Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Artikel bragt i Udvikling nr. 6/2009

Et Zimbabwe Light?

Analyse: To politiske iagttagere tegner et dystert billede af Mozambiques demokrati før landets præsidentvalg om få uger. Et nyt parti hilses velkomment.

Mozambiques regeringsparti, Frelimo, dominerer valgkampen og tromler frem med alle midler. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen
Mozambiques regeringsparti, Frelimo, dominerer valgkampen og tromler frem med alle midler. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen
Af Henrik Lomholt Rasmussen, informationsmedarbejder MS Mozmambique

09. oktober 2009

Demokratiet skranter i Mozambique før landets præsident- og parlamentsvalg 28.  oktober i år. Det siger João Pereira, professor i statskundskab ved Eduardo Mondlane Universitet i det sydøstafrikanske lands hovedstad, Maputo.
"Det tekniske med afholdelse af valg er på plads, og forfatningen er af høj standard. Men reelt er kvaliteten af det mozambiquiske demokrati ringe. Landet domineres af regeringspartiet Frelimo, der kontrollerer domstole, politi og resten af statsapparatet, favoriseres af medierne og har langt flere ressourcer end en splittet opposition. På den måde kan man kalde Mozambique for en blød udgave af Zimbabwe," siger João Pereira.
Han har ikke meget tilovers for sit lands politikere, som får prædikatet levebrødspolitikere med et gigantisk L. 
"I et land med tårnhøj arbejdsløshed er en politisk karriere en vej til overlevelse for
mange. Derfor er Mozambiques demokratiske valg bare en blåstempling af, hvordan den politiske elite fra Frelimo og oppositionspartiet Renamo vil dele kagen. Ingen
mozambiquiske politikere er for alvor interesseret i at levere forbedret service til befolkningen," siger João Pereira.

Trætte vælgere
Konsekvensen er, at mange mozambiquere vender demokratiet ryggen ifølge en anden
politisk iagttager, Luís de Brito fra Instituttet for Socioøkonomiske Studier i Maputo.
"Efter at have stemt tre gange siden Mozambiques første frie valg i 1994 uden at
opleve fremskridt er der opstået en vælgertræthed. 36 procent stemte ved valget i
2004 mod 68 procent fem år tidligere," siger Luís de Brito.
Han opfatter sit lands nyeste politiske parti MDM (Bevægelsen for et Demokratisk
Mozambique), og dets præsidentkandidat, Daviz Simango, som et friskt pust.
"MDM baserer sig ikke på fortidens krigsretorik om kamp for uafhængighed uden
plads til debat, men på Simangos succes med at føre politik og skabe resultater som
borgmester i Beira. Det er nye toner, som appellerer til de veluddannede og unge i de
større byer," siger Luís de Brito.
Til gengæld får MDM svært ved at nå de 64 procent af mozambiquerne, som bor på
landet.
"Halvdelen af Mozambiques indbyggere er analfabeter, som ikke stemmer efter
valgprogrammer, men sætter kryds ud for kendte ansigter og symboler, påpeger Luís
de Brito.
Derfor afviser han, at Daviz Simango kan slå den nuværende præsident, Armando
Guebuza. Men Luís de Brito mener, at MDM kan bide sig fast i parlamentarisk med
stemmer fra frafaldne Renamo- og Frelimo-folk samt tidligere sofavælgere.
"Partiet skal opnå mindst 20 procent af stemmerne, hvis det skal være en reel
udfordrer til Frelimo i 2014," siger Luís de Brito.
Professor i statskundskab João Pereira advarer om, at demokratiet er i livsfare i
Mozambique.
"Mozambiques egentlige vælgere er det internationale donorsamfund, fordi det står
for næsten 60 procent af landets statsbudget. Det burde være os mozambiquere, der
bygger vort land op. Det kunne donorerne facilitere ved at støtte organisationer, som
vil skabe kritiske borgere, som forlanger, at politikerne er deres tjenere og ikke, som nu, deres herskere," siger João Pereira.