Principprogram: Solidaritet og retfærdighed (2003)

Principprogram for Mellemfolkeligt Samvirke vedtaget på repræsentantskabsmødet april 2003

1. Værdigrundlag

Mellemfolkeligt Samvirkes vedtægtsbestemte formålsparagraf:

"At fremme mellemfolkelig forståelse og solidaritet for gennem et samarbejde over nationale og kulturelle grænser at bidrage til en bæredygtig global udvikling og en retfærdig fordeling af jordens rigdomme."

Mennesker har pligt til at påtage sig et aktivt medansvar for, hvordan verden udvikler sig, og vi skal have mulighed for at påtage os dette ansvar. 

Denne forestilling har været en vigtig drivkraft i Mellemfolkeligt Samvirke lige siden foreningen blev grundlagt i 1944. Det samme gælder troen på, at mennesker gennem et samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser kan fremme mellemfolkelig forståelse og solidaritet og dermed bidrage til en fredeligere og mere retfærdig verden.

Mellemfolkeligt Samvirke har siden grundlæggelsen været en del af det civile samfund. Siden 1974 har foreningen været en medlemsforening. De demokratiske værdier, vi betragter som nødvendige for foreningens egen eksistens, skal også gennemsyre alle de aktiviteter, vi gennemfører i både Syd og Nord.

Dette principprogram er en tolkning af MS’ formålsparagraf i verden i 2003. Principprogrammet afstikker dermed foreningens grundlæggende politiske linie. Principperne er funderet i MS’ kerneværdier, mellemfolkelighed og solidaritet, i foreningens historie samt ikke mindst i vores analyse af verden af i dag.

I 2003 er verden på mange områder en anden end verden i 1944. Men trods mange positive fremskridt er der stadig lang vej igen, før vi alle kan leve som medborgere i en fredelig, bæredygtig og retfærdig verden. Udviklingen siden 1944 har ikke rokket ved vores tro på det mellemfolkelige samvirkes nødvendighed og overbevisningen om, at det kan føre til konkrete forandringer.

Nutidens globaliserede verden har hårdt brug for det mellemfolkelige samvirke. Udmøntningen af MS’ formålsparagraf vil i de kommende år primært tage udgangspunkt i to idealer:

- Retfærdighed
- Globale medborgere 

Verdens største problem i begyndelsen af det 21. århundrede er uligheden mellem få rige og mange fattige. Vi tror fuldt og fast på, at alle jordens mennesker – uanset hvor de bliver født – har ret til et anstændigt liv og dermed krav på at få basale behov opfyldt og grundlæggende rettigheder respekteret Så længe de basale fattigdoms- og ulighedsproblemer ikke bliver løst, vil det være forgæves at forsøge at komme andre problemer ordentligt til livs.

Et meget væsentligt ideal i kampen for en mere retfærdig verden er globale medborgere. Retfærdighed er et spørgsmål om menneskers ret til at sætte sig mål for deres egen tilværelse, om muligheden for at vælge og om at respektere andres valg. Men kampen for retfærdighed er også en kamp imod ulighed, for en bæredygtig udvikling og en indsats for en mere ligelig fordeling af ressourcer – lokalt såvel som globalt. Det medborgerskab, som vi vil fremme, skal være globalt i to betydninger.

For det første er det kun et fåtal af klodens indbyggere, der i dag har indflydelse på deres egen livssituation og deres lokal samfund for slet ikke at tale om deres land eller verden. De er altså nok ’borgere’ og indbyggere i deres eget land men ikke med-borgere. Fremfor udstødelse og voksende social ulighed må økonomisk, politisk og social udvikling lægge vægt på inddragelse, deltagelse og fælles ansvar.

For det andet har vi hidtil været vant til, at politik og nationalstat hang snævert sammen. I det omfang mennesker har kunnet opfatte sig selv som (med)borgere har det primært været i forhold til nationalstaten. Her i begyndelsen er det 21. århundrede, må medborgerne tænke og handle som verdensborgere. Globalisering til gavn for alle frem for de få kræver politiske initiativer, der rækker langt udover landegrænser. Det forudsætter aktive og engagerede mennesker, der ser sig selv som globale medborgere med ansvar for fælles løsninger på problemer og udfordringer. Men det forudsætter også politiske og institutionelle rammer for, at disse globale medborgere kan deltage i samfundenes udvikling.

Et globalt medborgerskab skaber rettigheder såvel som forpligtelser for alle. Dels til at sikre en udvikling hen imod en bedre og mere retfærdig verden og dels til aktivt at tage stilling til, og engagere sig i, denne udvikling på alle niveauer.

2. Verden i dag – udfordringer

MS’ vision er en retfærdig verden. Den nuværende verden er præget af uligheder, både nationalt og globalt. Her bliver det helt centralt at få styret globaliseringen, således den bliver til gavn for alle, og ikke de få. Den økonomiske og kulturelle globalisering skal styres med politisk globalisering. Uden politisk styring vil vi med den nuværende udvikling se en verden med øgede økonomiske og sociale uligheder, stigende miljøproblemer og kulturelle sammenstød.

Globaliseringen rummer både trusler og muligheder. Globaliseringen har skabt økonomisk vækst, som har forbedret levevilkår og nedbragt fattigdom for millioner af mennesker. Men parallelt hermed har uligheden været voksende –mellem rige og fattige lande – og indenfor det enkelte land. Vi oplever, at befolkningsgrupper og lande marginaliseres og udelukkes fra at få del i de muligheder, som økonomisk vækst og teknologiske nybrud åbner for. Den kolde krigs ophør førte ikke til det forventede – og helt nødvendige – internationale samarbejde om løsning af de globale problemer. Økonomisk globalisering uden politisk regulering skærper konfliktrisikoen, og vitale naturressourcer forvaltes og forbruges på kortsigtet vis uden tanke for bæredygtighed. Regioner med betragtelige naturressourcer og gode vækstpotentialer præges af fattigdom og konflikter. Økonomien i de afrikanske lande syd for Sahara er på størrelse med Belgiens, selvom regionen er rig på naturressourcer.

Men det hører også med til billedet, at globaliseringen har skabt nye muligheder. Respekt for menneskerettigheder står centralt i udviklingsdebatten – og i mange lande i Syd er der skabt afgørende resultater i kampen for de politiske rettigheder. Foreninger og bevægelser i civilsamfund verden over samarbejder på nye måder – både om inddragelse af lokalsamfund og om demokratisering af globale institutioner. I internationale forhandlinger har regionale mellemstatslige aktører som EU har i visse sammenhænge spillet en vigtig rolle, men ofte bestemmes dagsordenen af den mindste fællesnævner.

Fattigdom og ulighed

Udviklingen i BNP de sidste 25 år viser, at den rige verden konstant er blevet rigere. For mellemindkomst- og fattige lande har BNP stort set ikke ændret sig og er desuden faldet i Afrika. Alt tyder på, at denne tendens vil fortsætte, og at kløften mellem rig og fattig – Nord og Syd – derfor bliver større.

Samtidig er der indenfor mange lande voksende ulighed. Fattige befolkninger marginaliseres yderligere, når dramatiske reformer presses igennem uden lydhørhed overfor, konsekvenserne for svage og sårbare grupper. Privatiseringer og økonomiske nedskæringer har undergravet fattige menneskers muligheder for at udnytte de muligheder, som politisk og økonomisk liberalisering skulle skabe.

Internationale NGO-kampagner har de senere år med succes sat fokus på behovet for gældslettelse og nødvendigheden af udviklingsstrategier, der sætter fattigdomsbekæmpelse i højsædet. Samtidig er vores viden om fattige menneskers behov og interesser forbedret – herunder også hvilken rolle udviklingsbistand og reformprogrammer kan spille. Men endnu er der lang vej igen, før beslutningstagere og bistandsprogrammer reelt inddrager fattige og sårbare grupper.

Fattigdom og ulighed i sundhed

De globale fattigdomssygdomme som HIV/AIDS, tuberkulose og malaria er stadig ikke under kontrol. Tværtimod udgør de en stigende forhindring for velfærd og udvikling blandt de fattigste i Syd, særligt i Afrika syd for Sahara. Eksisterende effektiv behandling er hér ikke tilgængelig p.g.a. høje priser og underfinansierede og dårligt fungerende sundhedsvæsener. Ved at sikre at også de fattigste befolkningsgrupper får lige adgang til effektiv behandling og forebyggelse, vil man skabe grundlag for en moralsk ansvarlig såvel som samfundsøkonomisk gavnlig udvikling i disse samfund.

Sikkerhed og udvikling

Sikkerhed handler traditionelt om militært materiel og soldater, men et voksende antal konflikter har understreget behovet for langsigtet international støtte og forebyggende indsatser. Mangel på vand og fødevarer, forværring i adgangen til naturressourcer fører til konflikter – både i lokalsamfund, indenfor det enkelte land og mellem nationalstater.

Der bruges enorme ressourcer på militær – beløb som alene for USA’s vedkommende udgør mere en seks gange den samlede vestlige verdens ulandsbistand. Verden præges af stadigt mere komplekse konflikter, hvis løsning kræver langvarige og nuancerede indsatser. Alligevel oplever vi, at militært isenkram ses som det eneste svar på borgerkrige, etniske betingede konflikter, sammenstød fremkaldt af knaphed på naturressourcer mv. Frygt for terror, fordomme og fjendebilleder dominerer militærstrategernes verden. Gennem de sidste år er det blevet klart, at en række lande med USA som verdens eneste supermagt ønsker at underlægge udviklingspolitik og hensyn til demokrati, menneskerettigheder, fattigdom og FNs institutioner sin overordnede sikkerhedspolitiske, militære og økonomiske dagsorden. MS fastholder, at udviklingspolitikken ikke skal dikteres af sikkerhedspolitiske interesser. En ny sikkerhedspolitisk dagsorden kræver en helt anden global politisk forståelse.

Hvor bliver bæredygtigheden af?

Hvis den nuværende politik fortsætter, vil antallet af fattige mennesker, der lever for 1-2 dollar om dagen i 2030 udgøre ca. 6 mia. Til gengæld er man helt afhængig af og ekstremt sårbar i forhold til miljøet. Et eksplosivt stigende forbrug og transnationale selskabers ukontrollerede adgang til den fattige verdens ressourcer kan reducere naturgrundlaget og slå benene væk under verdens fattigste. Globaliseringen har betydet langt større opmærksomhed overfor virksomheders sociale ansvar, men der er stadig lang vej igen, før effektive reguleringsmekanismer sikrer, at private investeringer lever op til grundlæggende miljø- og arbejdsstandarder.

Globale og forpligtende strategier kan ændre den udvikling, hvilket bl.a. succesen med ozonlaget viser. For 10 år siden blev nedbrydningen af ozonlaget set som den største globale miljøtrussel. Gennem den såkaldte Montreal-protokol er det lykkedes at bremse udledningen af ozonødelæggende stoffer på globalt plan, så ozonlaget forventes gendannet midt i dette århundrede.

Men de nuværende internationale aftaler er ikke ambitiøse nok. Der mangler politisk vilje til reelt at ændre den nuværende ikke-bæredygtige kurs. Det vil kræve ny internationale konventioner, yderligere økonomiske ressourcer samt teknologioverførsel fra nord til syd. På 90ernes FN-konferencer blev der skabt forståelse for sammenhængen mellem fattigdom og miljø, nu haster det med at få omsat dette til politisk praksis internationalt såvel som nationalt.

Kulturel mangfoldighed & skærpede kultursammenstød

Globaliseringen har betydet hurtige forandringer overalt i verden, og i mange samfund er der opstået nye former for marginalisering. International migration og voksende flygtningestrømme har betydet, at det danske samfund, i lighed med resten af verden, i stigende grad er blevet flerkulturel.

Denne udvikling er naturligvis ikke konfliktfri. Det er vigtigt, at konflikterne bliver mødt med en ligeværdig dialog og respekt for det enkelte menneske. Sker dette, rummer de et potentiale for en positiv udvikling for demokrati og mellemfolkelig forståelse. I modsat fald kan resultatet blive øget nationalisme, racisme og fundamentalisme.

Rettigheder og demokrati under pres

Op gennem 90erne har der været en tendens til at sætte lighedstegn mellem nye forfatninger / nationale valghandlinger mv. og demokrati rundt omkring i udviklingslandene og Øst- og Centraleuropa. Selvom det er korrekt, at betragtelige politiske ændringer har fundet sted, er der fortsat lang vej igen, før målet om indragelse i beslutninger også omfatter almindelige mennesker.

Der er således et udtalt misforhold mellem det eksisterende fokus på nationale politiske processer på den ene side, og så de manglende demokratiske resultater lokalt såvel som internationalt. Omfattende reformprogrammer gennemføres i disse år i talrige lande i Syd – men borgerdeltagelse og muligheden for at holde embedsmænd og politikere ansvarlige lader stadig meget tilbage at ønske. Regionalt og globalt er der gennemført reformer af en række mellemstatslige organisationer, men de præges ofte af et alvorligt demokratisk underskud, hvor offentlighedens kontrol hindres af bureaukratiske manøvrer og nationale særinteresser.

Men lokalt, nationalt og internationalt har globaliseringen også givet organisationer som MS afgørende nye muligheder for partnerskaber med organisationer, der slås for fattige menneskers rettigheder. Denne indsats kan nu foretages på flere niveauer, og politiske barrierer påvirkes gennem alliancer og netværk, hvor erfaringer og ressourcer udnyttes mere effektivt. Lokale krav om god regeringsførelse kan bakkes op af internationale kampagner – og civilsamfundsorganisationer kan tage ved lære af andres erfaringer vedr. deltagerorienterede metoder og demokratiske styreformer.

3. Verden i morgen – målsætninger

En retfærdig verden med globale medborgere forudsætter menneskers magt over eget liv!

En retfærdig verden forudsætter, at fattige, marginaliserede og undertrykte mennesker sætter krav til og kan arbejde for egen udvikling. Derfor skal civilsamfund mobiliseres og styrkes for at modvirke både interne og eksterne eliters misbrug og undertrykkende styrer. Solidariske mennesker og organisationer skal yde støtte til enkeltpersoner og grupper i civile samfund, hvor disse stadig ikke har en stemme.

For at nå dette mål, kræves samarbejde på alle niveauer i det globale samfund, mellem enkeltpersoner, mellem grupper og samfund, i civilsamfundene, i og mellem nationalstaterne, i verdens regioner og på verdensplan.

Omfordeling skal sikre bæredygtighed

Fattigdom skal bekæmpes gennem en solidarisk global omfordeling. Det er kravet fra civilsamfund på alle niveauer. Det kræver: markedsadgang til udviklingslande og deres ret til i begyndelsen at beskytte eget landbrug og industri, programmer for gældslettelse, herunder afkald på al statslig gæld i de stærkt gældsatte fattige lande, der til gengæld skal forpligte sig til at arbejde for at reducere fattigdommen i befolkningen, en fjernelse af eksportstøtten i Vesten, en grundlæggende ændring af de rige landes landbrugs- og fiskeristøtte og en vedvarende generøs ulandsbistand med en særlig indsats for Afrika.

Den vestlige verden skal leve op til det vedtagne mål om mindst 0.7% af det samlede BNI til ulandsbistand. Der er brug for en voksende dansk ulandsbistand i de kommende år – både øgede bevillinger og indsatsen i internationale sammenhænge, herunder ikke mindst i EU. Bistand fra de vestlige lande er en nødvendig del af den krævede globale omfordeling, der også må omfatte viden og teknologi, ikke mindst på sundhedsområdet hvor sygdomme som HIV/AIDS, tuberkulose og malaria skal bekæmpes, uanset hvem der rammes.

Både FN og enkelte regeringer skal forpligtes til at sikre omfordeling af ressourcerne, så de bidrager til global lighed og retfærdighed.

MS vil med afsæt i Millenium-målene vedtaget af FN arbejde for bl.a. flg. mål:
- tilstrækkelige og sunde fødevarer samt vand for alle
- adgang til sundhedsydelser for alle
- sikring af seksuelle og reproduktive rettigheder, for især kvinder
- gratis skolegang for alle børn
- mærkbar reduktion af indkomstforskelle
- ret til deltagelse i samfundet for alle borgere
- god regeringsskik og retfærdighed baseret på lovgivning og uafhængige domstole

Bindende internationale regler er nødvendige for at presse modvillige lande til denne omfordeling samt til en bæredygtig brug og udnyttelse af jordens ressourcer. Kun gennem omfordeling kan fattigdom bekæmpes og en hensigtsmæssig udnyttelse samt beskyttelse af miljø og naturressourcer sikres. Det er i både fattige og rige landes interesse.

Konfliktløsning og fred

Den omfordeling af goder, som udvikling indebærer, fører til forandringer i eksisterende sociale relationer og magtstrukturer med nye interessemodsætninger og konflikter til følge. Interessemodsætninger og konflikter er derfor en uundgåelig del af udviklingsdynamikken i samfundene. De kan føre til social udvikling og større forståelse mellem mennesker eller til fjendskab og stagnation afhængig af, hvordan de gennemleves og håndteres.

Voldelige konflikter løses bedst gennem dialog og forsoning. Sociale, kulturelle og menneskelige sider af konfliktløsning skal være i højsædet, fordi fattigdom ofte er grundlag for konflikt. Der skal lægges vægt på den forebyggende indsats, før konflikter udvikler sig i voldelig retning.

Fredsbevarende og fredsskabende indsatser er en international opgave og skal ske på grundlag af FN's charter. Den kan ske både på regionalt eller internationalt plan. Endelig er verdenssamfundet også ansvarlig for at sikre genopbygning og rehabilitering efter løsningen af konflikter. FN's sikkerhedsråd har en afgørende rolle sammen med regionale organisationer.

Terrorisme, også statsterrorisme, udgør en trussel mod international fred og stabilitet. Statsterrorisme udøver en massiv undertrykkelse overfor hele folkeslag. Terrorisme rammer vilkårligt og må fordømmes, men begrebet terrorisme bruges også i flæng og som påskud for at sikre gennemførelse af egne statslige magtinteresser såvel regionalt som globalt.

Det er derfor en opgave for alle stater at sætte ind med forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme, baseret på FN's regler. De almindelige menneskerettigheder omfatter alle, også personer der retsforfølges mistænkt for terrorisme. MS vil fortsat støtte den kamp, som frihedsbevægelser med demokratiske mål og midler kæmper for at sikre selvbestemmelse og ret til at afgøre egen udvikling. En sådan politisk kamp baseret på demokratiske principper og respekt for menneskerettigheder må ikke forveksles med terrorisme.

Rettigheder og pligter for alle mennesker

Det kræver overskud og udsyn at tænke og handle som globale medborgere: en rimelig levestandard, social tryghed og uddannelse. Især i udviklingslandene kræver det en forstærket indsats at udbrede disse goder til alle befolkningsgrupper.

De rettigheder, der er indeholdt i FN's Menneskerettighedserklæring skal respekteres af alle uanset kulturelt, økonomisk, politisk og socialt ståsted. Såvel borgerlige rettigheder som økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er essentielle. Rettigheder skal være med til at sikre den nødvendige omfordeling af ressourcer i verden og respekten for en vedvarende kulturel mangfoldighed. Alle fattige mennesker har ret til at få del i disse goder, både sociale, økonomiske, miljømæssige og vidensmæssige. Det er derudover vigtigt at kvinders og børns særlige rettigheder respekteres og fremmes.

Fundamentale rettigheder skal være gældende i alle livets forhold og står over hensynet til kultur og fællesskab. Derudover skal retten til mangfoldighed være grundlæggende i alle samfund. Respekten for mangfoldighed og åben dialog er grundlaget for fredelig sameksistens. Svage, undertrykte og marginaliserede grupper skal kende deres rettigheder - herunder oprindelige folks rettigheder og retten til at organisere sig - og sikres medindflydelse. Kun gennem medindflydelse kan rettigheder og pligter forenes.

Sammen med rettigheder eksisterer et sæt af pligter for den enkelte og for samfundsgrupper. Pligten til at bidrage til samfundets og statens opgaver efter evne og mulighed. Dette sæt af pligter gælder også på de nationale plan, således at rammen om sikringen af den enkelte borgers rettigheder og løsningen af et samfunds økonomiske og sociale opgaver er staten, der varetager løsningen af opgaverne sammen med medborgere og grupper af det civile samfund.

De globale aktører har ansvar

FN er en bydende nødvendighed for at skabe en mere retfærdig og fredelig verden. FN skal derfor styrkes og have reelle sanktionsmuligheder over for lande, der bryder de vedtagne regler, ikke mindst ved grænseoverskridende miljømæssig og økonomisk kriminalitet og krig. Både FN, WTO og IMF skal sikre overholdelsen af internationale regler og har et medansvar for at løse verdens fattigdoms- og miljøproblemer. FN skal udgøre hjørnestenen i det globale demokrati. WTO, Verdensbanken og IMF skal som udgangspunkt være underlagt standarder og normer sat i FN-systemet.

Både FN og IMF skal demokratiseres, så alle lande sikres reel repræsentation. Rigdom, militær styrke eller anden fordel må ikke diktere, hvilke befolkninger der inddrages og tilgodeses. Den internationale politik skal arbejde for fri verdenshandel og globalt bindende regler og standarder for retfærdighed. Det er vitalt, at de civile samfund sikres mulighed for at påvirke udformning af disse regelsæt.

Multinationale virksomheder, der svækker samfundenes betydning og magt, skal holdes ansvarlige af globale organisationer med reelle sanktionsmuligheder.

Regionalt samarbejde skal styrkes

FN's arbejde er vigtigt for løsningen af verdens mange problemer, men FN kan ikke løse alle problemer. Her må der stadig åbnes mulighed for løsning af mange opgaver på et regionalt niveau. De eksisterende regionale organisationer må styrkes, så de også kan spille en rolle i afvejningen af de globale hensyn.

Regionale samarbejder bør opbygges og intensiveres, især blandt udviklingslande. Det giver en nødvendig styrkelse af deres forhandlingskraft. Det er vigtigt, at der er et niveau mellem FN og de enkelte regeringer, der kan styrke svagere aktører i en global verden. Økonomisk kan regionale samarbejder være med til at beskytte skrøbelige landbrug og begyndende industrier i udviklingslande og ruste dem bedre til at konkurrere på verdensmarkedet.

Det europæiske samarbejde er ikke problemfrit, men der behov for et Europa som klar modvægt til USA's verdensdominans og være en klar støtte for udviklingslandes styrkelse internationalt, både økonomisk og politisk. EU må udvise lederskab, f.eks. ved at fjerne alle forvridende støtteordninger på landbrugs- og fiskeriområdet, især de fattigere udviklingslandes vigtigste overlevelsesgrundlag. EU skal yde en betydelig ulandsbistand, så verdensfattigdommen kan reduceres drastisk.

EU skal gøres mere demokratisk og gennemsigtigt – det skal afspejle de europæiske, globale medborgere. Det enkelte medlemsland bør gå ind i at skabe et folkeligt forankret og globalt ansvarligt EU for at give større gennemslagskraft til solidariteten med fattigere lande. Danmark skal arbejde aktivt og konstruktivt for at styrke EU's globale ansvarlighed.

Men mellemstatslige aktører er ikke garanter for offentlig debat og demokratisk indflydelse, derfor er de civile samfund og især de globale medborgere essentielle for en lige og retfærdig verden.

Globale medborgere i en retfærdig verden

Alle har ret og pligt til at være aktive medspillere i deres egen udvikling, uanset hvem de er, og hvor de er født. Alle, der allerede har den mulighed har pligt til at sikre andre den samme ret, så alle bliver globale medborgere.

Retfærdighed og lighed i en globaliseret verden kræver, at klodens folk har ret og pligt til at påvirke og forme denne. Vi er ikke længere blot medborgere i en given nationalstat, men i højere grad i fællesskaber på tværs af konventionelle grænser.

Der er behov for en styrkelse både over og under nationalstaterne. De store aktører kan ikke alene sikre en menneskevenlig globalisering. Folk skal have viden og medindflydelse, så de gennem lokal, national og regional politik kan være hovedaktører i en folkestyret globalisering.