Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter

Fair Folkekøkken med Kirk og Maarbjerg

Kokkene Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg stod for et meget populært folkekøkken under Fair Fælled i 2008. Nu vender de tilbage på jagt efter 5000 gæster!

Efter et par fantastiske dage med 4.000 dejlige gæster i vores fair folkekøkken sidste år har vi fået lyst til at gøre det igen: Denne gang åbner vi op for 5.000 sultne munde. Derfor er vi glade for at kunne invitere dig, dine venner og familie til middag i Fælledparken den 22+23. august som en del Fair Fælled Festival 2009.

Kun det bedste er godt nok, derfor vil alle råvarerne være økologiske og fairtrade så vidt muligt. Den foreløbige plan er at byde på braiseret oksekød med urter og spicy + stegt multe fisk med soja glace + kylling jerk + bagte kartofler og snitbønner + spicy indisk marinerede gulerødder + melon salat med mynte + ris med nødder og nelliker + kikærter med yoghurt og selleri. Men det er jo kun ord - rigtig håndlavet mad skal smages :-)

Prisen bliver 45 kr. Takket være et par dage i røret, lidt knofedt og en masse rare sponsorer kan vi igen stå klar med middag til samme lave pris - og samtidig rejse penge til et godt formål, fordi alle i Folkekøkkenet stiller frivilligt op. Så jo flere gæster, der kommer og spiser, jo højere beløb kan vi sammen donere til fattige i u-landene - og desuden elsker vi masser af gæster!

Læs mere og tilmeld dig på Facebook

 

Fra Folkekøkkenet i 2008, foto: Peter Bischoff.
Fra Folkekøkkenet i 2008, foto: Peter Bischoff.
Fra Folkekøkkenet i 2008, foto: Peter Bischoff.
Fra Folkekøkkenet i 2008, foto: Peter Bischoff.


Få nyheder om FAIR Fælled på SMS:<br />Send <b>Fair</b> til <b>1919</b>
Få nyheder om FAIR Fælled på SMS:
Send Fair til 1919