Artikel fra MS-revy 3/1992

MS-pris til grøn kvindebevægelse i Kenya

Den kenyanske græsrodsbevægelse Green Belt Movement har fået MS-Prisen for folkestyret og bæredygtig udvikling.

Af Eva Larsen og Birgitte Grønning

09. april 1992

DR. V.B. MBAYA var i Danmark som repræsentant for kvinde­orga­ni­sa­tionen Green Belt Movement, og hun modtog prisen på MS' repræsen­tantsskabsmøde den 4. april. Prisen består, foruden æren, af 10.000 kro­ner.

- Vi er meget glade for prisen og for at få aner­kendelse for vores arbejde fra andre dele af verden. Prisen får også hurtigt en prak­tisk betydning, da den vil blive omsat i nye træer. MS er nu blevet indirekte medlem af Green Belt Movement, siger V.B. Mbaya.

Udvikling på egne præmisser

Green Belt Movement fik prisen, fordi den siden 1977 med stort held har mobili­seret tusindvis af kvinder i en træplant­ningskam­pagne. Bevægelsen lægger vægt på at skabe udvikling på menne­skers og lokalsamfunds egne præmisser og på grundlag af egne ressourcer. På den måde er det også lykkedes at styrke kvinder­nes selvbevidsthed og evne til at forandre deres egen tilværelse.

Græsrødder

Green Belt Movement blev stiftet i 1977 af kvindesagsforkæm­peren Wangari Maathai. Historien om den kenyanske miljøbevæ­gelse er på mange måder en solstrålehistorie. Det er historien om en lokal græsrodsbevægelse med tusindvis af succes­fulde pro­jekter. Det handler om, at kvinder selv organiserer sig i det lokale miljø og om at bevidstgør­e kenyaneren om, hvordan hun selv kan bryde mil­jøødelæg­gelsens onde cirkel.

Green Belt Movements udgangspunkt er, at kvinderne er den væsent­ligste drivkraft i arbejdet. Det er kvinderne, der har det hårdeste arbejde både i marken og i hjemmet. Det er derfor lettere at appellere til kvinderne om, at de skal forhindre, at deres jord bliver ødelagt. Det er miljøproblemer, som de ser hver dag.

Syv millioner træer

På 15 år har Green Belt Movement opnået bemærkelsesværdi­ge resultater. Bevægelsen har aktiveret 50.000 kvinder, der har plan­tet mere end 7 millioner træer. Og fra 600 planteskoler er der uddelt træer til mere end 30.000 husstande og 3.000 of­fentlige institutioner. Bevægelsens arbejde består bl.a. i at træne folk til at plante træer til brænde, hegn med videre, men også at dyrke lokale nyt­tetrætyper som frugttræer, for eksempel mango og citrus. Det konkrete udgangspunkt for bevægelsen er den enkeltes rolle i miljøproblematikken. Det er ideen om, at mil­jøproblematik­ken bedst forstås, hvis den starter i den enkeltes dagligdag.

Fra Danmark har bevægelsen bl.a. fået støtte fra salget af "Børne­nes U-landskalender" i 1982. Det indbragte dengang over én mio. kr. til træplantning.

Med træer følger politik

Green Belt Movement har en meget bred definition af miljø, og beskæftiger sig også med fattigdom, arbejdsløs­hed, fødevare­krise, brændselskrise og overbefolkning. Derfor har bevægelsen stillet spørgsmålstegn ved  mange ting i det cementerede politiske system i Kenya.

Leder og stifter af Green Belt Movement, Wangari Maathai, ville gerne selv have hentet prisen, men hun sulte­strej­ker i en kirke i Nairobi sammen med en gruppe mødre til politiske fanger. For­målet med strejken er at få frigivet de fængslede sønner. Wangari Maathai frygtede, at hun ikke ville blive lukket ind i Kenya igen, hvis hun rejste til Danmark for at modtage prisen selv.

- Green Belt Movement er ikke som organisation involveret i spørgsmålet om de politiske fanger, men Wangari Maathai er blevet personligt engageret i sagen, og vi støtter hende fuldt ud, siger V.B. Mbaya.