Artikel fra MS-revy 5/1992

Støtte til Sydafrikas landbefolkning

Sammen med Det Danske Center for Menneskerettigheder støtter MS bl.a. menneskerettighedsorganisationen "Lawyers for Human Rights" i Sydafrika.

Af Claus Bornemann

15. august 1992

EN DAG I 1991 overfaldt den hvide farmer Rudolph Rix to sorte landarbejdere med et hakkeskaft. Den ene, Charlie Thomson, døde kort efter, mens det lykkedes hans bror at overleve. Retten fastslog, at angrebet var uprovokeret, og at brødrene ikke havde sat sig til modværge. Rix blev fundet skyldig i brutalt drab, men fik kun 36 måneders fængsel, en latterlig mild straf. Seks dage senere van­drede Rix ud af fængslet som en fri mand - af myndighederne begrundet i de nye amnestilove, en helt uholdbar fortolkning!

Det er blot ét eksempel på forholdene i Sydafrikas landdi­strikter, hvor syv-otte millioner sorte og farvede landarbejdere lever under lovløse tilstande som i feudaltidens Europa.

Lawyers for Human Rights

Under et besøg i København i efteråret 1989 gjorde lederen Brian Currin af den sydafrikanske menneskerettighedsorganisation, "Lawy­ers for Human Rights" (LHR) rede for disse forhold, og det har siden ud­viklet sig til en fast kontakt med MS og det Danske Center for Menneskerettigheder (DCMR).

I november 1990 åbnede LHR et kontor i Western Cape og i januar i år et kontor i Bophuthatswana, hvor krænkelsen af menne­skerettighederne er massiv - begge dele med støtte fra den danske apartheidbevilling, formidlet af DCMR og MS.

Den sydafrikanske organisation blev oprettet i 1980 efter den første internationale konference om menneskerettigheder i Syda­frika. Dens formål er at fremme menneskerettighederne, og den består af 7-800 juridisk uddannede i hele Sydafrika, som bl.a. bidrager med vederlagsfrit at bruge en del af deres arbejdstid til retshjælp i men­neskerettighedssager.

LHR, der kun modtager privat og udenlandsk støtte, har spillet en stor rolle i bekæmpelsen af dødsstraf og korporlig straf og i processen for at frigive politiske fanger. Organisationen har i dag hovedkontor i Pretoria og 13 regionale kontorer, der ledes af jurister, men i øvrigt er bemandet med "barfodsjurister", der har gennemgået en kortere juridisk uddannelse. Kontorerne støttes af komiteer med lokale advokater.

En af de vigtigste opgaver er uddannelse af sorte. Blandt de 30 millioner sorte findes kun 700 jurister, 25 advokater og ingen juridiske dommere. Derfor søger LHR at skaffe stipendier til sorte jurastu­derende og at anvise færdiguddannede sorte ansættelse på velrenommerede sagførerkontorer.

Sammen med andre organisationer søger LHR at få oprettet et system med offentligt beskikkede forsvarere - det første nogensin­de i Sydafrika. LHR har også oprettet et fond, der yder økonomisk støtte til ubemidledes retssager.

Uvidenhed om menneskerettigheder

Efter 40 år med apartheid er den sydafrikanske befolkning uvi­dende om de basale menneskerettigheder. LHR har derfor startet et stort undervisningsprogram med kurser og workshops overalt i landet for at gøre rede for menneskerettigheder, politiske rettigheder i et demokrati, sociale og økonomiske rettigheder, retmæssig adfærd ved arrestationer - og mulighederne for at reagere ved krænkelser heraf.

LHR indskrænker sig ikke til menneskerettighederne i tradi­tionel forstand. De "socio-økonomiske" rettigheder har også en fremtrædende plads blandt aktiviteterne, f.eks. retten til uddannelse, arbejde, bolig og jord.

I de første år koncentrerede LHR sig om byerne, hvor det er lettest at finde liberale advokater, der vil engagere sig i menne­skerettighedssager, men på det seneste er LHR begyndt at arbejde i landdistrikterne, hvilket er betydeligt vanskeligere pga. en over­vældende dominans af det konservative hvide mindretal.

Det er hér, MS og DCMR kommer ind i billedet med støtten til de to regionalkontorer i Western Cape og Bophuthatswana. Det sidste er meget nyt, men det første har fungeret i halvandet år i et område på 100.000 kvadratkilometer. At et bevilget køretøj kørte 25.000 km allerede det første halvår, demonstrerer de afstande, der må tilbagelægges for at nå ud til landbefolkningen.

Personalet behandler sager om krænkelser af menneskeret­tigheder, arbejdsmarkedsproblemer, bolig- og jordspørgsmål mm. Kræver sager behandling ved retten, kontaktes lokale advokater, der er villige til at påtage sig sager for sorte og farvede. Man besvarer alle henvendelser, ofte mundtligt på stedet eller telefonisk fra regio­nalkontoret.

I en evaluering sidste år foretaget af journalist Martin Breum hedder det, at projektet allerede har skabt sig "en høj profil" i om­rådet, og at det antagelig ved sin blotte eksistens er med til at begrænse krænkelser af menneskerettighederne.

Fremtidige ændringer

LHR arbejder på alle planer, også ved på regeringsplan at pro­testere mod dødsdomme og at afsløre myndighedernes ind­blanding i volden og på græsrodsplan med rådgivning. Siden starten har LHR arbejdet sammen med modstanderne af apartheid, bl.a. ANC. Men med udsigten til dannel­sen af en midlertidig regering og til, at befrielses­organisatio­nerne bliver omdannet til politiske partier, har LHR løsnet sig fra sine tidligere forbundsfæller. I følge sagens natur er menne­skerettigheds­organisationer nødt til at arbejde uafhængigt af regerin­ger og politi­ske partier, og det gælder også et fremtidigt demokra­tisk Sydafrika.

Når en midlertidig overgangsregering er dannet, forventes grundlaget for den danske apartheidbevilling ændret fra overvejende humanitær hjælp til udviklingsbistand i mere traditionel forstand. Denne ændring er der fuld forståelse for blandt de private organisa­tioner, der hidtil har formidlet apartheidpengene. DCMR og MS håber, at der kan opnås fortsat dansk støtte til menneskerettigheds­organisationerne, hvis indsats har stor betydning for udviklings­arbejdet og bestræbelserne for mere demokrati.

Ud over Lawyers for Human Rights støtter DCMR og MS også menneskerettighedsorganisationen "Legal Resource Centre".