Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter

MakePovertyHistory

Hvert tredje sekund dør der et barn af ekstrem fattigdom. En fattigdom, som det er muligt at udrydde. En dansk ko får hver dag to dollars i landbrugsstøtte, mens mere end én mia. mennesker lever for under en dollar om dagen. Er det retfærdigt?

Kampagnens mål er at udrydde fattigdom gennem retfærdig verdenshandel, gældseftergivelse og bedre bistand. Man kan markere sin støtte ved at bære de hvide armbånd, der koster 20 kr. Når de købes gennem MS, går mindst 15 kr. til et hiv/aids-projekt i samarbejde MS-Tanzanias partner WAMATA.

MakePovertyHistory er en kampagne, der vil lave om på disse ting. Derfor er Mellemfolkeligt Samvirke gået med i denne kampagne fra 1. september 2005.

Vi skal være med til at forklare verdens ledere, at de skal eftergive gælden, give bedre bistand og tilbyde en retfærdig handel. Og vi skal sælge en masse hvide armbånd, der er symbolet for kampagnen, lave sjove happenings, være synlige på gaden og meget mere.

Frem mod mødet i Verdenshandelsorganisationen WTO i Hong Kong i midten af december vil der være forskellige events rundt omkring i Danmark. Og den 10. december vil der over hele verden finde forskellige events sted for at sende verdens ledere af sted til Hong Kong med budskabet om, at fattigdom skal gøres til historie.

De penge vi får ind fra donationer til armbånd går til hiv/aids-ramte familier og børn i Tanzania gennem MS-Tanzanias partner WAMATA.

Læs mere om MakePovertyHistory kampagnen og planlagte events på

www.MakePovertyHistory.dk

Vil du vide mere eller være aktiv i kampagnen med at sælge armbånd, være med i events eller arrangere et offentligt møde om kampagnens tema? Kontakt kampagnekoordinator Mikkel Østerlund: mma@ms.dk, tlf. 77 31 00 85

 

Artikler her på ms.dk om MakePovertyHistory:

Bestil armbånd hos os!

Når du køber armbånd gennem os, støtter du WAMATAs aids-arbejde i Tanzania.

Bestil armbånd hos mph@ms.dk