Operation Dagsværk 2002: Uddannelse af frigivne gældsslavers børn i Nepal

Uddannelse til Frihed - 5. opdatering

MS’ udsendte udviklingsarbejder fortæller nyt om det projekt, som Operation Dagsværk (OD) samlede ind til i 2002 i samarbejde med MS.

Af Birgitte Lind Petersen - Fotos: Anders Thormann

11. maj 2004

De seneste måneders arbejde har været stærkt præget af den forværrede sikkerhedsituation i Bardiya. Vores planer har konstant skulle revideres grundet uforudsete forhindringer. BASE har oplevet en massiv økonomisk afpresning og trusler af forskellig art fra maoisterne, hvilket medførte, at vi i en periode ikke kunne være på kontoret. Samtidig blev flere BASE folk ulovligt arresteret af regeringsstyrkerne. Nogle blev løsladt efter en nat med bind for øjnene og forhør, og én forsvandt i flere dage, før han officielt blev arresteret. Ydermere har der været en overflod af de såkaldte bandhs, strejke og blokader, nogle af dem har varet op til flere uger. I de perioder er al transport sat i bero, alt arbejde i felten må stoppes, og der kan endda forekomme trusler, hvis vi går på kontoret. Samtidig er vi nødt til at indfinde os på kontoret, da regeringskontorene vil checke, at vi ikke overholder maoisternes bandh. Alle NGOer sidder i en lignende klemme, hvor begge sider presser – mellemvejen er et halv-åbent kontor, hvor vi arbejder, men med lidt lukkede skodder og hengemte cykler. 

Den seneste tid har maoisterne ville have alle NGOer til at registrere sig igennem deres paralelle regeringssystem. I den forbindelse er adskillige BASE-folk blevet stoppet i felten og beordret til at stoppe arbejdet, folk er blevet ringet op, og distriktspræsidenten indkaldt til møde. Den seneste uge bliver selv regeringsansatte væk fra kontorene pga. trusler. Hver dag undersøger vi de mange rygter, der konstant er i omløb, og vi må så vurdere hvilket arbejde, det er muligt at udføre. Diverse aktiviteter og møde med lokalsamfund og skoler må hele tiden udskydes eller afholdes uden optimal deltagelse. BASE-folkene har altså haft meget andet at koncentrere sig om ved siden af EFP, ikke mindst personlig sikkerhed. 

Model-uddannelse

At skabe model-uddannelse er noget, der kræver meget tid og diskussion. Selvom viljen er der, er det utrolig svært at forandre den måde, man har bedrevet undervisning på i årevis. Der er mange orienteringer og møder på skolerne, og i nogle skoler udvikler disse sig i en stadig mere frugtbar retning, mens processen andre steder er meget langsom.

Der er stadig mange mangler i uddannelsessektoren, som projektet søger at ændre på. Et lille fremskridt er, at myndighederne har udvalgt fem distrikter til uddannelsesmodeller, deriblandt Bardiya. Det betyder, at der sandsynligvis vil være større lydhørhed overfor de krav, vi advokerer for.

Informel uddannelse
715 børn af ex-kamaiyaer går i øjeblikket i de fleksible klasser som et alternativ, der senere vil kvalificere dem til at forsætte fra fjerde klasse. Da alle klasserne for nylig blev undersøgt, viste det sig, at 25 pct. af børnene faktisk er for unge og dermed i stedet bør indskrives i en normal grundskole (de fleksible klasser er for 8-12 årige, der endnu ikke har gået i skole). Forældrene har følt sig mere trygge ved at indskrive børnene i en klasse i deres egen lejr, men BASE overbeviser og hjælper dem til at få børnene i en rigtig skole. 

Der er opstartet 10 lokale børnehavelignende centre for de 3-5 årige børn. Centrene skal forberede dem til at komme i skole og samtidig forhindre, at det sker for tidligt (nogle forældre sender de små med deres ældre søskende i skole i mangel på ’opbevaringsplads’). Der er nu 272 børn i centrene, som er åbne fire timer hver dag. ’Pædagogerne’ er ex-kamaiyaer fra lejrene. Nogle har kun et enkelt års skolegang bag sig og så det to-ugers kursus, som BASE har givet dem. Kurset, de har fået, er ikke helt nok, og vi diskuterer nu, hvordan vi kan styrke og forbedre dem.

Formel uddannelse
Lærene fra de ikke-model støttede skoler har fået kursus i ’Den hele skole’, som tidligere er blevet givet til skolebestyrelserne. Meningen er at sikre, at kurser, ny viden og forandring bliver delt med alle parter og ikke begrænses til de få personer, der deltog. All deltagere har desuden fået nogle materialer for at forbedre basal læsetræning.

18 lærere fra de 7 modelskoler har gennemgået et 15 dage langt kursus i børnecentrerede læringsmetoder. I den forbindelse blev det også diskuteret, hvordan de bagefter kunne sikre, at den nye viden ville blive brugt, nye materialer anvendt og nye idéer skabt til at forandre skolen. Skolerne er nu i gang med at afholde arrangementer, hvor forældre, elever og andre interesserede fra lokalsamfundet inviteres til at diskutere, hvad der egentlig menes med kvalitetsuddannelse, og hvordan de forskellige parter kan biddrage. De diskuterer også presserende problemer, og hvad der kan gøres ved dem. Udover disse diskussioner fortæller lærene om kurset, om hvad de vil gøre i skolen, og så viser de nogle af de mange materialer, de også har fået. Hver lærer har fået en stor kasse fuld af materialer, f.eks. globus, klodskasse, puslespil, scrable og billedbøger. Det gør tydeligt indtryk – for forældrene er det også helt nyt at sidde med en globus mellem hænderne og begribe, hvordan verden ser ud. Håbet er, at forældrene ved selv at begejstres og blive indviet gør en større indsats for at støtte børnenes skolegang og ikke mindst deres leg.

Byggeri
Alle 7 modelskoler samt to andre skoler er ved at få bygget to ekstra klasseværelser. Byggeriet bliver ledet af en uddannet murer med hjælp fra folk fra lokalsamfundet. På samme måde bliver der bygget 21 bygninger hver med to rum til at huse fleksible klasser og børnehavecentre. I modelcentrene er der desuden blevet lavet bænke og borde, hvor det behøvedes – 94 sæt i alt.

Mobilisering af lokalsamfundene

På den nationale uddannelsesdag havde Information og Dokumentations (I&D) sektionen og gruppen trænet en femte klasse (fra en modelskole) i "forumteater". De fremviste et debatskabende stykke i Gulariya om problemerne ved, at der er så få lærere til alt for mange elever, og overrrakte derefter et memorandum til de deltagende regeringsansatte med krav om, at regeringen lever op til sit løfte om 1 lærer pr. 42 elever, også i Terai (på nationalt plan overholdes kvoten, men det skyldes, at nogle skoler i afsides bjergegne kun huser 6-8 elever). Denne diskussion bliver i øjeblikket taget op i de forskellige skoler og lokalsamfund, og vi drøfter, hvorvidt vi skal lave en stor kampagne. I følge uddannelsesmyndighederne i Bardiya har vores pres allerede resulteret i et løfte om ekstra 160 lærere til distriktet næste år – lad os håbe!

15 ex-kamaiyaer har fået murerkursus og deltager nu i byggeriet. Samtidig giver det dem træning og mulighed for at få arbejde bagefter, så deres børn kan gå i skole i stedet for at arbejde.

Skolebestyrelserne i 16 skoler har fået forvaltningskursus. Kurset blev ledet af nogle BASE-folk, men viser sig desværre at være temmelig ringe. Vi diskuterer nu, hvordan vi kan sikre, at organisationens egne facilitatorer yder et ordentligt stykke arbejde.

I&D sektionen og gruppen med hjælp fra andre sektioner og grupper, især kvindernes oplysnings-komité, har den seneste måned arbejdet på højtryk for at forberede en kampagne, der skal sikre, at alle børn bliver indskrevet i skolen. Vi har lavet skiftlige materialer til omdeling og mobiliseret lærere, skolebestyrelser og forældre (i 16 støttede skoler), så de har gået fra dør til dør og snakket med folk om deres børns uddannelse og sikret, at alle børn bliver indskrevet til det kommende skoleår. Det er et stort problem, at alle skoler føler sig nødsaget til at kræve penge for hver eneste elev, fordi de får så lidt støtte fra myndighederne – selv små beløb er for de fattigste en umulighed, og dette er derfor et emne, som vi - sammen med lærerkvoten – prioriterer højt i det kommende år.

Vi har desuden publiceret oplysningsmateriale og en kalender med fokus på basale børne- og især uddannelsesrettigheder samt en vægavis til lokalsamfundene, hvor der både er informationer om projektet, invitation til deltagelse, succeshistorier, børnehistorier og lignende. Det er et forsøg på at være gennemsigtige med vores aktiviteter og på at give ejerskab til folk, hvilket er essentielt, ikke mindst i en tid med stærkt pres fra skeptiske maoister, der ikke bryder sig om projekter, som ikke når de fattigeste.

Andre aktiviteter

Monitoreringssektionen har hjulpet adskillige sektioner og landsbygrupper med at forstå deres rolle og ansvar i at holde øje med projektet. De har både diskuteret, hvordan man systematisk kan tjekke, om tingene går fremad, og de har udviklet et skema, som sikrer, at de får alle relevante oplysninger.

Alle medarbejdere samt uddannelsesgruppens medlemmer har fået et kursus i "PLA", Participatory Learning and Action – deltagende læring og handling. Et kursus, der gør dem bedre til at involvere folk og udnytte viden fra lokalsamfundene. Det er vigtigt, at alle projektets parter først og fremmest lytter til og inddrager de folk, det faktisk handler om, og det er vitalt, at de ved, hvordan man bedst sikrer, at alle parter høres, også de mindre stærke, især kvinderne.

Ex-kamiayernes organisation, Kamasu, har fået hjælp til at opstarte administration og bogføring i deres organisation samt et kursus i, hvordan man skriver ansøgninger om penge og støtte hos diverse donorer. BASE kontoret er til stadighed fyldt med liv ikke mindst fra aktive ex-kamaiyaer, der utrætteligt forsøger at forbedre deres situation, kræve deres ret til jord og hjem samt kvindekomité medlemmer og tematiske grupper, der støtter projektet.

Sidst, men ikke mindst, har der været brug for møder internt i organisationen pga. samarbejdsproblemer og frustrationer over dårlig intern information og koordinering og ikke mindst mangel på réel decentralisering. Der er mange gode ressourcer i BASE, de skal bare have plads og ordentlig motivation.