Valget må ikke anerkendes

Valgkampen i Honduras går i gang – i mere end én forstand. For uden for landets grænser vokser presset for ikke at anerkende valget.

Det internationale pres mod de facto regeringen i Honduras antager mange former. Her et udsnit fra en indkaldelse til march i New York på to-måneders dagen for kuppet.

Af Christian Korsgaard, informationsmedarbejder, MS Mellemamerika – ActionAid Denmark 

Tirsdag den 1. september 2009 bliver en skelsættende dag for det honduranske demokrati.

Den dag overskrides den frist som den kuppede præsident Manuel Zelaya selv har sat for underskrivelsen af den såkaldte San José Aftale. Har de facto præsident Roberto Micheletti ikke accepteret aftalen inden denne dato – og det er der intet der tyder på at han vil gøre – så falder den til jorden.

Samme dag skydes valgkampen i gang til det præsidentvalg, som de facto regeringen fortsat insisterer på at ville afholde i november. Selvom Zelaya befandt sig i Honduras og var præsident da valget blev udskrevet, datoen fastsat og kandidaterne offentliggjort, så anbefaler han i dag honduranerne at boykotte valget. Det samme råd giver den Nationale Front mod Kuppet, og fra flere sider vokser nu det internationale pres for at undgå, at valgresultatet anerkendes. 

EU bør indstille forhandlinger

Bekymringen over valget er den enkle, at hvis det lykkes kupmagerne at få omverdenen til at anerkende valgresultatet, så vil det indirekte også være en anerkendelse af de facto regeringens eksistens og dermed en blåstempling af kuppet.

For at undgå at det skulle ske, bliver der fra flere sider nu arbejdet på at øge presset mod Michelettis de facto regering. Derfor har Copenhagen Initiative for Central America and Mexico (CIFCA) skrevet til EU og anbefalet at valget ikke anerkendes.

”Et valg gennemført af et udemokratisk regime kan på ingen måde betegnes som demokratisk, og den aktuelle menneskerettighessituation og de alvorlige brud på ytringsfriheden og retten til at forsamles, gør det også umuligt at gennemføre et fair og fri valg,” hedder det i brevet fra CIFCA til det svenske formandsskab for EU.

Samtidig roser CIFCA Sverige for anbefalingen om, at forhandlingerne mellem EU og de mellemamerikanske lande om en såkaldt Associeringsaftale, bør indstilles indtil den forfatningmæssige orden er genoprettet i Honduras. Den samme holdning har MS’ partnerorganisation CHAAC indtaget, blandt andet fordi Associeringsaftalen er en aftale mellem regeringer – og idet EU ikke har anerkendt de facto regeringen, så kan der heller ikke forhandles med den. CHACC anbefaler ikke at fortsætte regionale forhandlinger uden at alle deltagende lande er repræsenteret. 

Et kup, ja... men hvilken slags?

Associeringsaftalen med EU er imidlertid ikke det eneste økonomiske pressionsmiddel der er på tale. I sidste uge anbefalede den Dominikanske Republik at Honduras suspenderes fra den mellemamerikanske frihandelsaftale med USA, den såkaldte CAFTA-DR aftale.

Det er dog et skridt som USA endnu ikke er rede til at tage, blandt andet fordi Washington endnu ikke har gjort op med sig selv, om der ’blot’ er tale om et kup – eller der er tale om et militærkup. Er det sidste tilfældet, så vil USA automatisk blive tvunget til at træffe en række økonomiske foranstaltninger og det antages at være en af de væsentlige grunde til, at Hillary Clinton endnu ikke har villet kalde kuppet for et militærkup.

En række jurister i det amerikanske udenrigsministerium har nu i et par måneder analyseret sagen for at klarlægge, hvilken type kup der er tale om. Ifølge Reuters har en unavngiven kilde i udenrigsministeriet afsløret, at anbefalingen om at klassificere kuppet i Honduras som et militærkup, nu endelig er klar. Følger Hillary Clinton juristernes anbefaling, så vil det økonomiske pres altså  for alvor vokse mod de facto regeringen.

MS bidrager til pres i USA

En af de amerikanske organisationer som via direkte, politiske kontakter prøver at påvirke den officielle, amerikanske holdning i en pro-demokratisk retning er Center for Democracy in the Americas (CDA).

Mellemfolkeligt Samvirke har løbende orienteret CDA om  vores partneres holdning til den aktuelle situation i Honduras, og bidrager dermed aktivt til at opretholde presset mod centrale, politiske strukturer i USA. Blandt analytikere er der udbredt enighed om, at USAs betydning i forhold til en fortsat fordømmelse af kuppet næppe kan overdrives. Det er derfor af yderste vigtighed, at USA ikke anlægger en blødere linie i forhold til de facto regeringen. Tværtimod.