Uddannelse til Frihed - 4. opdatering

MS’ udsendte udviklingsarbejder fortæller nyt om det projekt, som Operation Dagsværk (OD) samlede ind til i 2002 i samarbejde med MS.

Skoledreng i den "uformelle"! skole i Launghawar-lejren for tidligere gældsslaver. Foto: Anders Thormann.

Der bliver løbet stærkt i Bardiya. Udover alle aktiviteterne blev der i de forgange to måneder også mulighed for endelig at aflevere de mange fingeraftryk fra de danske studerende, og det gav bonus!

Efter det sidste kvartals erfaring er BASE Bardiya nu i gang med refleksion og revurdering af planer. Alle sektioner har et meget ambitiøst aktivitetsprogram, og de seneste måneder har vist, at vi er nødt til at skrue en smule ned for tempoet og bruge lidt mere tid og ressourcer på at sikre, at de forskellige aktiviteter indenfor og imellem sektionerne er koordineret. På den måde undgår vi f. eks., at det samme sted bliver overrendt flere gange på en uge af forskellige sektioner.

BASE har udviklet et kontaktbogssystem sammen med nogle lærere, og to skoler er nu i gang med at afprøve det. Ideen er at forbedre og fremme kommunikationen og forståelsen mellem hjem og skole. Efter prøveperioden i de to skoler vil vi bruge deres erfaringer og kommentarer til at revidere formatet og give det til flere skoler.

Efter et studie af mulighederne for at opstarte fleksible klasser i forskellige ex-kamaiyalejre, har 30 ex-kamaiyaer fået træning, så de kan køre klasserne i deres egen lejr. 30 klasser er startet, flere steder i midlertidige bygninger, og det lader til, at undervisningen går fint, og at børnene kommer regelmæssigt. Folk er klar over, at det kræver tre års deltagelse, før børnene kan indskrives i almindelige offentlige skoler. I mange lejre er de håndlavede mursten klar, og byggeriet af et par rum til at køre klasserne startet. Nogle steder skal der simpelthen bygges en hel bygning, mens andre steder har brug for forbedringer og reparationer. Folk i lokalsamfundene bygger selv deres skoler. BASE har givet nogle udvalgte folk et murerkursus for at kunne gøre det - et kursus, der giver de pågældende familier en mulighed for ekstra indkomst efter skolebyggeriet.

Vi har udvalgt 12 lejre, hvori de første lokalsamfundsbaserede børneudviklingscentre (ja, det hedder de altså) skal starte. Centrene er slags børnehaveklasse for børn, der er for små til at komme i skole, og for de børn, der arbejder. Det er en forberedelse til en dag at komme i rigtig skole. Lejrene er valgt i samarbejde med distriktets uddannelsesmyndigheder ud fra antallet af meget små børn og børnearbejdere.

Produktionen af mursten er i fuld sving i Takiya-lejren. De skal bruges til at bygge en ny skole, betalt af Operation Dagsværk-indsamlingen i samarbejde med MS i 2002. Foto: Anders Thormann.

Teater og oplysningsarbejde

Informations- og oplysningsarbejdet er meget vigtigt især i de første år af et projekt, der søger at ændre måden, hvorpå folk tænker om uddannelse. Informations & Dokumentations (I&D) gruppen har fået et kursus i børnerettigheder til brug for oplysning i lokalsamfundene. To store skilte, der oplyser om børns ret til at gå i skole og ikke arbejde, er klar til at blive sat op i Bhansgathi og Bhurigau - to byer, som rigtig mange i Bardiya jævnligt kommer igennem.

Vi vil sætte gang i diskussionerne om børns ret til uddannelse gennem teater og diverse materialer (landsbyaviser, audiomagasiner, plakater), der er ved at blive udviklet. Igen i den kommende uge skal vi ud i to områder med teatergruppen, og fokus er denne gang, hvorfor så mange børn går ud af skolen i utide. I en skole i Bhagnahar er der f.eks. 155 børn i første klasse og ’kun’ 50 i femte.

I&D gruppen har desuden undersøgt, om der eksisterer indirekte former for skolebetaling, fordi sådanne betalingskrav ofte betyder, at fattige familier ikke kan sende deres børn i skole. Regeringen har erklæret, at grundskolen er gratis. Vi vil derfor hjælpe de pågældende lokalsamfund med at få deres retmæssige adgang til undervisning.

BASEs Kvindekomiteer er ved at blive mobiliseret til også at deltage i oplysnings- og lobbyarbejdet, ikke mindst i forbindelse med, at få piger indskrevet i skolen.

På den årlig Sarasota Puja (tilbedelse) for gudinden for viden og lærdom havde vi et program på de syv modelskoler. Der var både poesi- og essay-konkurrencer, og så forsøgte vi at få børnene til at tegne, hvad de synes, der er vigtigt for god uddannelse (f.eks. glade lærere, ingen vold, bøger, tid til at læse derhjemme). Det sidste var ikke nemt, da børn i det nepalesiske skolevæsen ikke opdrages til at tænke selvstændigt og kritisk. Det vi havde regnet med ville være et stærkt vidensbyrd om børns ønsker, som vi kunne fremvise for myndigheder på den nationale uddannelsesdag om en måned, blev i stedet en stak helt ens tegninger af bygninger, nationalblomsten, flaget og andre symboler, der er eksponeret i ethvert klasseværelse i Nepal. Dagen kunne dog bruges til at understrege, at der er brug for forandring i skolerne i Bardiya.

I midten af januar lykkedes det at indkalde pressen og efterfølgende få mulighed for at møde premierminister S.B. Thapa for at aflevere de 10.000 fingeraftryk, som Operation Dagsværk har indsamlet fra danske gymnasieelever. Fingeraftrykkene var indsamlet som en symbolsk solidaritetshandling med de mange frigivne gældsslaver, der ikke kan læse eller skrive. De ’underskriver’ en kort tekst, der kræver, at regeringen lever op til sit løfte om jord, bolig og økonomisk hjælp til alle tidligere gældsslaver, ex-kamaiyaer. Inden pressekonferencen havde vi foretaget endnu en dataindsamling for at have de nyeste informationer vedrørende faktisk antal af ex-kamaiyaer og deres status. Nogle ex-kamaiaer var med for at fortælle om deres situation. Premierministeren lyttede og lovede øjeblikkeligt at nedsætte en komite, der skal sørge for, at alle tidligere gældsslaver får deres længe ventede rehabilitering. Hvis det virkelig sker, skal Operation Dagsværk have en stor tak, for fingeraftrykkene var vores adgangsbillet til regeringsborgen - læs mere her. I øjeblikket arbejder BASEs præsident Dilli B. Chaudary hårdt på at finde en passende formand for den gældende komite – én der både ved rigtig meget om ex-kamaiyaer, og som kan finde ud af at tale for sig.

MS-udviklingsarbejder Birgitte Lind Petersen i diskussion med tidligere gældsslaver om den kommission, som premierministeren lovede at nedsætte efter afleveringen af 10.000 fingeraftryk fra unge danskere. Foto: Anders Thormann.

Arbejdet med monitorering, dvs. løbende vurdering af om projektet opnår det, vi forventer, er startet. Som nævnt i sidste opdatering har M&E gruppen fået kursus i monitereringsmetoder, hvordan spørger man folk, hvordan sikrer man, at alle, også kvinder, bliver hørt osv., og de er nu i gang med arbejdet i hele vores arbejdsområde. Udover BASEs monitereringsgruppe har vi hjulpet lokalsamfundene til at have deres egne gruppe, Paharedar, som skal holde øje med, om projektet biddrager med det lovede, og om vi og skolerne gør det godt nok. Flere medlemmer fra BASEs lokale kommitteer inklusive kvindekomiteerne har fået kusus i selvmonitorering og fordelt ansvaret for vores arbejdsområde imellem sig. Al denne ’holden øje med’ er utrolig vigtigt for at sikre, at sådan et stort projekt bliver ved med at holde sit fokus, og at fejl og dårlige aktiviteter forbedres og afskaffes. Vi skulle gerne skabe så meget positiv forandring som muligt for de indsamlede penge.