MS-partnere atter løsladt

De tilbageholdte MS-partnere er nu løsladt, men den politiske polarisering truer det honduranske demokrati på livet. Presset mod USA vokser.

Det gik voldsomt for sig flere steder i Honduras i går - her i hovedstaden Tegucigalpa. Se flere fotos i bunden af denne side. Foto: Gilberto.

Af Christian Korsgaard, informationsmedarbejder, MS Mellemamerika 

De tretten repræsentanter fra Red Comal og COMUCAP som i går torsdag blev tilbageholdt af politiet efter demonstrationer i Comayagua, er nu atter frigivet.

Ifølge MS’ programofficer i Honduras, Carlos Ruiz, blev de tretten MS-partnere løsladt i løbet af natten til fredag, efter at Red Comal havde sat deres advokat på sagen. Andre demonstrationsdeltagere er dog fortsat tilbageholdt, og det forelyder, at flere vil blive sigtet efter gårsdagens voldsomme demonstrationer.

Ifølge nyhedstjenesten Democracy Now blev omkring 150 personer arresteret i løbet af torsdagen, i det flere har beskrevet som en af de mest voldelige døgn siden de facto regeringen tog magten ved kuppet den 28. juni. I Tegucigalpa blev en demonstrationsdeltager skudt i hovedet og hans tilstand er fortsat kritisk. 

Polarisering truer demokratiet 

”Udviklingen i Honduras er stærkt bekymrende og vi kan desværre se, at den politiske polarisering i landet bliver tydeligere dag for dag,” siger MS regionale direktør, Lisbeth Petersen i en kommentar til gårsdagens demonstrationer.

Den politiske polarisering, som ellers præger de mellemamerikanske lande, har traditionelt ikke været så tydelig i Honduras. Men de seneste uger er det lykkedes de facto regeringen at få store dele af Honduras til at se kuppet som et politisk opgør om hvorvidt landet skal være socialistisk eller ej – og dermed dreje fokus væk fra det som det hele burde handle om, nemlig at der er sket et brud på den demokratiske orden.

”Det burde ikke handle om hvorvidt man er for eller imod Zelaya, men om man er for eller imod demokratiet. Det gør det desværre mindre og mindre. Midtergruppen i Honduras fylder mindre og mindre, folk bliver ’skubbet’ ud på fløjene og det kan godt komme til at få betydning for vores måde at arbejde i landet på,” vurderer Lisbeth Petersen. 

Presset vokser mod USA 

Samtidig vokser presset fra alle sider nu mod USA, som mange iagttagere efterhånden opfatter  som lidt fodslæbende i forhold til krisen. USA har ganske vist krævet at Zelaya genindsættes og at den demokratiske orden i Honduras genoprettes, men har på den anden side også elegant undgået at kalde kuppet for et kup. Sker det, vil det nemlig automatisk medføre en række økonomiske sanktioner, og dem er USA tilsyneladende ikke meget for at gøre brug af.

I stedet for prøver USA at øge det diplomatiske pres, og den amerikanske ambassadør i Honduras tog derfor i går torsdag til den nicaraguanske hovedstad Managua, hvor han mødtes med den afsatte præsident Manuel Zelaya.

Zelaya fortalte efter mødet, at han havde bedt ambassadøren om at forstærke de amerikanske sanktioner mod Honduras. USA har allerede nægtet en række af de facto regeringens ledere indrejsetilladelse, hvilket har fået de facto lederen Roberto Micheletti til at beskylde USA for indblanding i Honduras’ interne forhold.