Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Pressemeddelelse fra Mellemfolkeligt Samvirke

MS-Generalforsamling til regeringen: Tag FN-rapport alvorligt og retsforfølg de ansvarlige for krigsforbrydelser i Gaza

MS' generalforsamling den 27. september opfordrer regeringen til at tage FNs nye Goldstone-rapport alvorligt og arbejde for at retsforfølge de ansvarlige for krigsforbrydelser på begge sider.

MS' forkvinde Trine Petou Mach aflægger beretning til generalforsamlingen, foto: Peter Bischoff.
MS' forkvinde Trine Petou Mach aflægger beretning til generalforsamlingen, foto: Peter Bischoff.
27. september 2009

MS' generalforsamlingMellemfolkeligt Samvirke (MS) holdt søndag 27. september den årlige generalforsamling i København. I sin politiske resolution opfordrer generalforsamlingen den danske regering til selvstændigt og sammen med EU og FN at arbejde for, at de ansvarlige for krigsforbrydelserne – på begge sider – under Israels krig i Gaza i januar bliver retsforfulgt.

FNs netop udkomne Goldstone-rapport dokumenterer en række alvorlige brud på international ret, men indtil videre er rapporten blevet mødt med politisk tavshed i Danmark:

”Den danske regering skal tage sine egne ord om, at FN-sporet er vejen frem alvorligt. Regeringen skal sørge for, at FNs rapport om krigsforbrydelser på begge sider under Gaza-krigen i januar i år bliver båret videre, så de ansvarlige kan blive retsforfulgte”, siger MS’ forkvinde Trine Pertou Mach.

I den årlige beretning konstaterede Trine Pertou Mach, at MS i de senere år har gennemgået en flot og rivende udvikling:

”I det internationale arbejde skaber organisationens relativt nye fokus på styrkelse af det lokale demokrati konkrete resultater for fattige mennesker, sammenlægningen med ActionAid International forløber over alle forventninger, og MS er allerede nu internationalt ledende og koordinerende på samtlige af ActionAids demokrati- og governance-aktiviteter. På det nationale plan har MS’ flytning til Fælledvej på Nørrebro skabt et nyt vækstcenter for et stigende antal aktivister, der arbejder med MS’ kampagneaktiviteter. I de kommende år ønsker generalforsamlingen yderligere at styrke kampagnerne båret af frivillige aktivister og MS’ stemme i den u-landspolitiske og globale debat:

Vi skruer bissen på. Der er alt for mange mennesker her i landet, der ikke stiller op for det, de tror på. Det gør vi i MS. Kriserne står i kø i verden i dag, og klodens fattigste har brug for vores solidaritet, når vi taler klima, handel, sikkerhed og nye internationale strukturer, hvor fattige lande er repræsenterede på lige vilkår”, siger Trine Pertou Mach, forkvinde fra Mellemfolkeligt Samvirke.

Generalforsamlingen vedtog også en vedtægtsændring, der medfører oprettelsen af et MS-råd som øverste besluttende myndighed. MS-rådet vil have op til 100 medlemmer, der vil blive direkte valgt af såvel de individuelle og kollektive medlemmer. Hensigten med det nye MS-råd er at sikre bred repræsentation af de mange forskellige medlemsgrupper i den politiske ledelse af organisationen.

Generalforsamlingen vedtog en to-årig strategi, der fokuserer på at definere MS’ rolle i Danmark og i ActionAid.

Der stemmes, foto: Peter Bischoff.
Der stemmes, foto: Peter Bischoff.

MS' nye bestyrelse Trine Pertou Mach genvalgt som forkvinde
Til MS’ nye bestyrelse blev Trine Pertou Mach, Nis Benn, Berit Asmussen og Steen Folke genvalgt. Elsebeth Krogh, Michael Skov (3F) og Hans Beksgaard (Dansk Magisterforening) blev nyvalgt – og Vibeke Qvist blev suppleant. I forvejen sidder Helle Gerber, Dines Justesen, Merete Lyngs, Signe Lund Sørensen (DUF) og Karen Jørgensen (medarbejderrepræsentant) i bestyrelsen. Desuden udpeger ActionAid International en repræsentant til MS' bestyrelse.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Trine Pertou Mach som forkvinde og Nis Benn som næstformand. Berit Asmussen takkede på forhånd nej til posten som næstformand.

MS' nyvalgte bestyrelse: Fra venstre: Steen Folke, Trine Pertou Mach, Dines Justesen, Vibeke Qvist (suppleant), Helle Gerber, Nis Benn, Berit Asmussen, Frans Mikael Jansen (generalsekretær), Signe Lund Sørensen (DUF), Michael Skov (3F). På billedet mangler Merete Lyngs, Elsebeth Krogh, Hans Beksgaard (DM), Karen Jørgensen (medarbejderepræsentant) og en repræsentant udpeget af ActionAid International. Foto: Peter Bischoff.
MS' nyvalgte bestyrelse: Fra venstre: Steen Folke, Trine Pertou Mach, Dines Justesen, Vibeke Qvist (suppleant), Helle Gerber, Nis Benn, Berit Asmussen, Frans Mikael Jansen (generalsekretær), Signe Lund Sørensen (DUF), Michael Skov (3F). På billedet mangler Merete Lyngs, Elsebeth Krogh, Hans Beksgaard (DM), Karen Jørgensen (medarbejderepræsentant) og en repræsentant udpeget af ActionAid International. Foto: Peter Bischoff.