Livredderne fra Mozambique
Mellemfolkeligt Samvirkes projekt ”HIV/AIDS-aktivister i frontlinjen” har fået over 20.000 indbyggere i det nordlige Mozambique til at bruge kondom og skabt mere åbenhed om sygdommen.
Af Henrik Lomholt Rasmussen, informationsmedarbejder MS Mozambique10. juli 2009
At være mozambicansk HIV/AIDS-aktivist handler om næstekærlighed. Det mener Ali Atifi, én af knap 200 aktivister i projektet ”HIV/AIDS-aktivister i frontlinjen”, der administreres af Mellemfolkeligt Samvirke (MS) i Mozambique.
”Jeg meldte mig til projektet, fordi denne pandemi truer det mozambicanske samfund og landets borgere. Dem vil jeg være med til at oplyse om, hvordan man undgår at få AIDS. På den måde er jeg med til at redde liv,” fastslår Ali Atifi.
God indstilling
Det forekommer som en god indstilling i det sydøstafrikanske land. Cirka hver sjette af landets 21 mio. indbyggere er smittet med HIV, og endnu flere ved kun lidt eller intet om den dødbringende sygdom. Siden MS Mozambique satte frontlinjeprojektet i gang i 2007 med en bevilling på 3,7 mio. kr. fra Danida, har aktivisterne informeret over 20.000 mænd og kvinder i det nordlige Mozambique om, hvordan man beskytter sig mod HIV/AIDS, at man kan leve med sygdommen ved hjælp af ARV-medicin, at det er risikofrit at være i stue med en AIDS-smittet og mange andre aspekter ved den dødbringende sygdom.
|
|
Argentina Gaetano (th), aktivist i Mellemfolkeligt Samvirke-projektet HIV/AIDS-aktivister i frontlinjen, får fuld opmærksomhed, når hun informerer mozambicanske kvinder om den dødbringende sygdom. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen
|
”Vi gør f.eks. også opmærksom på risikoen på at blive smittet ved HIV-virus ved en blodtransfusion, og at omskæring altid skal ske med en steriliseret og ubrugt kniv. Tidligere var sygdommen ikke noget, man talte om, men vores indsats har skabt mere åbenhed. Det har bidraget til, at HIV/AIDS-smittede i højere grad bliver accepteret i deres lokalsamfund,” siger Ali Atifi.
Hans påstand støttes af en midtvejsevaluering af MS-projektet fra sidste år, som konkluderer, at ”kendskabet til HIV/AIDS er blevet øget, lige som folk har indset nødvendigheden af at ændre deres attituder og praksis.” Rapporten roser også aktivisternes for at have fået flere til at foretrække den lokale sundhedsklinik frem for o curandeiro, en traditionel healer, når helbredet skranter.
På Lars Tyndskids mark
Ud over Nampula og Pemba, hovedstæderne i Mozambiques to nordligste provinser – Nampula og Cabo Delgado – opererer aktivisterne i otte landlige distrikter, der lever op til betegnelsen Lars Tyndskids mark.
Det ser frontlinjeprojektets revisor, Miguel João, som stor fordel.
”Et hav af donorer og ngo’er arbejder med HIV/AIDS, men ingen af dem når helt derud, hvor der virkelig er brug for oplysning, nemlig i landdistrikterne. Det gør frontlinjeprojektet, og det er en stor styrke,” siger Miguel João.
Han og projektleder Paulo de Araújo har organiseret uddannelsen af aktivister med assistance fra gynækologer og andre eksperter inden for området sex og samliv af den heteroseksuelle slags.
”Homoseksualitet er et stort set ukendt begreb i det nordlige Mozambique, så her findes kilderne til HIV-smitte primært blandt heteroseksuelle,” siger Paulo de Araújo.
Fortsættelse følger
Frontlinjeprojektet stopper ved udgangen af dette år. Projektleder Paulo de Araújo er overbevist om, at en stor del af aktivisterne vil fortsætte deres informationsarbejde.
”Det vil være let at finde nye donorer, fordi man vil kunne tilbyde et velfungerende program med aktivister med to års erfaring, fordi man kan vise resultater, og fordi det ikke vil koste særlig meget at støtte programmet,” påpeger Paulo de Araújo.
Aktivisterne arbejder frivilligt, men modtager hver måned goder for 450 meticais (90 kr.) i form af notesbøger og kuglepenne, fødevarer som ris og majsmel samt frø, såsæd og andet godt til aktvisternes små marker.



