Operation Dagsværk 2002: Uddannelse af frigivne gældsslavers børn i Nepal

Uddannelse til Frihed – 6. opdatering

MS’ udsendte udviklingsarbejder fortæller nyt om det projekt, som Operation Dagsværk (OD) samlede ind til i 2002 i samarbejde med MS.

Af Birgitte Lind Petersen

29. juli 2004

Selv om vi har haft færre "bandhs" (udgangsforbud) og strejker i de seneste måneder, er sikkerhedssituationen ikke forbedret. Der er stadig bomber på vejene, regelmæssige sammenstød mellem maoister og hæren i omkringliggende landsbyer, og ingen ved, hvad vi kan vente os. Midt i alt roddet er der dog også gode nyheder. Efter fire måneder i fængsel uden adgang til nogen form for juridisk bistand lykkedes det gennem pres fra mange sider at få vores ven løsladt i sidste uge. Han modtager nu behandling på et center for torturofre, og derefter vil han starte med at arbejde med teater igen. Han er ved godt mod, og vi er alle glade for at have ham tilbage.

Udover den forfærdelige sikkerhedssituation har den seneste periode også været karakteriseret af risplantning (hvorfor der er ferie i alle offentlige skoler), besøg til Ladakh, og sidst men ikke mindst, besøg fra OD. Og selv om monsunen ikke er det tidspunkt, hvor der kan forventes store aktiviteter i skolerne, er der dog sket lidt.

Mobilisering af lokalsamfundene

Informations- og dokumentationssektionen har sammensat en ny forum-teatergruppe bestående af kvinder fra kvindekomiteerne (WAC). 12 kvinder har fået et kursus i forskellige teatermetoder og har nu frivilligt opført forumteater i syv landsbyer for at få erfaring. De koncentrerer stykkerne om emner og problemer, der er relevante for det sted, hvor de viser stykket. Først identificerer de lokale problemstillinger, og derefter optræder de. Hvis det er muligt, kobler de også stykkerne til uddannelsesproblemer, som vil blive deres hovedfokus, når de senere skal ud og lave teater for Uddannelse til Frihed.

BASE-Bardiya medarbejdere og komitemedlemmer fra alle sektioner og tematiske grupper deltog i en indskrivningskampagne for at sikre, at alle børn kommer i skole det kommende år. Mange børn, hvis forældre ellers ville have sendt dem i arbejde, er blevet indskrevet. Det er dejligt, når arbejdet lykkes, der er dog stadig stor mangel på lærere, og nu er der så endnu flere børn i klasselokalet. Vores kampagne-prioritet det næste år bliver derfor at kræve en øget lærerkvote.

Vi har været på den første store studietur med Uddannelse til Frihed. Syv skolebstyrelsesmedlemmer fra de syv modelskoler, fem BASE-medarbejdere og medlemmer samt danske rådgivere og MS-medarbejdere tog til Ladakh i tre uger for at lære om SECMOLs succesrige arbejde. SECMOL er studenterbevægelse i Ladakh i Indien, som Operation Dagsværk samlede ind til i 1996. SECMOL har haft stor succes med at mobilisere lokalsamfundene og skolebestyrelserne til at deltage aktivt i at forbedre deres skole og ændre skolesystememt som sådan. Det var en utrolig interessant tur, og vi lærte meget, som vi kan bruge i projektet. Vi er ved at lave opfølging såvel som oplysnings- og mobiliseringsaktiviteter inspireret af besøget. Vi vil fokusere intensivt på menneskelige ressourcer i det kommende år. Fire Operation Dagsværk-folk kom ligeledes til Ladakh for at opleve to OD-projekter, der udveksler med hinanden, og to af dem fortsatte derefter til Bardiya.

OD-besøget i Bardiya varede en uge lige efter, at vi var kommet (trætte) hjem Ladakh. OD-folkene havde diskussioner med medarbejdere og komitemedlemmer, de var på landreformkontoret, og de var i felten for at besøge to modelskoler, en "fleksibel" klasse samt en ex-kamaiyalejr. De var imponerede over de mange forandringer både i lejren og i skolerne, selv om de også anerkendte og indså de mange problemer, vi møder i udførelsen af projektet.

Vores "Monitorerings- og evalueringssektion" (M&E) – de der arbejder med at se, om projektet skaber de forandringer, vi ønsker – har givet orienteringer til ca. 100 mennesker fra såkaldte Paharedar-grupper - dvs. landsbybaserede selvmonitoreringsgrupper - om projektet og hvilken rolle, de kan spille i det.

M&E-sektionen har også startet den offentlige revision, som der er så meget snak om i udviklingskredse i øjeblikket. De har fremvist og diskuteret udgifter i forbindelse med skolebyggeriet med de forskellige lokalsamfund. Det har medført en større ejerskabsfølelse lokalt, og det har gjort folk mere sikre på, at BASE rent faktisk gør et godt stykke arbejde (der er meget korruption i NGOer i Nepal, og det er samtidig et emne, maoisterne holder skarpt øje med). I følge revisionen er alle ressourcer blevet brugt som planlagt.

Modeluddannelse 

Som nævnt i sidste opdatering fik modelskolerne et ordentligt input, da 15 lærere modtog kursus i "børnecentrerede læringsmetoder". Uddannelsesektionen vil skulle give speciel meget opmærksomhed til opfølging af dette kursus. En lærer i Karmala modelskole fortalte:

"Jeg har været lærer i 12 år og modtaget mange forskellige kurser, men jeg har aldrig oplevet noget så godt. Den var et fantastisk kursus, og det vil hjælpe os til helt at forandre vores måde at undervise på". Jeg håber, han har ret!

Formel uddannelse
15 lærere og 4 BASE-folk har modtaget et førstehjælpskursus for at forbedre sikkerheden og støtten til de 16 generelt støttede skoler. Udover kurset modtog de også en stor førstehjælpskasse. Ideen bag det er, at kvalitetsuddannelse ikke kan adskilles fra ordentlig sundhed, sikkerhed osc. Vi må tænke i helheder, for at eleverne kan få bedre vilkår.

To skoler har pilot-testet brugen af vores kontaktbogssytem det seneste år for at forbedre kommunikationen mellem skole og hjem og for at øge den fælles indsats for børns kvalitetsuddannelse. Denne første brug er nu blevet vurderet, og det viser sig, at ganske få kontaktbøger er blevet brugt ordentligt. Det har mange årsager: antallet at elever, tidspres, uuddannede forældre, mangel på viden om brugen og det faktum, at mange elever aldrig har vist deres forældre kontaktbogen. Vi vil vaere nødt til at finde andre metoder i det kommende år.

Uformel uddannelse
Der er nu indskrevet 636 børn i vores "fleksible klasser", 248 drenge og 388 piger, og klasserne ser ud til at bidrage udmærket til børnenes læreproces. Dog er der stadig problemer med, at børn dropper ud eller kommer meget uregelmæssigt. Måske skyldes det, at lærere såvel som forældrebestyrelser stadig ikke helt forstår deres rolle og ansvar.

12 steder er nu udpeget til at modtage reflektionsklasser. Klasseværelserne er bygget, og BASE-komiteerne har valgt 12 motiverede folk, som vil på kursus og blive lærere i klasserne. De har alle 10. klasseseksamen og god viden om det givne lokalsamfund. Reflektionsklasser består af 30-35 voksne elever - et sted er der også børnearbejdere. Klasserne har ikke et fast indhold, men er et forsøg på at motivere voksne til at lære ved at fokusere på de ting, de gerne vil lære. Behovsbaseret læring er meget mere motiverende for folk, der ellers har rigeligt andet arbejde at lave.

Byggeriet
Som beskrevet i den forrige opdatering har der været mange problemer for vores bygningsarbejde, især de berygtede "bandhs", der stopper al trafik og dermed tilførsel af materialer. Ikke desto mindre er bygningsarbejdet færdiggjort 32 steder til den uformelle uddannelse, altsammen med ihærdig indsats fra lokalsamfundet. Syv steder har de fået tre klasserum til henholdsvis en "fleksibel klasse", en reflektionsklasse og et lokalcenter. Et sted har de fået to "fleksible klasser" og dermed fire rum i alt, to steder to rum og resten af stederne et rum hver til "fleksible klasser". Modelskolerne har alle fået to rum samt toiletter, men ikke alle er færdige endnu. De fleste steder har lokalsamfundet deltaget aktivt i byggeriet, for enkelte skolers vedkommende er byggeriet blevet udsat, fordi folk er i markerne for at plante ris. Uddannelsesgruppen har fået information og redskaber til at motivere og overvåge byggeriet.

Ex-kamaiyaer

I år var det kamaiyaernes frihedsdag lørdag den 17.juli – en solrig varm dag, hvor tusindvis af mennesker forsamlet til demonstration i Gulariya krævede 10 khatta jord, at der ikke bliver diskrimineret mellem ex-kamaiyaer med såkaldt "rødt og blåt kort" samt krav om hurtig proces. Rødt og blåt kort er to forskellige klassifikationer af kamaiyaerne, som giver forskellige rettigheder, og som de er meget fortørnede over. Efter demonstrationen var der taler, sange og dans i en offentlig skolegård. I Kailali var de mere aggressive – de blokerede lufthavnen og krævede øjeblikkelig jordfordeling, ellers vil de tage jorden selv. Ex-kamaiyaerne har stadig vilje til at kæmpe, selv om det er blevet sværere at komme igennem med at ytre deres krav - ligesom så meget andet - i den nuværende situation. Og det til trods for, at uligheden netop er en af grundårsagerne til konflikten.