Menneskerettighedsorganisationer kritiserer regeringen

Over 40 menneskerettighedsorganisationer, bl.a. mange af dem, der modtager dansk støtte administreret af MS-Kenya, har opstillet en stribe krav til den kenyanske regering. De ønsker bl.a. en sandhedskomission til at undersøge krænkelser begået under den tidligere præsident Moi, en reform af politi- og fængselsvæsen og ændringer i den nye lov om terrorbekæmpelse.

Af Dorthe Skovgaard, informationsmedarbejder for MS-Kenya

28. april 2004

Mere end 40 menneskerettighedsorganisationer, hvoraf en stor del støttes af det danske menneskerettighedsprogram administreret af MS Kenya, har udstedt et 85-dages ultimatum til den kenyanske regering. Kravet er, at regeringen inden den 7. juni danner en Sandheds- og Forsonings Kommission, som skal undersøge og offentliggøre de menneskerettighedskrænkelser, der fandt sted under tidligere præsident Daniel Arap Mois 24-årige styre. Det skal ske med henblik på efterfølgende retsforfølgelse af de pågældende. Formår regeringen ikke det, vil organisationernes næste skridt være at underkende regeringen og igangsætte protester i Nairobis gader.

I forbindelse med det danske udenrigsudvalgs besøg i Kenya i marts sagde vicepræsident Moody Awori, at den kenyanske regering har forpligtet sig til at forbedre menneskerettighedssituationen. Men til trods regeringens løfte vokser kritikken fra netværket af menneskerettighedsorganisationer.

Udover en sandheds- og forsoningskommission kræver organisationerne handlinger overfor de personer, der uretmæssigt tilraner sig statens jord. De kræver genhusning af internt fordrevne kenyanere, en fængselsreform og ændringer af en foreslået lov om bekæmpelse af terror, der vil bringe denne i overenstemmelse med menneskerettighederne. Derudover kræver de, at de tidligere såvel som de nuværende politiske ledere, som var involveret i “Goldenberg”-skandalen (en stor sag om svindel med guld), vidner for forhørskommissionen. Og sidst, men ikke mindst, ser de gerne, at politiet reformeres, sådan som det blev lovet forud for valget i 2002. 

Disse krav kan til sammen ses som en indikation på, at det kenyanske civilsamfund er ved at genfinde rollen som politisk vagthund. En rolle som det også spillede op til valget i december 2002.