dansk english Facebook Twitter

Morgensang for Obama

Obama, Hatoyama og Lula blev den 2. oktober mødt af klimaaktivister med Jackson 5-hittet "I Want You Back" – i en opfordring til verdens ledere om at vende tilbage til ”Klima-OL” i december i København.

07. oktober 2009

København: Fredag den 2. oktober kl. 8 deltog MS-aktivister sammen med aktivister fra det globale online-netværk Avaaz.org i en meget visuel og humoristiske "Morgensang"-event over for Bella Centret på pladsen under metrostationen.

Aktivisterne sang og dansede til Jackson 5-hittet "I Want You Back" for at opfordre USA's præsident Obama og den japanske premierminister Hatoyama til at slutte sig til den brasilianske præsident Lula di Silva og forpligte sig til at vende tilbage til København i december til de kritiske FN-klimaforhandlinger. 

Eventen fandt sted under metrostationen med udsigt over til Bella Centret i København og før, at de tre ledere ville holde tale til fordel for deres landes respektive bud til 2016-OL. Japan, Brasilien, og USA er tre af de vigtigste lande for decembers klimaforhandlinger. 

"Vi ved allerede, hvor Klima-OL vil blive afholdt – lige her i København til december", siger Avaaz.org's administrerende direktør Ricken Patel. "Vi håber, at Obama og Hatoyama vil slutte sig til præsident Lula di Silva og forpligte sig nu at vende tilbage til FN's topmøde for at konkurrere i klimadiscipliner." 

Danske medlemmer af det globale kampagnenetværk Avaaz.org kæmpede i sportsgrenen om de grønne olympiske medaljer og bar kæmpe olympiske ringe. De blev ledt an af Mr. Green i hans storslåede grønne jakkesæt med hans gruppe af "grønne mænd". 

Studerende og kontorfolk viftede med danske flag og promoverede byens turismeslogan "Wonderful Copenhagen". De syngende fik også støtte fra medlemmer af en sangforening og fra Karmakanonens ikoniske "Får Sound System". 

I sidste uge udsendte den danske regering officielle invitationer til at deltage i topmødet til verdens ledere. Eksperter siger, at FN vil være langt mere tilbøjelige til at nå frem til en retfærdig, ambitiøs og bindende klimaaftale, hvis de største landes regeringsledere deltager personligt. I sidste uge lovede den britiske premierminister Gordon Brown at komme til København. 

En bred koalition af større miljø- og humanitære organisationer samt borgerlige, tros- og ungdomsnetværk - kaldet TCKTCKTCK-kampagnen med henvisning til, at uret tikker for at sætte fokus på klimaforandringer - har indsamlet over 1,3 millioner underskrifter på verdensplan, med hvilken indsamling ledere opfordres til at tage til København og underskrive en retfærdig, ambitiøse og bindende global klimaaftale. 

Avaaz.org er et online-fællesskab bestående af 3,6 millioner verdensborgere, som handler i forhold til de store udfordringer, som verden står over for i dag. Formålet med Avaaz.org er at sikre, at de synspunkter og værdier, som verdensbefolkningen har, kommer til at forme globale beslutninger, der kan føre til en mere retfærdig og fredelig verden. Avaaz betyder "stemme" på mange sprog. www.avaaz.org

For mere information om TCKTCKTCK-bevægelsen, der inkluderer Avaaz.org, Greenpeace, Oxfam, WWF og ActionAid, se http://www.tcktkctkc.org

En vigtig TckTckTck-partner i Denmark er Mr. Green. Mr. Greens motto er "Vi vil redde verden, og vi vil have det sjovt, mens vi gør det." For yderligere information: http://mr-green.dk/
Send til en ven   Print siden