1–0 til Ortega

Præsident Ortega har endnu engang sendt det nicaraguanske demokrati til tælling. Hastebehandling i grundlovdomstol tillader direkte genvalg. ”Det er foregået forkert,” siger MS.

“På vej mod flere sejre”, lovede præsident Daniel Ortega på denne grafittibemalede valgplakat i 2008. Det løfte får han nu nemmere ved at holde. Foto: Christian Korsgaard.

Af Christian Korsgaard, informationsmedarbejder, MS Mellemamerika 

Det nicaraguanske demokrati er endnu engang blev sendt til tælling af et ureglementeret slag under bæltestedet.

Det skete mandag eftermiddag, da en hasteindkaldt grundlovsdomstol slog national hastighedsrekord i sagsbehandling og efter få timers ’debat’ gjorde det muligt for den siddende præsident, sandinisten Daniel Ortega, at genopstille ved det præsidentvalg, som skal finde sted i november 2011. Forfatningens artikel 147 har ellers siden 1995 forbudt direkte genvalg, men i lighed med en række andre latinamerikanske præsidenter, har Ortega altså politiske ambitioner der rækker ud over de fem år, som forfatningen hidtil har sat som grænse for en sammenhængede regeringsperiode.

”Det er ikke genvalget som sådan der er et problem. Det er der på sin vis mange gode argumenter for, og under alle omstændigheder er nicaraguanernes egen, suveræne beslutning om de vil have direkte genvalg eller ej. Problemet i den aktuelle sag er måden det er foregået på,” siger MS’ regionaldirektør, Lisbeth Petersen, i en kommentar til den overraskende udvikling i det mellemamerikanske land. 

Taget med bukserne ned 

Forfatningsdomstolens kendelse kom bag på alle.

Selvom præsident Ortega på ingen måde har lagt skjul på sine hensigter om endnu engang at kunne stille op, så var det forventet, at han ville tage den første store kamp i Parlamentet, hvor han gennem længere tid har været meget tæt på det flertal som beslutningen om et muligt genvalg ville kræve.

Både civilsamfundet, opposionen og de anti-sandinistiske grundlovsdommere blev derfor taget med bukserne nede, da kendelsen forelå. Ortega havde i første omgang klaget over forfatningens artikel 147 til det politisk kontrollerede Valgråd, med henvisning til, at alle borgere ifølge selvsamme forfatning er berettigede til at opstille til et valg – undtagen altså lige den siddende præsident. Det er diskrimination, mente Daniel Ortega.

Valgrådet erklærede sig ude af stand til at behandle klagen, og dermed var Ortega berettiget til at bede en appeldomstol kigge på klagen. Det gjorde den mandag eftermiddag, og sendte straks sagen til forfatningsdomstolen, som til daglig består af  tre pro-sandinister og tre anti-sandinister.

Hvad der herefter helt præcist skete er stadig uklart, men de tre anti-sandinistiske dommere blev i hvert fald ikke indkaldt til retsmødet. De tre sandinistiske dommere valgte i kollegernes fravær tre supplenter – alle sandinister.

Herefter satte grundlovsdomstolen så rekord for sagsbehandling i et ellers normalt trægt og langsommeligt retssystem. Klokken fem forelå den kendelse som i praksis sletter grundlovens paragraf 147 – og blot tre timer senere tog Valgrådet den til efterretning.

Kendelsen kan, ifølge både Valgrådet, Ortega og flere juridiske eksperter, ikke appeleres.

Der har de første dage kun været få demonstrationer mod kendelsen. Det kan blandt andet skyldes, at mange er bange for offentligt at udstille deres utilfredshed. På billedet en gruppe Ortega-støtter i forbindelse med sammenstød efter det skandaløse valg i november 2008. Foto: Christian Korsgaard.

Træge protester

I et hvilket som helst velfungerende retssamfund ville en demokratisk voldtægt af denne art øjeblikkelig have medført massive, folkelige demonstrationer. Men ikke i Nicaragua.

Den ellers normalt så splittede opposionen var synligt rystet, men fandt hurtigt sammen i en fordømmelse af kendelsen, som den kalder ulovlig og ikke-eksisterende. Det samme gjorde en række cilvilsamfundsorganisationer, som opfordrede nicaraguanerne til at gå på gaden og protestere mod det som mange kritikere beskriver som et alvorligt skridt på vej mod et nyt diktatur i Nicaragua.

Og nicaraguanerne gik på gaden. Men i første omgang var det nu Ortega-støtterne, som tog hovedstadens centrale pladser i besiddelse for at fejre den siddende præsidents mulighed for at genopstille.

Først i løbet af onsdagen – altså knap to døgn senere – dukkede de første utilfredse demonstanter op. Den lidt træge reaktion kan skyldes, at mange er bange for offentligt at udstille deres utilfredshed. Tidligere demonstrationer mod præsidenten er flere gange blevet sat fysisk på plads af regeringstilhængere, uden at politiet har gjort noget for at forhindre det.

Grotesk, politisk kontrol

Apati kan dog også være en vigtig årsag til de manglende demonstrationer i de første dage efter kendelsen.

Det er nemlig ikke første gang, at det juridiske system i Nicaragua misbruges for at fremme personlige interesser. For år tilbage blev Ortega frikendt for en anklage om incest, idet han udnyttede den udpegede dommers fravær til at hasteindsætte en pro-sandinistisk dommer, og tidligere i år lavede den liberale, korruptionsdømte ekspræsident Arnoldo Alemán det samme nummer, da han udnyttede et juridisk tomrum til at få sig selv frikendt for sine korruptionsdomme.

Den politiske kontrol over det juridiske system i Nicaragua har efterhånden antaget groteske dimensioner, og sammenholdt med kontrollen over Valgrådet har det skabt en situation, hvor de offentlige instanser som skal styre politikerne, i stedet for styres af politikerne.

Internationalt er det endnu sparsomt med reaktioner på den kontroversielle kendelse. ALBA-landene – den politisk-økonomiske blok som Nicaragua er en del af – bakker op om kendelsen, men hverken den amerikanske eller de forskellige europæiske ambassadører har hidtil ønsket at kommentere situationen.