilandene, som truer hele klodens fremtid - og at sikre udviklingslandene de tilførsler af ressourcer, som er nødvendige, hvis de skal løse fattigdommens problemer på en for både mennesker og natur bæredygtig måde.
Hvor grotesk situationen før Rio-konferencen har udviklet sig, illustreres måske bedst ved debatten om udviklingsbistand: Kun de nordiske lande, som allerede har opfyldt FN-målet om 0,7 pct. af BNP i statslig bistand, har foreslået at gøre dette mål bindende for i-landene senest i år 2000. Hvis det blev vedtaget, ville det kunne tilføre udviklingslandene alle de ekstra ressourcer, som skal bruges for at føre Rio-aftalerne ud i livet.
Men ingen industrilande bortset fra de nordiske samt Holland har indtil nu støttet dette krav. Heller ikke EF som helhed. Hvis Rio-konferencen ikke skal ende som en fiasko, er det imidlertid afgørende, at industrilandene giver forpligtende tilsagn om ekstra ressourcer til u-landene.
MS' REPRÆSENTANTSKAB opfordrer derfor den danske regering til at overbevise resten af EF om, at Fællesskabet ikke blot har pligt, men også styrke til at opfylde 0,7 pct.-målsætningen i år 2000. Det kunne også være et signal til udviklingslandene om, at det stadig tættere EF-samarbejde ikke nødvendigvis indebærer, at man vil koncentrere sig mere om Europa på bekostning af sine globale forpligtelser.
På længere sigt ønsker MS, at Danmarks bistand til løsningen af de globale miljøproblemer øges markant. Det indebærer, at Danmark i tillæg til at yde 1 pct. i u-landsbistand afsætter 0,5 pct. særskilt til det globale miljø. MS fastholder desuden, at Danmark må forpligte sig til at sikre udviklingslandene et gunstigt internationalt økonomisk klima - bedre råvarepriser, fjernelse af protektionistiske foranstaltninger, gældslettelser mm. Og vi betragter det endelig som helt afgørende, at Danmark og andre industrilande går i spidsen i arbejdet for en bæredygtig udvikling ved at gennemføre nødvendige ændringer i produktions- og forbrugsmønstre.
Vedtaget af MS' repræsentantskab den 5. april 1992Udvekslingsprogrammet
I DE KOMMENDE år satser MS meget på jubilæumskampagnen, hvor målet bl.a. er at give MS større gennemslagskraft i befolkningen og få flere medlemmer.
De internationale arbejdslejre i Danmark kan få en central placering i jubilæumskampagnen, idet lejrene i allerhøjeste grad lever op til kampagnens målsætninger. Lejrene når ud i de små lokalsamfund, hvor mange mennesker får et direkte indtryk af MS' mellemfolkelige arbejde. Lejrene er ligeledes grundigt dækket af såvel regionale som lokale aviser, radioer og tv-stationer.
Repræsentantskabet opfordrer styrelsen til at overveje udvekslingsprogrammets prioritering og satse på en konsolidering af de danske lejre, blandt andet på grund af lejrenes PR-effekt. De danske lejre skal ses som en vigtig del af MS' arbejde og må derfor tilføres ekstra personaleressourcer for at sikre kontinuiteten i arbejdet.
Begrundelse:
MS arrangerede i 1991 28 lejre spredt rundt i hele landet, og i 1992 bliver antallet ca. 30. De danske lejre er samtidig en forudsætning for, at MS kan sende 5-600 danskere ud på lejre i hele Europa, SNG, Nordafrika og Nordamerika.
I de seneste tre-fire år har planlægningen og gennemførelsen af de danske lejre i overvejende grad hvilet på aktivister samt en kontorelev, som har skullet koordinere og sikre kontinuiteten i arbejdet. I samme periode er antallet af lejre stort set fordoblet.
Fremover er det hensigten, at planlægningen af de danske lejre skal varetages af en langtidsledig samt ved hjælp af en særlig løshjælpspulje. Den afgørende kontinuitet i arbejdet går hermed tabt, med stor risiko for færre og dårligere lejre samt faldende engagement blandt arbejdslejraktivister.
Vedtaget af MS' repræsentantskab den 5. april 1992