Seks forbudsfrie timer
Udgangsforbuddet ophæves midlertidigt i Honduras – krisen fortsætter. Verdenssamfundet kræver dialog, men de facto regeringen fastholder den hårde linie.
|
|
Foto: Carlos Ruiz
|
Af Christian Korsgaard, informationsmedarbejder, MS Mellemamerika
Efter halvandet døgn med udgangsforbud, gav de facto regeringen onsdag honduranerne seks timer til at få handlet ind i. Store dele af befolkningen benyttede pusterummet til at besøge tankstationer, kontantautomater og supermarkeder, for dermed at opbygge lagre som kan vise sig yderst nyttige i de kommende dage.
Der er nemlig intet der tyder på, at krisen om kuppet bliver overstået lige med det samme. Præsident Zelaya opholder sig fortsat på den brasilianske ambassade i Tegucigalpa, som nu er fuldstændig omringet af honduransk militær. Telefon-, vand- og strømforsyningerne til ambassaden blev afbrudt tirsdag, men den amerikanske ambassade i Tegucigalpa har ifølge oplysninger f ra det Hvide Hus, foranstaltet, at de nu er genoprettet. USA har desuden stillet biler til rådighed for evakueringen af den brasilianske ambassade.
Brasilien har advaret de facto regeringen om, at en eventuel indtrængen på ambassaden vil være et alvorligt brud på international ret.
Voldsom rydning
Området omkring ambassaden blev tidligt tirsdag morgen ryddet for demonstranter, endnu engang med den voldsomhed som har kendetegnet hærens og politiets fremfærd efter kuppet. Med tåregas og vandkanoner blev et par tusinde demonstranter tvunget bort fra området, og ifølge lederen af den honduranske menneskerettighedskomite CODEH, Andrés Pavón, tilbageholdes omkring 300 demonstrater på et lokalt baseballstadion. Der verserer flere historier om dræbte, men det er endnu usikkert hvor mange det drejer sig om.
De facto præsidenten Roberto Micheletti viser fortsat kun få tegn på lyst til finde en løsning på den tilspidsede situation, og har sagt, at for hans vedkommende kan Zelaya blive siddende i både fem og ti år på den brasilianske ambassade. Tirsdag udtrykte Micheletti dog villighed til at finde en forhandlet løsning, men uden deltagelse af nogen af de som hidtil har virket som mæglere i krisen.
En forhandling på de vilkår vil være tvunget til at starte fra begyndelsen igen, og det vil så give Micheletti og hans de facto regering endnu nogle uger eller måneder at overleve i.
FN spiller med musklerne
Men den strategi kan godt vise sig at slå fejl, for omverdenen står fortsat fast på, at det forsoningsudkast der allerede foreligger, den såkaldte San Jose Aftale, er og bliver det bedste udgangspunkt for fred.
Brasilien, som med Zelayas tilstedeværelse på ambassaden i Honduras pludselig har fået en nøglerolle i krisen, har bedt om at få indkaldt FNs Sikkerhedsråd. USA, som i øjeblikket har formandsskabet i Sikkerhedsrådet, er enig i at man bør se på sagen og det skaber fra flere sider håb eller frygt for – alt efter politisk eller ideologisk overbevisning – at FN måske kunne overveje at gribe militært ind i Honduras.
Men foreløbig står honduranerne alene med problemerne, og selvom mange har benyttet den midlertidige ophævelse af udgangsforbuddet til at handle ind, så har modstandsbevægelsen ifølge MS’ udviklingsarbejder i Honduras, Benedikte Jeppesen, også benyttet pusterummet til at arrangere en hurtig demonstration. Det kommer ikke bag på Trinidad Sánchez fra MS’ partnerorganisation Red Comal:
”Udgangsforbuddet skaber kun ro i et stykke tid. Så snart det ophæves, er folk på gaden igen. Det her er et spil og det varer ikke længe før det er ovre. Folk er vrede, men de fornemmer også, at kuppet nu kan vendes,” siger han.
