Underslæb i MS
06. september 2005Mellemfolkeligt Samvirke har i den forløbne uge konstateret, at en tidligere medarbejder har begået underslæb ved at tilegne sig midler fra foreningen global.dk. Global.dk er en internetbaseret oplysningsportal om u-landsforhold.
Foreningen global.dk har i perioden 2001 - august 2005 lejet lokaler hos Mellemfolkeligt Samvirke. I tilknytning til aftalen om leje af lokaler har Mellemfolkeligt Samvirke varetaget foreningens bogføring.
En medarbejder ansat hos Mellemfolkeligt Samvirke har haft ansvaret for bogføring for foreningen global.dk og har i årene 2001-2005 gentagne gange overført beløb til sin egen konto.
Medarbejderen er den 2. september blevet bortvist fra Mellemfolkeligt Samvirke, og vores advokat har indgivet politianmeldelse.
Underslæbet skønnes at beløbe sig til flere hundrede tusinde kroner. Selvom sagen ikke berører Mellemfolkeligt Samvirkes egne midler eller bevillinger, er sagen særdeles alvorlig.
Generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke, Lars Udsholt, har bedt om en uvildig undersøgelse. Denne skal vurdere, om der kan placeres et ansvar i sagen hos revisor eller internt i sekretariatet.
Yderligere oplysninger:
Generalsekretær Lars Udsholt, tlf 77 31 00 31/20 28 08 44.



