Debatmøde hos MS: Den arabiske verden er usikker

Sikkerhed og demokrati var hovedemnet, da professor Bahgat Korany var på besøg hos MS den 28. september. Der var inviteret til åben debat om den nye UNDP Arab Human Development Report 2009: Challenges to Human Security in the Arab Countries, som er den femte UNDP-rapport om udviklingen i den arabiske region.

En af den regionale UNDP-rapports hovedforfattere, professor Bahgat Korany på debatmødet hos MS på Fælledvej.

Rapporten er forfattet af uafhængige eksperter fra regionen, og én af dem er Bahgat Korany, som er professor i internationale relationer og politisk økonomi på det Amerikanske Universitet i Cairo (AUC). Han har en imponerende baggrund indenfor videnskabelig forskning. Udover at udgive avisartikler og interviews i Nordamerika, Europa og Mellemøsten har Professor Korany udgivet ni bøger og omkring 130 artikler i fagtidsskrifter.

Som dagens oplægsholder lagde professor Korany ud med at sige: ”Rapporten er kontroversiel, fordi vi siger, at den arabiske verden er usikker! Det handler ikke bare om Palæstina og Irak. Vi mener, der er behov for et mere holistisk perspektiv på regionen og dens problemer.”

Rapporten har derfor også været under voldsom kritik. Bl.a. har den Arabiske Liga beskyldt forfatterne for grove generaliseringer og for at være købt og betalt til at agere talerør for zionistiske og amerikanske interesser.

”Det er rigtigt, at vi maler et dystert billede af den arabiske verden, men hvis man ikke er tilhænger af at slå sendebuddet ihjel, så bør man tage rapporten alvorligt. Det vi ønsker er at få den arabiske verden til at tænke: Som region har vi disse problemer, hvad skal vi gøre ved dem?” lød det fra Bahgat Korany, som samtidig satte en tyk streg under, at han ønsker, at rapporten skal føre til handling og ikke bare snak: ”Med det statistiske arbejde, som rapporten rummer, har vi her en imponerende databank, som udgør det nødvendige fundament, hvis vi ønsker at handle.”

Blandt publikum var både studerende og repræsentanter fra Christiansborg, NGO-miljøet og pressen. Undervejs blev der særlig diskuteret netop hvordan der skal handles på rapporten.

Mogens Camre, europaparlamentariker for Dansk Folkeparti, påpegede, at en forudsætning for reformer er, at der er generel opbakning om forandring. De reformer, som rapporten lægger op til, ville være en trussel for mange af de arabiske lande, eftersom uddannede mennesker ville gå op imod korrupte regeringer. Camre spurgte derfor: ”Hvis forandring kun kan skabes indefra, hvad kan vi så gøre?”

Bahgat Korany citerede Henry Kissinger for at have sagt: ”You don’t eat an apple from the core”. Han forklarede, at hvis man farer frem som udenforstående og fortæller regeringerne, at de ikke dur til noget, så er der ingen, der vil lytte. Det sværeste niveau at nå er det politiske. Derfor frarådede han, at man lægger ud med at angribe regeringerne. De skal finde ud af, at det er i deres egen interesse først.

Professor Bahgat Korany sammen med MS' forkvinde Trine Petrtou Mach.

Pragmatisk tilgang

Professor Korany lagde i det hele taget ikke skjul på en pragmatisk tilgang til tingene. Man må begynde med det, der kan lade sig gøre på nuværende tidspunkt, og det handler helt konkret om at samarbejde og skabe partnerskaber med civilsamfundet. Han mente, at de tre vigtigste niveauer at sætte ind på er at uddanne folk om rapportens emner igennem skoler og universiteter, medier samt moskeer og kirker. Særlig lagde han vægt på internetrevolutionen som en vigtig kilde til uddannelse og øget bevidsthed. Irak og Palæstina dominerer de regionale medier såsom Al Jazeera – det er også vigtige og virkelige emner, sagde Professor Korany, men det er blevet folkets opium, og der er i den grad behov for øget bevidsthed om de øvrige problemer, regionen står overfor.

Professor Korany understregede vigtigheden af at forholde de abstrakte problemstillinger som miljø, diskrimination, arbejdsløshed mv. til de daglige bekymringer, som folk har i den arabiske virkelighed. ”De tror, man kommer fra en anden planet, når man taler om miljø i de arabiske gader,” grinte han og forklarede, at han godt kan forstå det. F.eks. er en af de mange virkelige konsekvenser ved miljøødelæggelser, at drikkevandet er forpestet mange steder, hvilket fører til nyrekollaps og kræft. Da Bahgat Korany talte om dette med en helt almindelig bonde på landet, svarede han: ”Det vidste jeg ikke, men havde jeg vidst det, ville jeg stadig have drukket vandet, for hvor skulle jeg ellers få vand fra?”

Trine Pertou Mach, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke, spurgte hvem Bahgat Korany anså som dem, der skal lede forandringen indefra: ”Jeg er en evig optimist,” bedyrede han, ”Jeg tror på den unge generation, de er morgendagens beslutningstagere. Særligt de unge i byerne er med til at skabe fremgang.”

Kvindernes betydning

Flemming Rose, kulturredaktør på Morgenavisen Jyllandsposten, satte fokus på kvinder som ledere af forandring. Han påpegede, at det er et område, som ikke har fået nok opmærksomhed i rapporten.

”Når jeg taler om de unge, så ekskluderer jeg bestemt ikke kvinder,” sagde Professor Korany, ”men tillad mig at være kontroversiel: Nogle gange bliver man nødt til at kæmpe med kvinder for at overbevise dem om deres rettigheder. Når man taler med kvinder på landet og i ørkensamfund, så er regeringen langt mere progressiv end folket. I lande som Tunesien og Marokko f.eks. har regeringerne gennemtvunget lovgivning, statsfeminisme, som er mere progressiv end civilsamfundets ønsker.”

Med disse eksempler understregede Bahgat Korany, at handling bliver nødt til at basere sig på de empiriske fund. Han fortsatte med at sige, at der uden tvivl skal gøres meget mere: ”Mine mandlige venner – og nogen af de kvindelige – tror jeg er blevet hjernevasket af verden udenfor, fordi jeg er fortaler for kvinders rettigheder, men vi må bare ikke glemme at forholde os til den levede virkelighed.”

Professoren sluttede af med at understrege det positive: ”Rapporten rummer et positivt budskab. De emner, vi sætter fokus på, er ikke skæbnebestemte. De katastrofer, vi er vidne til, er et resultat af forfejlet politik, og jeg tror på, at vi kan ændre situationen. Jeg tror på fremtiden, og som forsker bliver jeg nødt til at sige sandheden til dem, der sidder på magten. Dét at vi taler om problemerne er allerede et skridt i den rigtige retning. Hvis du bliver ved at fortælle folk sandheden, så vil der komme en dag, hvor de begynder at lytte.”

Mødet var arrangeret af MENA Netværket – et fagligt netværk af danske organisationer og offentlige institutioner, som arbejder i Mellemøsten og Nordafrika, og som MS koordinerer.