Nye alvorlige sammenstød

De facto regeringen i Tegucigalpa tager skridt til genindførelse af værnepligten, og slår stadigt hårdere ned på demonstrationer.

Onsdag havde hospitalerne travlt i Tegucigalpa, efter at demonstranter, politi og militær forvandlede hovedstadens centrum til en slagmark.

Af Christian Korsgaard, informationsmedarbejder, MS Mellemamerika 

Med hvad der vanskeligt kan betegnes som andet end særdeles dårlig sans for timing, andenbehandlede det honduranske parlament i denne uge under de facto præsident Roberto Michelettis ledelse, et lovforslag om genindførelse af værnepligten. Forlaget mangler nu kun en tredjebehandling for at blive vedtaget.

Lovforslaget kommer på et tidspunkt, hvor befolkningens tillid til hæren kan ligge på et meget lille sted, efter at det i den forløbne uge er kommet til stadig voldsommere sammenstød i hovedstaden Tegucigalpa mellem demonstanter, soldater og politi. Efter fem dage nåede to store marcher til fordel for genindsættelsen af Manuel Zelaya som præsident, tirsdag frem til henholdsvis Tegucigalpa og det industrielle centrum ved San Pedro Sula. I hovedstaden gik den ro og orden som hidtil havde kendetegnet de to marcher helt fløjten, og militæret slog igen ned med særdeles hård hånd på demonstranterne. En bus og en fastfoodrestaurant blev afbrændt, ifølge kup-medierne af pro-Zelaya demonstranter, som dog ikke ville påtage sig ansvaret, men i stedet påstod, at ildspåsættelserne blev fortaget af infiltrerede kup-tilhængere. Efterfølgende blev der atter indført udgangsforbud i Tegucigalpa. 

En uløst, social konflikt 

Onsdag var den gal igen, da demonstrerende mod kuppet stødte sammen med politi og militær ved parlamentet. På kort tid udviklede den centrale del af Tegucigalpa sig til en slagmark, og flere hundrede demonstarnter blev ifølge lokale medier tilbageholdt.

”Hidtil har politiet og soldaterne slået på demonstraternes arme og ben, men nu er de begyndt at slå i ansigtet og i hovedet. Mange demonstrerende får i øjeblikket behandling på hospitalet, med så alvorlige læsioner i ansigterne, at det grænser til deformitet,” berettede Jesus Garza fra MS’ partnerorganisation CHAAC samme dag fra Tegucigalpa.

I denne uge offentliggjorde en international menneskerettighedskommission sin endelige rapport efter et ugelangt besøg i Honduras i juli. Rapporten indeholder en række dokumentationer af alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne, samt et større antal anbefalinger til både honduranere og det internationale samfund. Og så kommer rapporten med denne ganske bekymrende observation:

”Det drejer sig om en social konflikt, som der ikke er fundet løsning på, og hvor en økonomisk elite i samarbejde med hæren på udemokratisk vis har tiltvunget sig magten. Forskellige sektorer kræver nu en ny, institutionel og social orden, som blandt andet betyder mere plads for folkelig deltagelse. Derfor går undertrykkelsen i særlig grad ud over bondeledere, miljøfolk, oprindelige folk, mennesker af afrocarabisk oprindelse og kvinder som mobiliserer sig for at kræve deres rettigheder, samt mod fagforeningsfolk.” 

Pris for første måned: 300 mio dollars 

På det internationale plan står forhandlingerne om en forsoningsaftale forsat i stampe. De facto regeringen har endnu ikke svaret på den costaricanske præsident Oscar Arias’ forslag til en aftale, og den delegation som Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) i en uge har forsøgt at få afsted til Tegucigalpa, bliver gang på gang forsinket. Senest har de facto præsident Micheletti nu meddelt, at OAS’ formand, José Miguel Insulza, slet ikke er velkommen i Honduras, fordi han tog initiativ til at smide Honduras ud af OAS kort efter kuppet. Det vides endnu ikke hvornår den amputerede delegation i givet fald forventes at ankomme til Tegucigalpa.

Hidtil har de økonomiske konsekvenser af kuppet ikke været meget omtalte, men tirsdag vurderede direktøren for den honduranske centralbank, Edwin Araque, at prisen for den første måned efter kuppet beløber sig til 300 millioner dollars. Samtidig opfordrede Araque de facto præsident Micheletti til afgive magten og militæret til at tænke på fædrelandet.

EU har nu meddelt, at man er rede til at genoptage de forhandlinger om en associeringsaftale med de mellemamerikanske lande – den såkaldte AdA – som har ligget underdrejet siden kuppet. Forhandlingerne forventes genoptaget i september, men uden honduransk deltagelse.