En fair og ambitiøs klimaaftale hænger i en tynd tråd

En fair og ambitiøs aftale i København hænger i en tynd tråd pga. de rige landes manglende konstruktive engagement i forhandlingerne.

De rige lande nægter stadig at anerkende deres historiske ansvar for klimaforandringerne og påtager sig ikke konkrete initiativer for at kunne håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne, advarer Mellemfolkeligt Samvirke i forbindelse med afslutningen af to ugers klimaforhandlinger i Bangkok.

“Der bliver ingen fair og bindende aftale i København, hvis ikke de rige lande begynder at betale af på deres klimagæld. Det indebærer både betragtelige begrænsninger i udledningen af drivhusgasser, og at der ydes substantielle nye og ekstra økonomiske midler til verdens fattige lande, som oplever de fatale konsekvenser af klimaforandringerne,” udtaler Nils Brøgger Jakobsen, klimamedarbejder for MS i Bangkok.

De rige lande, inklusive Danmark, skal begrænse deres udledning af drivhusgasser med mindst 40 pct. i år 2020 i forhold til 1990-niveauet og årligt give mindst 200 milliarder dollar fra år 2020 i ekstra finansiering til de fattige lande, så de kan tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringerne. Danmarks årlige klimagæld er 6 mia. kr. fra år 2020. Disse midler skal være ekstra i forhold til eksisterende bistand. I det fremsatte finanslovforslag for 2010 tages klimamidler fra den eksisterende bistandsramme, som dermed udhules. Hermed sender Danmark som værtsland et meget negativt budskab til klimaforhandlingerne.

I Bangkok har EU og USA forsøgt at undvige deres klimagæld ved at argumentere for, at også verdens fattige lande skal være med til at finansiere de midler, der skal til for at begrænse konsekvenserne af klimaforandringerne. Ifølge Verdensbanken er de rige lande ansvarlige for 64 pct. af den globale udledning af drivhusgasser siden det 19. århundrede. Til sammenligning bærer verdens fattigste lande kun ansvaret for 2 pct., men er samtidig de lande, som er hårdest ramt af klimaforandringerne.

Positive udmeldinger fra Norge var nærmest det eneste positive lyspunkt under forhandlingerne i Bangkok. Med en bebudet reduktion på 40 pct. i 2020 er Norge det første rige land i verden, som påtager sig reduktionsmålsætninger, som er tilstrækkelige i forhold til, hvad videnskaben anbefaler.

Efter forhandlingerne i Bangkok følger blot én uges forhandlinger i Barcelona, før der i København skal opnås enighed om en klimaaftale.

“Hvis København ikke skal blive en fiasko med fatale konsekvenser for verdens fattige, kræver det reel vilje fra EU og USA. Jo længere vi udskyder at påtage os ansvar for klimaforandringerne, jo dyrere bliver det – bade økonomisk og menneskeligt,” slutter Nils Brøgger Jakobsen.

Læs mere

ActionAid-rapport om hvem, der skal betale for klimatilpasningerne se her

Den historiske udledning af drivhusgasser kan ses på side 3. i Verdensbankens nye klimarapport

De mest sårbare er de 49 "mindst udviklede lande", små østater og afrikanske lande, se rapport

Tilpasning til klimaforandringer vil koste 75-100 mia. US$ årligt fra 2010 til 2050 i flg. Verdensbankrapport

Barcelona-klimaforhandlingerne finder sted 2.-6. november 2009 se her