- Forside
- Fairtrade Byer
- Fairtrade Universiteter
- Fairtrade Gymnasier
- Fair Fælled Festival
- Fair elektronik
- Retfærdig handel
- Artikler
- Dokumenter
- Links
Proces for at blive et Fairtrade Universitet
Første fase
Nedsæt et fairtradeteam – teamets rolle er bl.a.:
• At kortlægge indkøbsfunktionen og udbud på f.eks. kaffe, te og sukker (hvem er leverandør på kaffeautomater m.v. – hvem køber ind for kantinen) og indføre indkøb af Fairtrade-mærkede varer.
• At opfordre studentergrupper, fakulteter, fag- og personalegrupper og andre organisationer til at støtte projektet – f.eks. via hjemmesiden og Facebook.
• At tænke fairtrade-budskabet ind i de events, der i forvejen er på institutionen, f.eks. rus/introperioder, årsfester, konferencer og fredagsbarer.
• At nedsætte en styregruppe, der består af repræsentanter for både studenterrådet, ansatte, fairtrade-team og universitetets ledelse, der skal varetage processen – man kan sagtens gå i gang med dette arbejde, før ledelsen har taget den endelige beslutning om at blive et Fairtrade Universitet eller Fakultet – så man får samlet de positive kræfter.
• Lægge en plan for, hvordan og hvornår man vil forvente at søge om godkendelse til at blive Fairtrade Universitet eller Fairtrade Fakultet.
Man opnår status som Fairtrade Universitet eller Fakultet, når man opfylder kravene til et Fairtrade Universitet eller Fakultet. Ansøgningen sendes til info@maxhavelaar.dk, hvor et panel bestående af Fairtrade Mærket Danmark og MS godkender.
• Hjælp til ansøgning og indkøb fås hos Fairtrade Mærket Danmark: Kristina Velser, kristina@fairtrade-maerket.dk, tlf. 3524 5612.
• Støtte til events og kommunikation fås hos MS: Maja Andersen, man@ms.dk, tlf. 7731 0035.
Anden fase
Når universitetet eller fakultetet har opnået status som Fairtrade Universitet eller Fakultet, vil der være en løbende indsats, der skal sikre, at man fortsat forbedrer sin brug af Fairtrade-mærkede produkter. Dette omfatter bl.a. informationsarbejde og en årlig opdatering på kortlægningen af brugen af Fairtrade-mærkede produkter. Arbejdet koordineres af den styregruppe, der nedsættes under fase 1.
Organisering af projektet
Styregruppen mødes ca. fire gange årligt, og møderne aftales pr. år. Det foreslås, at styregruppen, der består af repræsentanter fra studenterrådet, fairtrade-team og universitetets ledelse, udarbejder en langsigtet kommunikations- og eventplan jf. nedenstående.
Eksempel på kommunikations- og eventplan:
| Måned | Aktivitet | Indhold | Tidspunkt | Status | Ansvarlig |
| Opbygge netværksrelationer via hjemmeside | |||||
| Beslutning om at blive Fairtrade Universitet | |||||
| Diplomoverrækkelse | |||||
| Opbygge netværksrelationer via hjemmeside | |||||
| Kommunikation på hjemmeside | |||||
| Årlig genansøgning |





