Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Dele af artiklen blev bragt i MetroXpress den 17. august 2009

Sydafrikas præsident under pres

Jacob Zuma runder i dag 100 dage som leder af en nation, der er plaget af strejker og sociale optøjer.

Af Henrik Lomholt Rasmussen, informationsmedarbejder MS Mozambique

Hvis en nyvalgt præsident kan have hvedebrødsdage, må de siges at være ovre for Sydafrikas leder, Jacob Zuma. Kort før han i dag runder sine første 100 dage som sit lands præsident, kom det 67-årige statsoverhoved nemlig under voldsomt pres, da flere af Sydafrikas ludfattige townships for nylig var ved at koge over på grund af optøjer. Urolighederne, der blev ledsaget af talrige strejker med krav om højere løn, opstod i protest mod regeringspartiet ANC´s manglende evne til at sikre basale ydelser som el, vand og varme til landets mange millioner fattige.

I den befolkningsgruppe hentede Jacob Zuma mange stemmer efter i valgkampen at have markedsført sig som en folkets mand, der takket være en opvækst under små kår kender alt til et liv med mindre end det daglige brød. Det image kan nu få en boomerang-effekt, mener den sydafrikanske politiske analytiker, Protas Madlala.

”Jacob Zuma er trængt op i en krog og må, hvis han vil bevare befolkningens tillid, tage drastiske midler i brug for i det mindste at kunne holde nogle af sine valgløfter. Ellers risikerer han flere uroligheder,” siger Protas Madlala.

I første omgang anerkendte Zuma demonstranternes demokratiske ret til at ytre sig og bad befolkningen om at væbne sig med tålmodighed. Det opfatter Daryl Glaser, professor i statskundskab ved University of Witwatersrand i Johannesburg, som tegn på usikkerhed.

”Hans tøven tyder på, at det ikke helt er gået op for ham, hvad det vil sige at regere et land,” påpeger Daryl Glaser.

Heller ikke Protas Madlala giver meget for Jacob Zumas opfordringer om henstand.
”ANC har haft 15 år til at rette op på de skævheder, som apartheid skabte i vort samfund, men i stedet har partiet blot løftet arven fra apartheidstyret og udviklet sig til en rig elite. Hvis Zuma virkelig vil gøre en forskel, skulle han sætte en stopper for korruptionen, vennetjenesterne og ekstravagancen, som hersker i partiet,” siger Protas Madlala.

Luksusbiler for millioner

Eksemplerne på overforbruget er talrige. Således spenderede Sydafrikas kommunikationsminister 2,4 mio. rand (1,6 mio. kr.) på to 12-cylindrede BMW 750i til transport i henholdsvis Cape Town og Pretoria. Og for nylig brugte guvernøren for den sydafrikanske provins Free State 11 mio. rand (7,5 mio. kr.) på 11 luksus-Mercedeser til medlemmerne af sit kabinet. For de penge kunne regeringen have bygget 200 huse i sit højt promoverede, men hensygnende genhusningsprogram.

Den slags er dårlig signalværdi fra et parti, som hævder at kæmpe de fattiges sag, mener Protas Madlala. Ikke mindst i en tid hvor finanskrisen har bragt Sydafrika i en såkaldt økonomisk recession for første gang i 17 år, kostet landet 400.000 arbejdspladser og bremset mulighederne for at øge de offentlige udgifter.

”For at få råd til bedre offentlig service må regeringen prioritere, hvad man kan undvære. F.eks. kunne der spares enorme summer ved at nedlægge landets provinsregeringer (som omtrent svarer til Danmarks regionsråd), hvis såkaldte ministre ofte blot har en duplikerende funktion i forhold til de lokale regeringer. Og så burde Zuma sørge for at have pålidelige folk i de lokale bystyrer,” påpeger Protas Madlala.

Forsvunden borgmester

At de lokale ANC-politikere ikke altid har lige travlt med at arbejde, erfarede præsident Zuma, da han for nylig kom på uanmeldt besøg hos borgmesteren for byen Balfour; et af brændpunkterne for de mange protester mod de manglende serviceydelser. Borgmesteren var nemlig gået hjem og måtte hentes, så han kunne forklare sin leder om, hvorfor nogle af hans borgere havde tømt affaldscontainere på gaden og brændt dæk af.

Zumas snigvisit affødte roser i en leder i den ellers regeringskritiske avis Mail&Guardian, og Protas Madlala kan også se andre lyspunkter hos Sydafrikas leder.
”I forhold til landets tidligere præsident, Thabo Mbeki, som blandede sig i stort set alting, viser Jacob Zuma sine ministre tillid ved at lade dem udføre deres arbejde. Randen (Sydafrikas valuta) er steget i værdi under ham, og det internationale samfund har accepteret Zuma,” påpeger Protas Madlala.

VM i sigte

Daryl Glaser, professor i statskundskab, er mindre begejstret for den kontroversielle Jacob Zuma, hvis vej til præsidentembedet var plaget af skandaler om hans flerkoneri, en voldtægtsanklage, han blev frifundet for, samt otte år med anklager om korruption, som staten opgav før valget i april.

”Jacob Zuma har ikke afstukket en klar kurs, men fortsætter som under valgkampen med at sende forskellige signaler til forskellige interessegrupper. Det resulterer i en uklar politik,” siger Daryl Glaser.

Både han og Protas Madlala advarer om flere strejker og optøjer i tiden fremover.
”På grund af Sydafrikas værtsskab for VM i fodbold 2010 vil der fra omverdenen være et enormt fokus på Sydafrika. Det vil alle parter søge at udnytte, fordi man ved, at Zuma står svagt, og at han bliver nødt til at levere varen. Dertil kommer, at sydafrikanerne efter kampen mod apartheid er et meget militant folk, som kender sine rettigheder,” konstaterer Protas Madlala.

Fakta ANC
African National Congress
Stiftet som South African Native National Congress i 1912
Bevægelsens vision var at sikre sorte sydafrikaneres rettigheder
Ændrede navn til ANC i 1923
Stiftede en militær afdeling, Umkhonto we Sizwe (Nationens Spyd), i kampen mod apartheid i 1961
Sydafrikas regeringsparti siden landets første frie valg i 1994
Trods stærke bånd til Sydafrikas kommunistparti og landets store fagforbund, Cosatu, fører ANC en liberal økonomisk politik, som har givet landet stor vækst, men også udvidet det kæmpe gab mellem Sydafrikas mange fattige og landets rige elite.