Landbrugsinstituttet er ryddet

De facto myndighederne rydder det besatte Landbrugsinstitut og tilbageholder bønder og MS-partnere. Hæren er nu ved at fjerne de papirer, som bønderne siden kuppet i juni har beskyttet.

COCOCH havde på forhånd advaret om, at bønderne med alle midler ville forsvare Landbrugsinstituttet, såfremt de facto myndighederne besluttede sig for at smide dem ud. Så vidt kom det dog aldrig. De eneste der anvendte vold ved rydningen, var politiet. Foto: Christian Korsgaard.

Af Christian Korsgaard, informationsmedarbejder, MS Mellemamerika

51 bønder og tre fagforeningsfolk blev tidligt onsdag morgen tilbageholdt af det honduranske politi, i forbindelse med rydningen af det Nationale Landbrugsinstitut.

Flere af de tilbageholdte stammer fra MS’ partnerorganisation COCOCH, som sammen med syv andre organisationer, umiddelbart efter kuppet den 28. juni besatte Landbrugsinstituttet. De otte organisationer ønskede med besættelsen at beskytte en større mængde papirer, som dokumenterer oprettelsen af småbønders virksomheder og nyudstedte skøder (se video).

Organisationerne frygtede, at de facto regeringen ville lade papirerne ’forsvinde’ og dermed fratage småbønderne de juridiske resultater, som de i de seneste år har opnået. Og frygten viser sig nu at være velbegrundet.

”I dette øjeblik er soldater ved at tømme Landbrugsinstituttet for papirer, som de placerer i en rød bil uden nummerplader,” forklarer MS’ programofficer i Honduras, Carlos Ruiz, onsdag formiddag.

Specialtilstand lukker medier

Ifølge COCOCH følger flere menneskerettighedsorganisationer nøje udviklingen i sagen, for at undgå, at de tilbageholdte anklages for konspiration, oprør og terrorisme.

De facto regeringen erklærede i søndags 45 dages såkaldt ’specialtilstand’, som blandt andet begrænser ytrings- og forsamlingsrettighederne, samt giver myndighederne ret til at tilbageholde borgere uden at disse stilles for en dommer. I forbindelse med udstedelsen af dekretet om specialtilstand, blev politi og militær desuden pålagt at rydde alle besatte, offentlige bygninger øjeblikkeligt, og det var derfor ventet at aktionen mod det Nationale Landbrugsinstitut var umiddelbart forestående.

Under dække af  specialtilstanden blev to kup-kritiske medier mandag besat og lukket af hæren, fordi de ifølge de facto myndighederne opfordrede til opstand. TV-stationen Canal 36 sender derfor ikke længere, mens Radio Globo nu kun sender over internettet. De facto myndighederne har oplyst, at yderligere fire medier sandsynligvis vil blive lukket med hjemmel i dekretet om specialtilstand.

Sådan ser en honduransk konspirator, oprører og terrorist ud – hvis man skal tro de facto myndighederne. I tre måneder beskyttede bønderne vigtige dokumenter på det Nationale Landbrugsinstitut. Men nu er det slut. Foto: Christian Korsgaard.

Protesterne fortsætter

I hvad der kunne virke som en spire til uenighed i gruppen af kupmagere, bad det honduranske parlament mandag de facto præsident Roberto Micheletti om at trække søndagens dekret tilbage. Micheletti lovede at kigge på sagen, for, som han sagde, "at vise sin sande vilje til dialog". Umiddelbart virker det derfor som om dekretet frem for alt er blevet udstedt for ’lovligt’ at kunne lukke kritiske medier og rydde besatte kontorer – og at det derefter vil blive trukket tilbage.

Der er fortsat natligt udgangsforbud i Honduras, og da politi og hær forhindrer kup-modstanderne i at marchere i hovedstadens gader, har disse de seneste dage i stedet for gennemført fredelige ’sid-ned-protester’ på centrale steder i Tegucigalpa.

Generelt har de facto myndighederne siden præsident Manuel Zelayas tilbagevenden den 22. september slået meget voldsomt ned på kritiske røster, og den internationale journalistorganisation Reporters Without Borders udtrykker bekymring over situationen. I denne uge blev to udenlandske journalister overfaldet af de facto myndighederne, som konfiskerede deres udstyr.

OAS slår sprækker

Men de facto myndighedernes hårdhændede fremfærd og klare undertrykkelse af menneskerettighederne tolkes ikke ens alle steder i verden. Efter Zelayas tilbagekomst til Tegucigalpa udtrykte den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton håb om, at situationen kunne udnyttes til at skabe ro – et håb som allerede nu er blevet gjort til skamme af de facto regeringen.

Mandag i denne uge viste de første sprækker i den internationale fordømmelse af kuppet sig så i Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), som efter ti timers debat om situationen i Honduras ikke kunne enes om en fælles erklæring. Den amerikanske  OAS-ambassadør Lewis Anselem, kaldte direkte Zelayas tilbagekomst til Honduras for “uansvarlig og dum”.

Søndag forsøgte fire OAS-udsendinge at komme ind i Honduras, men de facto myndighederne afviste delegationen i lufthavnen. OAS har netop meddelt, at organisationen fredag i denne uge sender en ny delegation af sted, denne gang tilsyneladende med de facto myndighedernes billigelse.