- Forside
- Fairtrade Byer
- Fairtrade Universiteter
- Fairtrade Gymnasier
- Fair Fælled Festival
- Fair elektronik
- Retfærdig handel
- Artikler
- Dokumenter
- Links
Proces for at blive et Fairtrade Gymnasium
Første fase
• Start med at sikre en god teamstil og mødestruktur. Når teamet er startet, så kontakt MS og få en medarbejder til at komme ud og fortælle om fairtrade og hjælpe jer i gang.
• Kortlægning af indkøbsfunktionen og udbud på f.eks. kaffe, te og sukker (hvem er leverandør på kaffeautomater – hvem køber ind for kantinen?). Hvad og hvor meget af de varer, der forbruges på gymnasiet, kan erstattes med fairtrade varer? Se i kantinen, på lærerkontoret og kaffeautomater.
• Lægge pres på kantinen om at indføre fairtrade-produkter.
• Samle opbakning og informere resten af gymnasiet om fairtrade. Dette gøres gennem fede events og f.eks. en Facebook-gruppe, hvor I samler opbakning fra så mange som muligt.
•Tænke fairtrade-budskabet ind i de events, der i forvejen er på gymnasiet – f.eks. ind i introperioder, temadage, fester og fredagsbarer.
Alt dette skal på langt sigt munde ud i, at gymnasiet tager en beslutning om at blive et Fairtrade Gymnasium – men fortvivl ikke, hvis det tager lang tid, eller hvis det virker uopnåeligt i begyndelsen.
Når beslutningen er taget, skal man:
• Lægge en plan for, hvordan og hvornår man forventer at søge om godkendelse til at blive et Fairtrade Gymnasium.
• Når kravene er ved at være opfyldt, skal der nedsættes en styregruppe med repræsentanter for både studenterrådet, fairtrade-team og universitetets ledelse, og denne styregruppe skal varetage processen.
Man opnår status som Fairtrade Gymnasium, når man opfylder kravene til et Fairtrade Gymnasium. Ansøgningen sendes til info@fairtrade-maerket.dk, hvor et panel bestående af Fairtrade Mærket Danmark og MS godkender.
Hjælp til ansøgning og indkøb fås hos Fairtrade Mærket Danmark: Mette Halborg, metteh@fairtrade-maerket.dk.
Støtte til events og kommunikation fås hos MS: Maja Andersen, man@ms.dk, tlf. 7731 0035.
Anden fase
Når gymnasiet har opnået status som Fairtrade Gymnasium, vil der være en løbende indsats, der skal sikre, at man fortsat forbedrer sin brug af fairtrade-mærkede produkter og sætter fokus på retfærdig handel. Indsatsen omfatter bl.a. informationsarbejde og en årlig opdatering af kortlægningen af brugen af fairtrade-mærkede produkter. Arbejdet koordineres af den styregruppe, der nedsættes under fase 1.
Organisering af projekt
Styregruppen mødes ca. fire gange årligt, og møderne aftales pr. år. Styregruppen skal bestå af repræsentanter fra elevrådet, fairtrade teamet og gymnasiets ledelse.





