Tik-tik-tik – tiden er ved at løbe ud!
Som led i en global klimaevent deltog MS-aktivister i en flash-mob på Rådhuspladsen den 21. september kl. 18.12 – symbol på den 18. december, hvor tiden løber ud for verdens ledere til at vise klimaansvar.
|
|
Foto: Blaine O’Neill
|
Klimaaktivister fra bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke deltog i verdens største koordinerede klimaevent nogensinde i går aftes. Den foregik på Rådhuspladsen kl. 18:12.
”Tidspunktet symboliserer, at den 18.12. – dagen for den planlagte afslutning på klimatopmødet i København – løber tiden definitivt ud for verdens ledere til at vise lederskab og indgå en fair klimaaftale, som alle verdens lande vil skrive under på,” sagde Nils Brøgger Jakobsen, kampagnekoordinator hos Mellemfolkeligt Samvirke.
|
|
Foto: Jonas Ejderskov
|
Aktivisternes mobiltelefoner ringede på slaget, hvorefter de samledes og formede et menneskefigur, der tog form af et stort grønt ur. Lignende klimaevents foregik i 130 andre lande verden over – over en million aktivister var på gaden for at vække de sovende politikere og opfordre til politisk lederskab.
|
|
Foto: Jonas Ejderskov
|
Deltag i MS' klimakampagne - tilmeld dig her
Se flere fotos fra hele verden her http://www.flickr.com/photos/avaaz/
Ny rapport fra ActionAid om administration af klimamidler
I denne uge udgiver ActionAid med støtte fra MS en rapport, som handler om, hvordan klimatilpasningsmidler bør administreres, så de kommer de mennesker i u-landene til gode, som er direkte berørt af klimaforandringer. Der skal skabes en ny demokratisk, gennemsigtig og stabil fond under FN’s klimakonvention, og Verdensbankens klimafonde, som mange rige lande pt. foretrækker, herunder Danmark, bør reformeres straks, og så lukkes ned fra 2012, hvor en ny struktur forhåbentlig er på plads.
Se rapporten her (pdf)



