Nøglen til Darfur-fred ligger i Sydsudan
Konflikten i Darfur er uløseligt forbundet med fredsprocessen i det mindre kendte Sydsudan, og det er derfor på tide, at det internationale samfund igen retter spotlyset mod syd, mener Sudan-eksperter.
Af Janne Bruvoll, informationsmedarbejder, MS Sudan23. oktober 2009
Save Darfur. Darfur is Dying. Eyes on Darfur. Darfur - Fast for Life.
Siden 2003 har Hollywood-skuespillere, verdensledere og menneskerettighedsaktivister appelleret til hele verden om at hjælpe befolkningen i den borgerkrigshærgede Darfur-region i Sudan. Selvfølgelig skal krigshandlingerne og overgrebene stoppes, men hvis det skal ske, må de mange velmenende fortalere for Darfur først zoome ud og se konflikten i den større sammenhæng, den indgår i. Darfur er nemlig kun én af flere konfliktramte regioner i Afrikas største land. Sådan lyder opråbet fra flere Sudan-eksperter.
De fleste peger på den delvist selvstændige region Sydsudan som mest afgørende for Darfur og resten af Sudans fremtid. Oprørsbevægelser i Sydsudan har ligget i borgerkrig med Sudans regering næsten uafbrudt, siden Sudan fik sin selvstændighed i 1956, men i 2005 underskrev regeringen og oprørerne en fredsaftale. En aftale, som Sudan-analytikere opfatter som altafgørende for hele landets fremtid og dermed også udsigten til fred i Darfur.
"Fredsaftalen - med alle dens mangler - er stadig det mest velovervejede og vidtrækkende dokument i Sudans historie," konkluderer historiker Edward Thomas i rapporten Against the Gathering Storm, som udkom tidligere i år.
Han bakkes op af blandt andre International Crisis Group og Refugees International.
"De grusomheder, der finder sted i Darfur, er forfærdelige, men der vil aldrig blive fred og stabilitet i Darfur, hvis fredsaftalen for Sydsudan får lov til at gå i opløsning. Engagerer vi os i den kæmpe udfordring og de løfter, der ligger i fredsaftalen, engagerer vi os i hele Sudans fremtid," mener Erin A. Weir, som arbejder for Refugees International.
De to konflikter er så tæt forbundne, fordi det er det samme, der kæmpes for.
"Oprøret i Darfur og det, vi kæmpede for her i syd, er i realiteten det samme. Det handler om, at vi er marginaliserede i vores eget land," siger Bidali Cosmas, som er partisekretær for den tidligere oprørsbevægelse SPLM i Yei River County i Sydsudan.
Siden England var kolonimagt i Sudan, har politiske beslutninger - og dermed også størstedelen af udviklingen - fundet sted i og omkring hovedstaden, Khartoum, i det nordlige Sudan. Dette ulige fokus fortsatte under Sudans første præsidenter, og det er kun blevet forstærket yderligere under den nuværende præsident, Omar al-Bashir, som kom til magten i et islamistisk støttet militærkup i 1989.
Med fredsaftalen fik Sydsudan status som delvist selvstændig region med egen regering og fast plads i Sudans centralregering. Oprørsbevægelsen SPLM, som nu er det ledende regeringsparti i Sydsudan, er dermed kommet tættere på den indflydelse, de kæmpede for i over 20 år, og som oprørerne i Darfur endnu kæmper for.
"Vi er et symbol på håb og politisk styrke for resten af Sudan," siger Bidali Cosmas.
Men på trods af, at kilden til de to konflikter er den samme, ses de oftest som helt adskilte. De to FN-operationer i Sudan er et tegn på, hvor opdelt det internationale samfund anser de to konflikter for at være. I Darfur arbejder en styrke bestående af soldater fra FN og fra Den Afrikanske Union, mens FN-operationen UNMIS holder øje med fredsprocessen i syd. Selvom de alle arbejder under FN's lyseblå baret, anses udviklingen i Darfur ikke som relevant for de militære observatører og politifolk, der er udsendt for UNMIS.
For sydsudanerne er det svært at se, hvorfor det internationale samfund ikke anser de to konflikter som sammenhængende.
"Det, vi har brug for, er et helt nyt regeringssystem, hvor alle uanset race, religion og bopæl føler, at regeringen er deres, og at de ejer den. Sydsudan og Darfur er begge blandt Sudans marginaliserede områder," fastslår Bidali Cosmas fra SPLM.
Krig og fred i Sudan
Sydsudan har ligget i krig med Sudans regering næsten uafbrudt, siden Sudan blev selvstændigt i 1956. Den første konflikt varede fra 1955 til 1972, og 11 år senere brød der igen krig ud mellem nord og syd. Den anden borgerkrig fik nyt liv, da Omar al-Bashir kom til magten i et islamistisk støttet kup, hvorefter konflikten spredte sig til andre dele af Sudan - blandt andet Darfur. Krigen mellem nord og syd endte med en fredsaftale i januar 2005, nogenlunde samtidig med at konflikten i Darfur tog til.
Med støtte fra USA, Norge, Holland, Italien, Storbritannien og Kenya blev en fredsaftale mellem Sudans regering og oprørsbevægelsen SPLM/A i Sydsudan underskrevet i januar 2005, og den satte et foreløbigt punktum for den borgerkrig, der havde hærget det sydlige Sudan i over 20 år. De største knaster i aftalen er en landsdækkende folketælling, demokratiske valg til præsidentembederne og parlamenterne i Sudan og Sydsudan, grænsedragningen mellem nord og syd og til sidst en folkeafstemning i Sydsudan om, hvorvidt regionen fortsat vil være en del af Sudan. Indtil videre er intet faldet på plads.
Valget, der bliver det første valg i hele Sudan i over 20 år, skulle oprindeligt have fundet sted i 2008, men det er nu fastlagt til april 2010. Med valget har Sudans regering en chance for at vise, at den er villig til at give sudanerne i syd indflydelse, men for hver gang valget udsættes, mister sydsudanerne mere og mere troen på, at deres regering mener det seriøst, når den lover dem demokrati og medbestemmelse.
Grænsedragningen er afgørende for en varig fred mellem nord og syd, og det er et følsomt emne, for Sudans oliefelter er placeret midt i grænseområdet, og flyttes grænsen få kilometer, kan det få afgørende betydning for begge regioners økonomi. Omkring 90 procent af Sydsudans indtægter kommer fra olie, mens Sudan får omkring 40 procent af sine indtægter fra olie. Den Faste Voldgiftsret i Haag kom i juli frem til en afgørelse om grænsen mellem nord og syd, og begge parter har lovet at acceptere afgørelsen, når grænsedragningen skal laves.
Folkeafstemningen om Sydsudans fremtid skal ifølge fredsaftalen senest holdes i juni 2011. Selvom mange andre dele af aftalen er blevet udskudt, kan det få alvorlige konsekvenser, hvis datoen for folkeafstemningen ikke overholdes. Selvom fredsaftalens parter har forpligtet sig til at arbejde for at gøre det attraktivt for sydsudanerne at vælge at forblive borgere i et forenet Sudan, stiger tilslutningen til en løsrivelse fra Sudan i den sydsudanske befolkning.