Præsident uden landingstilladelse

Honduras’ afsatte præsident forhindret i at vende hjem. Sammenstød mellem militær, politi og demonstranter kræver nye ofre. MS trækker sine udviklingsarbejdere ud af landet.

Af Christian Korsgaard, informationsmedarbejder, MS Mellemamerika

Det lykkedes søndag ikke for Honduras’ kuppede præsident, Manuel Zelaya, at vende hjem til det mellemamerikanske land. I stedet kom det til voldsomme sammenstød mellem politi, militær og demonstranter i området omkring den internationale lufthavn i Tegucigalpa, hvor Zelayas fly skulle have landet.

Honduras’ de facto regering – som i øvrigt ikke er blevet anerkendt af nogen lande endnu – havde i første omgang advaret om, at Zelaya ville blive arresteret så snart han satte foden på honduransk jord. Da den trussel ikke fik Zelaya og hans følge til at aflyse den bebudede rejse, meddelte de facto regeringen simpelthen, at flyet slet ikke ville få landingstilladelse i Tegucigalpa. Myndighederne havde desuden parkeret tanks og lastbiler på landingsbanen, så en landing var helt umulig. Zelayas fly blev derefter omdirigeret til Nicaragua og senere ankom Zelaya til El Salvador, hvor resten af hans prominente følge allerede befandt sig. Følget tæller blandt andet tre latinamerikanske præsidenter, formanden for FNs generalforsamling og formanden for Organisationen af Amerikanske Stater (OAS).

Tåregas og skud

Ifølge lokale kilder havde omkring 300.000 mennesker taget opstilling ved Tegucigalpas internationale lufthavn, men den hensigt at slå ring om hele området og forhindre de facto regeringen i at forpurre Zelayas landing. Den afsatte præsident har i løbet af den første uge efter kuppet flere gange opfordret honduranerne til med fredelige midler at kæmpe for demokratiet, og ifølge lokale kilder var søndagens demonstranter da også ubevæbnede.

Det var hverken militæret eller politiet imidlertid, og der blev ifølge flere demonstranter både skudt med skarpt og anvendt tåregas mod demonstranterne. To demonstranter blev dræbt ved sammenstødene.

Der er nu atter indført natligt udgangsforbud, og MS har i løbet af sidste uge valgt midlertidigt at trække alle sine fire udviklingsarbejdere ud af det uroplagede land. De fire befinder sig nu i nabolandet El Salvador.

Massiv international afvisning

De internationale reaktioner på kuppet i Honduras har i løbet af den forgange uge været massive, og ingen har endnu anerkendt Michelettis de facto regering. Tværtimod har flere lande kaldt deres ambassadører hjem, og de mellemamerikanske lande suspenderede ret hurtigt handelen med Honduras. Også FN har fordømt kuppet, og OAS har ganske enkelt smidt Honduras ud af den panamerikanske organisation, under henvisning til, at de facto regeringen har forbrudt sig mod de demokratiske principper. For at komme den ydmygelse i forkøbet, forsøgte Micheletti i sidste uge at melde Honduras ud af OAS, men den gik ikke, for OAS anerkender ikke kupregeringen – og ville derfor heller ikke tage imod en udmeldelse. Herefter smed OAS så selv Honduras ud, kort tid efter at organisationens formand forgæves havde forsøgt at tale Micheletti til fornuft.

Flere internationale organisationer har sat økonomiske hjælpeprogrammer på standby, og også Danmark har nu fastfrosset sin støtte til den honduranske ombudsmandsinstitution.

Alt afhænger af USA 

Ifølge MS regionale direktør, Lisbeth Petersen, afhænger alt nu af, om det internationale pres kan fastholdes længe nok til at få de facto regeringen til at respektere de demokratiske principper.

”Lige nu er situationen fastlåst og spørgsmålet er, hvor længe Zelaya kan fastholde enighed i OAS. Kupmagerne ønsker at forhandle sig frem til en international accept af deres ulovligt nedsatte regering, og hvis ikke USA holder fast i deres fordømmelse, vil det måske lykkes for dem. Det ville være et kæmpe tilbageskridt for samtlige demokratier i Latinamerika og uden tvivl udløse flere politiske kriser. For eksempel har Guatemala længe været tæt på en situation lig den i Honduras. El Salvadors nye, venstreorienterede regering vil uvægerligt også komme i konflikt med landets økonomiske elite. Derudover vil en intern splittelse i OAS styrke polariseringen mellem venezuelanske Chavez’ og brasilianske Lulas blok – så meget afhænger af USAs reaktioner. Vil man acceptere en tilbagevenden til ’80ernes måde at løse politiske konflikter på eller ej? For nuværende virker det urealistisk at tro, at Zelaya kan komme tilbage til magten i Honduras, med mindre USA indleder politiske og økonomiske sanktioner mod kupmagerne. Desværre virker det, som om man i stedet forsøger at finde en undskyldning for det som er sket i Honduras,” vurderer Lisbeth Petersen.