24 klima-detektiver stiller diagnose på danskerne klimaansvar
21. august 2009Mulighed for sjove, tankevækkende interviews om klima i Danmark og u-lande.
Otte dages blaffe-tur gennem Danmark – uden en krone på lommen – slutter i morgen for de 24 internationale klima-detektiver, hvor de stiller diagnosen på danskernes klima ansvar.
I teltet Fair Lounge på Fair Fælled Festival i Fælledparken, København lørdag den 22. august kl. 11-13, fortæller de unge om danskernes klimaansvar og holder spejlet op for danskerne, som selv tror, at de er klimabevidste. Sjove historier om kulturchok garanteres.
Klimadetektiverne vil løfte sløret for om deres egne formodninger har holdt stik, nemlig om:
• 50 pct. af klima-detektiverne stadig tror, at danskerne vil betale deres klimagæld tilbage til udviklingslandene
• 22 pct. af deltagerne stadig betvivler, at danskerne er engageret i at hjælpe mennesker uden for Danmark
• samtlige deltagere, som de forventede ved turens start, har lært en masse om klimaansvar
Deltagerne præsenterer deres oplevelser og anbefalinger foran et spørgepanel bestående af Trine Pertou Mach, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke, Peder Agger, formand for Etisk Råd samt Lars Borking, Journalist på Information – for øvrige journalister, vil der mulighed for at stille yderligere spørgsmål bagefter.
Hele verdens øjne vil være rettet mod København, når Danmark i december er vært for FN’s klimatopmøde. For at bidrage til klimadebatten har Mellemfolkeligt Samvirke inviteret 24 unge fra udviklingslande til Danmark for at deltage i jagten på danskernes klimaansvar.
De tilrejsende unge klima-detektiver er mellem 21-25 år og kommer fra 14 forskellige lande, bl.a. Bangladesh, Kenya og Libanon. Siden den 14. august har de blaffet rundt i Danmark uden en krone på lommen. De har fået transport, mad og overnatning af danskerne – en rejseform der er valgt for, at deltagerne kom tættest muligt på dansker og deres hverdag.
Jagten startede fra Gråsten Landbrugsskole, hvor deltagerne drog ud på landevejene bevæbnet med intet andet end hjemmelavede skilte og Kim Larsens blaffersang. Undervejs besøgte de bl.a. Bonderøven fra DR2, sorterede skrald på Holstebro genbrugsstation og blev hentet af en rapsbil ved færgen på Samsø.
"Mens vi i de rige lande bærer en stor del af ansvaret for klimaproblemerne, er det de fattige lande, der rammes hårdest af konsekvenserne som f.eks. ekstreme temperaturer, oversvømmelser og tørke. Derfor er det spændende at få de internationale unges syn på danskernes klimaansvar. Tager vi det alvorligt? Forstår vi, hvordan klimaforandringerne påvirker både os selv og folk i fattige lande", siger forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke, Trine Pertou Mach.
Deltagerne har blogget undervejs. Læs de tankevækkende kommentarer her
Pressekontakter i Mellemfolkeligt Samvirke:
Nanna Brendholdt Thomsen, tlf: 30240920, nbt@ms.dk eller Henriette Winther, 2336 7896



