Balance mellem stat, marked og civilsamfund

Udvikling i Kenya handler om at finde balance mellem stat, marked og civilsamfund.

“Men donorerne har i deres begejstring for den ny regering glemt, at en regering er en regering! Ligegyldig hvor god den ser ud til at være, er der altid behov for både et aktivt og levende civilsamfund”, siger Elkanah Odembo. 

Kenya befinder sig ved en korsvej. For 1½ år siden fik landet en ny demokratisk valgt regering, og som noget nyt på det afrikanske kontinent er der tale om en koalitionsregering. Begejstringen var stor, og forventningerne til den ny regering var tårnhøje, men løfterne om 500.000 arbejdspladser indenfor regeringens første 360 dage, en ny forfatning inden 100 dage og en sandhedskommision i stil med den sydafrikanske er endnu ikke indfriet. 

Dertil kommer langvarige uenigheder internt i regeringskoalitionen, flere eksempler på krænkelser af ytrings- og forsamlingsfriheden og en tiltagende tørke, som har fået præsidenten til at erklære Kenya for et katastrofeområde.

Elkanah Odembo, direktør for Ufadhili - Centre for Philanthropy and Social Responsibility og delegat i forfatningskommissionen, som har udarbejdet et udkast til ny forfatning, har fulgt udviklingen i Kenya.

“Da vi fik den ny regering, var alle begejstrede; for vi fik en regering bestående af folk fra oppositionen og civilsamfundet – folk som havde agiteret for forandring. Og ser man på regeringens plan for økonomisk genetablering, vækst og beskæftigelse, samt på den fri grundskole uddannelse, er det helt tydeligt, at alle de rigtige ting blev sat igang”, siger Elkanah Odembo om regeringsskiftet. 

Med regeringsskiftet fulgte også et skift i donorernes prioriteringer. “Donorerne var lige som os begejstrede for den ny regering, men i begejstringen glemmer de, at en regering er en regering! Ligegyldig hvor god den ser ud til at være, er der altid behov for både et aktivt og levende civilsamfund”, siger Elkanah Odembo og fortsætter, “du kan ikke have en stærk regering, et svagt marked eller civilsamfund. Og vice versa. De tre hører sammen som ligeværdige partnere. Og i det partnerskab er det civilsamfundets rolle at være bodyguard for befolkningens interesser”.

Tidligere leder i det kenyanske civilsamfund og nuværende viceminister professor Kivutha Kibwana fremsætter en lignende analyse:

“Donorerne fristes til at tro, at civilsamfundet er stærke nok til at udfordre udemokratiske strukturer og krænkelser af menneskerettighederne og vælger derfor at samarbejde med den siddende liberale regering. Men autoritære regeringer overtager nemt liberale regeringer, og liberale regeringer bliver nemt autoritære. Derfor må donorer som et minimum støtte civilsamfundet i overgangsperioder, indtil situationen er stabil. På den anden side må afrikanske regeringer også finde måder at støtte civilsamfundet på”, siger Kivutha Kibwana.