En frihedskæmpers farvel

42-årige Greig Coetzee, der kæmpede imod apartheid i 1980’erne, kalder Sydafrikas præsident Zuma for visionsløs og er i det hele taget skuffet over ANC, som ifølge ham har udviklet sig til en selvisk elite. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen.

Farvel, ANC. Sådan tænkte den ellers trofaste ANC-mand Greig Coetzee, da han satte sit kryds ved Sydafrikas valg i april i år. Efter 100 dage med Jacob Zuma som sit lands præsident har han ikke fortrudt sit fravalg.

”Han har vist sig at være uden visioner. Og lederne af det parti, hvis kamp mod apartheid jeg deltog i i 1980’erne, og som jeg stemte på ved de tre foregående valg, har udviklet sig til en selvisk elite. Det er skuffende,” siger den 42-årige Greig Coetzee.

Sin hvide hudfarve til trods støttede han de sortes kamp mod Sydafrikas apartheidstyre indtil dets afvikling i 1992.

”Jeg voksede op i Durban (Sydafrikas tredjestørste by, red.) i en politisk bevidst familie, som tog afstand fra apartheid, og blev for alvor politisk aktiv, da jeg begyndte på University of KwaZulu Natal i Pietermaritzburg i 1985,” fortæller Greig Coetzee.

Sneg sig ud i townshipsene

Om aftenen, når han havde lukket lærebøgerne om hovedfagene zulu og drama, sneg han sig forbi politiafspærringerne, der skulle forhindre sorte i at komme ind i Pietermaritzburgs hvide og velfriserede kvarterer, for at komme ud i de sorte townships.

”Her var jeg med til at arrangere politiske møder, koncerter, teaterstykker og andre happenings. Når man er 18-20 år, har man lyst til at gøre oprør. Men modsat mange unge i Vesten, som skejer ud ved at pierce sig, tage stoffer og den slags, kan man roligt sige, at vi havde en virkelig grund til at lave oprør,” understreger Greig Coetzee.

Hans rebel-trang rettede sig mod et system, der forbød Sydafrikas sorte alt fra at sidde på bænke og køre i busser, der var forbeholdt hvide, til at uddanne sig, eje jord, få en ordentlig løn og i det hele taget leve, hvad man forstår ved et værdigt liv.
De, der protesterede mod dette ved at strejke, demonstrere og lave politisk agitation, slog apartheidstyrets politikorps og militær hårdt ned på. Af og til ved hjælp af håndlangere.

”Det hændte ofte, at politiet transporterede militante grupper fra Inkatha Freedom Party (en rival til ANC, red.) til ANC-townships, hvor de så dræbte og tæskede folk og brændte deres huse af med politiet som passive tilskuere,” fortæller Greig Coetzee, som selv slap med et par politiforhør.

”Jeg løj mig fri ved at sige, at jeg havde lavet feltstudier til en opgave på universitetet, de gange politiet stoppede mig. En enkelt gang blev jeg sigtet på med en 9 mm-pistol,” husker Greig Coetzee.

Efter sine studier blev han indkaldt til obligatorisk militærtjeneste i 1990; året hvor Nelson Mandela blev løsladt. Greig Coetzee er ikke ked af tiden i trøjen, der faldt sammen med apartheids afvikling og hans skifte fra politisk aktivist til kunstner.
”Jeg fik muligheden for at se en hær i opløsning, fordi fjenden forsvandt. De iagttagelser brugte jeg i mit første teaterstykke, ’White Men With Weapons’,” fortæller Greig Coetzee, der siden har skrevet 14 andre teaterstykker samt tekster til radio- og tv-skuespil.

Vil stemme blankt

Og hvor satte han så sit kryds ved Sydafrikas valg i april?

”Jeg stemte på Cope, som blev stiftet af tidligere ANC-folk, der havde fået nok af Jacob Zuma og hans fløj. Jeg håbede, at det nye parti ville blive en del af en stærk opposition,” forklarer Greig Coetzee.

Men i stedet er Cope lammet af interne stridigheder.

”Selv partiets hjemmeside er lukket, fordi abonnementet ikke er betalt. Hvis jeg kunne stemme om, ville jeg stemme blankt. Det ville have været det bedste signal til vores politikere,” konstaterer Greig Coetzee

Han har aldrig været i tvivl om, at han hører til i Sydafrika. Indtil nu.

”Sydafrika er blevet et middelmådighedens og anti-intellektualismens land, hvor sport er det eneste, som værdsættes. Det giver kunsten trange kår, og derfor overvejer jeg at flytte til London for at få noget mere modspil,” siger Greig Coetzee.

Den tidligere frihedskæmper er ved at sige farvel.