Kupmagere under pres

Mulighederne for en politisk løsning på kuppet i Honduras er i øjeblikket ganske små. EU og USA øger presset mod de facto-ledelsen. Frygten for at krisen udvikler sig voldeligt, er stigende.

Af Christian Korsgaard, informationsmedarbejder, MS Mellemamerika

Presset mod den honduranske kup-ledelse øges nu time for time. Siden begyndelsen af juli har den costaricanske præsident, Oscar Arias, stået i spidsen for et forsøg på at få den kuppede præsident Manuel Zelaya, og de facto lederen Roberto Micheletti til at tale sammen og finde en politisk løsning på krisen, som nu er gået ind i sin fjerde uge.

Resultatet af forhandlingerne er foreløbig et udkast til en syv-punktsaftale, hvor genindsættelsen af Zelaya er det første punkt. Og allerede dér er forhandlingerne så gået i stå, for det vil Michelettis forhandlere under ingen omstændigheder acceptere. De øvrige seks punkter er der tilsyneladende større enighed om, men så længe Zelaya insisterer på at vende tilbage – og så længe Micheletti insisterer på at Zelaya bliver arresteret så snart han sætter fod på  honduransk jord – er der dybest set ingen grund til at forhandle videre.

Derfor gav Arias i den forløbne weekend de to forhandlingsdelegationeren frist på 72 timer til at få gang i de fastlåste forhandlinger, og den frist er nu ved at udløbe.

EU og USA strammer tommelskruerne

Samtidig øger flere lande nu det politiske og økonomiske pres mod Michelettis kup-ledelse, som endnu har til gode at blive anerkendt af andre lande. EU har allerede fastfrosset en såkaldt budgetstøtte på 65 milloner euro, og i søndags fik Micheletti et meget kontant opkald fra den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton. Ifølge en talsmand fra udenrigsministeriet forklarede Clinton i utvetydige vendinger Micheletti, at det kan få omfattende økonomiske konsekvenser for Honduras, hvis Zelaya ikke får lov til at vende tilbage til det mellemamerikanske land.

Michelettis svar er foreløbig det, at han ikke vil bøje sig for udenlandsk pres, og at Zelaya ikke kan vende tilbage fordi han efter Michelettis mening på flere punkter har forbrudt sig mod forfatningen.

Samtidig har kup-ledelsen vendt sin frustration mod den venezuelanske ambassade i Tegucigalpa, og bedt samtlige ansatte om at forlade Honduras i løbet af de næste tre dage, fordi de ifølge kup-ledelsen blander sig i interne, honduranske anliggender. Samtidig har kup-ledelsen kaldt personalet på den honduranske ambassade i Caracas hjem - men hverken i Tegucigalpa eller Caracas har diplomaterne tænkt sig at rette sig efter dén ordre. For ingen af dem anerkender nemlig Micheletti som leder af Honduras.

Andre lande, herunder Panama hvor en del af forhandlingerne mellem Michelettis og Zelayas delegationer foregår, har ligeledes øget presset mod den honduranske de facto-ledelse.

Zelaya: Nu er jeg på vej

Manuel Zelaya annoncerede tirsdag, at han i løbet af den indeværende uge vil vende tilbage til Honduras, enten over land, til vand eller fra luften. Zelaya har flere gange tidligere annonceret, at han med eller uden kup-ledelsens accept ville vende tilbage til Honduras, men planerne er aldrig blevet gennemført, dels fordi de facto-ledelsen har forhindret hans fly i at lande, og dels fordi politiske ledere fra flere lande har advaret om, at Zelayas returrejse til Honduras kunne ende i et blodbad.

Men nu har Zelaya opfordret sine tilhængere til at bevæge sig mod grænseposter i hele landet, så snart Arias’ frist for at få gang i forhandlingerne er udløbet. Oscar Arias har offentligt udtrykt bekymring for, at den stadig mere tilspidsede situation i Honduras kan munde ud i en borgerkrig.