Mozambiquerne går til valg

Storebror løber igen med det hele i Mozambique

Frelimo, Mozambiques regeringsparti siden 1975, står til en stor sejr ved det fattige lands fjerde demokratiske valg i dag. Det skyldes et velorganiseret og vidtforgrenet magtapparat samt en splittet opposition.

Af Henrik Lomholt Rasmussen, informationsmedarbejder MS Mozambique

28. oktober 2009

Der bliver hverken meget at rafle om eller vædde på, når mozambiquerne går til valg i dag. Landets regeringsparti siden uafhængigheden 1975, Frelimo, står nemlig til at vinde sin fjerde sejr af lige så mange mulige siden den den ludfattige sydøstafrikanske nations første frie valg i 1994.
Det skyldes, at partiet blandt mange mozambiquere stadig lever højt på ryet som den bevægelse, der befriede Mozambique fra 500 års portugisisk koloniherredømme. Dertil kommen en vidtforgrenet magt, der sikrer Frelimo kontrol over statslige institutioner som politi og domstole og tvinger mange til et medlemskab af O Partido for at sikre sig et job. Frelimos vej mod triumfen lettes yderligere af en splittet opposition.

Spænding om andenpladsen
Her finder man den eneste reelle spænding i dagens præsident- og parlamentsvalg. Vil det lykkes opkomlingen Daviz Simango og hans syv måneder gamle parti MDM (Mozambiques demokratiske bevægelse) at få flere stemmer end Renamo, hvis leder, Afonso Dhlakama, for fjerde gang stiller op til posten som Mozambiques præsident?
Renamo og Dhlakama, Frelimos arvefjende fra borgerkrigen fra 1976-1992, forventes at miste mange stemmer efter tre valgnederlag og en manglende evne til at udnytte, at Frelimo trods en årlig økonomisk vækst på 7-8 procent siden midten af 1990’erne endnu ikke har rykket Mozambique væk fra en status som et af verdens fattigste lande.
I stedet er meget af væksten havnet i de stenrige Frelimo-lederes lommer og hos en lille, men rig elite med tætte forbindelser til partiet. Det voksende skel mellem rig og fattig i Mozambique kan koste Frelimo en del stemmer, mens den siddende præsident, Armando Guebuza, nyder stor popularitet blandt store dele af befolkningen.

Nye toner
Mange frafaldne Renamo-folk vil stemme på MDM og Daviz Simango, der blev ekskluderet fra Renamo i august sidste år. Årsagen var hans succes som borgmester med at forvandle Mozambiques næststørste by, Renamo-højborgen Beira, fra et hul druknet i affald til en fremgangsrig og ren by. Det fik Renamo-lederen Dhlakama til at opfatte Simango som en rival til sin lederpost.

Efter at have genvundet sin borgmesterpost i Beira som uafhængig kandidat med 62 procent ved kommunalvalget i 2008 dannede Daviz Simango MDM. Modsat Frelimo og Renamo, hvis retorik stadig præges af uafhængighedskampen og borgerkrigen og en topstyret struktur, baserer MDM sin politik på Simangos resultater fra Beira. Det appellerer til Mozambiques lille, men voksende middelklasse og de veluddannede, som har fået nok af slogans som ”Uafhængighed eller døden. Vi vil sejre”.
Det nye parti MDM´s chancer for at etablere sig i parlamentet hæmmes dog voldsomt af, at den mozambiquiske valgkommission CNE i en omstridt afgørelse fra 5. september udelukkede partiet fra at stille op i 9 af landets 13 valgkredse. ”Rod i parlamentskandidaternes papirer,” lød CNE´s begrundelse for ekskluderingen.

Lav stemmeprocent
Stemmeprocenten til dagens valg forventes at blive lav. Ved det seneste præsidentvalg i 2004 satte 36 procent af vælgerne deres kryds mod 68 procent ved valget i 1999. Det skyldes, at mange vender demokratiet ryggen, fordi 15 år med frie valg ikke har hjulpet dem ud af fattigdommen. Mozambique er nummer 172 af 182 lande på FN´s 2009-indeks for human udvikling.
Valget i Mozambique overvåges af 1.924 valgobservatører fra blandt andet EU, Commonwealth og SADC (Det Sydlige Afrikas Udviklingskomité). Resultatet af afstemningen forventes offentliggjort om cirka 14 dage.