Fred i sigte?

Forhandlinger er muligvis på vej til at bringe Honduras ud af de seneste måneders politiske dødvande. Men grundlovsreformen er i overhængende fare.

Foto: Roque Moreno

Af Christian Korsgaard, informationsmedarbejder, MS Mellemamerika

Honduras står – igen, igen – ved en demokratisk korsvej.

Den efterhånden lidt slidte kliché er i dag kommet i brug igen, efter at to forhandlingsdelegationer på vegne af den afsatte præsident Manuel Zelaya og de facto præsident Roberto Micheletti, efter sigende har forhandlet sig ganske nær en politisk løsning på krisen i det mellemamerikanske land.

I dagene efter Zelayas overraskende tilbagevenden til Honduras, øjnede mange ellers muligheden for, at Michelettis kupregering kunne blive tvunget til at give magten tilbage til den afsatte præsident. Tusinder af borgere slog ring om den brasilianske ambassade for at tage imod Zelaya, men de facto regeringen slog hårdt ned på demonstrationerne, og veg ikke en tomme. Efter nogle ugers nervekrig og en på alle måder uholdbar demokratisk og diplomatisk situation, begyndte de to parter så i sidste uge i al hemmelighed forhandlingerne.

Optimismen breder sig

Fra begge lejre er der de seneste dage kommet positive meldinger om dialog, og det forlyder fra begge sider, at det nu kun er detaljer der skiller de to parter. Men hvilke detaljer der er tale om – og om der overhovedet er tale om de samme detaljer i begge lejre – vil ingen sige noget om. Alene det faktum at der ikke er sluppet noget ud om aftalen, vidner imidlertid om, at partnerne denne gang muligvis mener det alvorligt.

Ifølge dagbladet El Tiempo, er de to delegationer allerede nu enige om at danne en samlingsregering, afholde det planlagte valg den 29. november, samt ikke at udstede amnesti. Desuden skal præsident Zelaya have accepteret, at der ikke nedsættes en kommission der skal se på en reform af grundloven – altså det som var de facto regeringens officielle årsag til kuppet.

Det helt store stridspunkt, præsident Zelayas genindsættelse, er der tilsyneladende ikke enighed om endnu, og netop det kan vise sig i sidste ende at få aftalen til at falde til jorden. Hidtil har ingen af de to parter nemlig vist sig fleksible i forhold til dét punkt.

Grundlovsreform i fare

For de mange honduranerne som i de seneste måneder har demonstreret i gaderne for præsident Zelayas tilbagevenden og en grundlovreform, er forhandlingerne en nervepirrende affære. For selvom det nu tilsyneladende ser ud til at ét af deres to krav opfyldes, så er det andet i stor fare. Grundlovsreformen bliver – som det ser ud i øjeblikket – nemlig ikke til noget. Det fik for et par dage siden den af præsident Zelaya udpegede delegationsdeltager, Juan Barahona, til at trække sig fra forhandlingsdelegationen. Barahona har som en af lederne af den såkaldte Modstandsfront mod Kuppet, hele tiden insisteret på, at netop grundlovsreformen var et ufravigeligt krav i en politisk løsning på krisen.

”Jeg ville ikke skrive under på aftalen, for jeg er ikke enig. Vi vil aldrig give køb på grundlovsreformen, men vi støtter fortsat præsident Zelaya,” sagde Barahona, efter at han frivilligt havde overladt sin forhandlingspost til advokaten Rodil Rivera.

Barahona meddelte samtidig, at protesterne for en grundlovsreform ville fortsætte i de honduranske gader.