Du skal sprede det, du lærer
John Wihala er formand for landbrugsorganisation UVIMTA, en af MS' partnere i Tanzania. I UVIMTA har kvinderne en fremtrædende rolle.
|
|
John Wihala, foto: Adam Amsinck
|
20. november 2003
“Min far mente, at alle børn i familien skulle uddanne sig. Derfor var vi de første i landsbyen, der lærte at læse og skrive. Da jeg senere begyndte at arbejde, var jeg selv meget streng med mine yngre brødre. Jeg pressede på for at få dem til at fortsætte i skolen. Det er vigtigt at være uddannet, men også at bruge sin uddannelse og sprede det, man har lært.”
John Wihala er 46 år og formand for landbrugsorganisationen UVIMTA, en af Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) partnere i Tanzania. Medlemmerne er bønder i elleve landsbyer, og organisationen tager sig af spørgsmål om landbrug og miljø. De bygger for eksempel dæmninger, brønde og vandingssystemer, som hele lokalsamfund kan få glæde af. Og de arbejder hele tiden med at udvikle organisationen.
UVIMTA
Hvor? Elleve landsbyer i det sydlige Tanzania.
Hvad? Kapacitetsopbygning i et overordnet kooperativ af de elleve landsbyers landbrugsproduktion.
Resultater? Forbedrede dyrkningsmetoder og nye produkter, blandt andet paprika, marama beans, soltørrede tomater og nødder.
Støtte? MS støtter i 2004 UVIMTA med cirka 225.000 kroner.
Siden? MS har støttet UVIMTA siden 2003, men har tidligere haft de enkelte landsbyer som partnere.
”Vi ved, at MS ikke vil være med os for evigt. Derfor er vores vigtigste aktivitet uddannelse af medlemmerne. Det er vigtigt for bæredygtigheden og fremtiden, at folk ved, hvordan de skal arbejde effektivt med deres landbrug. Vi opbygger den menneskelige kapacitet og deler ud af de erfaringer, vi har,” siger John, der er uddannet lærer og har fået ekstra ledertræning gennem MS.
Kvinder er bedre
”Det er en stor mulighed og udfordring for mig at arbejde med uddannelse, fordi mange mennesker har tillid til mig. Det betyder, at jeg selv hele tiden må lære nye færdigheder og være den første til at uddanne mig. På den måde skubber jeg til folk – og de skubber til mig. Jeg bliver til en slags rollemodel for andre,” siger han.
Kvinderne har en fremtrædende rolle i UVIMTA – ikke mindst takket være John.
”Tidligere regnede vi mænd ikke med, at kvinderne kunne styre arbejdet, træffe beslutninger, planlægge og budgettere. Men kvinder er bedre til at drive forretning end mænd. Kvinderne er f.eks. bedst til at lægge budgetter, fordi de er vant til at købe ind og lave mad til hele familien. Og så er de mere ærlige end mænd.”
John Wihala
”Tidligere regnede vi mænd ikke med, at kvinderne kunne styre arbejdet, træffe beslutninger, planlægge og budgettere. Men kvinder er bedre til at drive forretninger end mænd. Kvinderne er for eksempel bedst til at lægge budgetter, fordi de er vant til at købe ind og lave mad til hele familien,” siger han.
”For ti år siden sagde vi, at kvinder skulle arbejde med mindre krævende ting end mænd. Men vi opdagede, at kvinderne faktisk arbejder langt flere timer om dagen end mænd – og ofte med et barn på ryggen. Nu kommer børnene i børnehave, og kvinderne har mere tid til at arbejde.”
”Først og fremmest er kvinder mere ærlige end mænd. I UVIMTA er vores regnskabsfører derfor en kvinde,” siger John med et smil. Hans egen hustru deltager også med at lægge budgetter for organisationens workshops.
|
|
Foto: Adam Amsinck
|
Kun et menneske
Sammen med en styrket position for kvinder er åbenhed og indflydelse nøgleord for Johns vision for organisationen.
”De første ledere, vi havde, var ikke særlig åbne. Derfor stemte mange på mig, da der var formandsvalg i 2001. Jeg mente, det var vigtigt med åbenhed om for eksempel pengesagerne, så folk vidste, hvad deres medlemsbidrag gik til. Folk syntes også godt om, at jeg inddrog dem i beslutningerne og fordelte magten i organisationen,” siger John, som ser optimistisk på fremtiden.
”Generelt set ændrer tingene sig til det bedre. Med åbenhed og ved at involvere folk, før tingene går galt, får man de bedste råd. Men jeg er kun et menneske og er ikke 100 procent enig i alt, hvad der foregår,” siger han.



