Artikel bragt i Randers Amtsavis medio marts 2004

En god mand i Afrika

U-landsfrivillig: Efter seks år i en afrikansk landsby er Jens Aagesen tilbage fra Tanzania i Mariager.

Af Michael Bech og Tina Løvbom Petersen

15. marts 2004

”Jensi, Jensi”, lyder det fra alle sider. De barfodede drenge i Kilolo piler af sted ved siden af den hvide firehjulstrækker og vinker til landsbyens eneste hvide mand, danske Jens Aagesen. Jens sætter farten lidt ned, stikker armen ud af det åbne vindue og besvarer drengenes hilsen med et 'habari' - med umiskendelig nordjysk accent.

”Jensi” er kendt af alle i Kilolo. I seks et halvt år har den 57-årige landbrugstekniker fra Mariager, udsendt af Mellemfolkeligt Samvirke været med til at forbedre landbrug, drikkevandsforsyning og den daglige husholdning for tusinder af mennesker i Kilolo og omegn.

- Jeg var landsbyens eneste ”mzungu”, hvide person, og så snart jeg bevægede mig ud af døren, var nysgerrige blikke rettet mod mig. Men nysgerrigheden har aldrig generet mig på nogen måde. Jeg har fra første dag følt mig velkommen og mødt smil overalt. Det er en utrolig gave at have med i bagagen efter så mange år i Tanzania, fortæller Jens Aagesen. 

Med Jens kom mange nye ting til Kilolo. Dels hans viden og store engagement, men også tv, video og ikke mindst film på et stort lærred.

Titanic

- Jeg bragte filmen 'Titanic' til Kilolo, og det endda før den havde fået premiere hjemme i Danmark. Jeg havde købt en såkaldt ”inderkopi” i Dar es Salaam, det vil sige en version, der er optaget med et videokamera inde i en biograf. Man kan se folk i salen, se når de rejser sig for at gå på toilettet - og man får en ufrivillig pause i filmen, da videokameraet løber tør for batteri. Men det betød ingenting her, at kvaliteten var så ringe. Jeg viste filmen for landsbyboerne på en stor skærm, og det var en kæmpe oplevelse - både for dem og for mig selv. De fleste af dem havde aldrig set en film før - og så foregik den midt ude på havet, som de heller aldrig havde oplevet!

Siden blev det til mange fremvisninger for Jens, og det der gjorde størst lykke i byen var de private optagelser fra rejserne rundt i landet. Langt de fleste mennesker i Tanzania når aldrig at opleve andre steder end den plet, hvor de er født og opvokset.

- Jeg har besøgt mange af nationalparkerne i Tanzania og set alverdens vilde dyr, og naturoplevelserne vil altid følge mig. Jeg har nok 1000 lysbilleder med mig hjem, der skal sættes i system. Og forhåbentlig kan jeg bruge dem til at viderebringe alle mine oplevelser til danskere også, så de på den måde kan få en lille smagsprøve på Tanzania.

Hjem til det flade land

I dag er stenhuset og palmehaven i Kilolo skiftet ud med et lille lejet hus i Mariager, men han er vant til omskiftelser:

- Jeg har arbejdet som landsbrugstekniker, som konsulent inden for foderstoffer, som sælger, som assurandør, med kvæg i Ohio og sågar inden for småkageproduktion i Hobro, men Afrika var noget helt nyt for mig. Her var jeg virkelig nede og have fat i de små ting, som betød alt eller intet: Rent drikkevand, afgrøder og dyrkningsmetoder, der sikrer, at landbruget består.. 

Og Kilolo har taget et vigtigt skridt ind i fremtiden i et land, hvor de fleste stadig må kæmpe for at få mad på bordet. I løbet af Jens' tid i Tanzanias sydlige højland er omkring 40.000 lokale bønder blevet undervist i, hvordan de forbedrer dyrkningsmetoder og afgrøder. De har lært, hvordan de sikrer, at deres arbejde er bæredygtigt. 

- I det her område lever man 100 procent af jorden. De dyrker majs, bønner, kartofler, ærter og frugt, og så har de rigtig godt tømmer.. En stor del af mit arbejde som rådgiver er gået ud på at forbedre deres afgrøder, f.eks. at hjælpe dem med at finde den helt rigtige tomatsort, der bedre kan tåle at blive transporteret til Dar es Salaam cirka otte timers kørsel herfra. Eller lære kvinderne i landsbyerne at holde smådyr som geder og grise, så de ikke kun lever af frugt og grønt.

Ris og bønner - igen

Livet i Kilolo ligger meget langt fra det liv, som nu venter Jens i Mariager. 

I Mariager dominerer de røde tegltage - i Kilolo dominerer den rødbrune jord, der både bruges til at bygge lerklinede huse og til at skabe de bumlede jordveje, som forbinder landsbyerne i højlandet med den nærmeste større by, Iringa. Kun ganske få steder i byen har elektricitet, ligesom telefonforbindelse, fjernsyn og varmt vand er fremmede ting. Samlingspunkter er den lokale bar, hvor folk mødes over et glas gæret bambusjuice og i et par små butikker, hvor der sælges alt lige fra madolie, ris og mel til søm og skruer. 

Madlavningen blev hurtigt en kunst i at kombinere tomater, løg, ris og bønner på utallige måder. Men på det større marked i Iringa var Jens en populær kunde, når der skulle købes stort ind af både kød, konserves og alle de grøntsager og andre varer, der aldrig når helt ud til Kilolo.

- Da jeg kom hertil, flyttede jeg ind i et af byens absolut bedre huse, et lille stenhus midt i byen med et gas-køleskab som den største luksus. Siden fik jeg bygget en brændeovn og installeret sol-paneler til at sikre mig strøm og varmt vand. Det blev hurtigt en slags oase for mig - et sted hvor jeg havde min egen lille have fyldt med farvestrålende blomster og en dejlig køkkenhave, hvor jeg kunne dyrke masser af grøntsager året rundt. 

- I Tanzania er du aldrig alene. Derfor var det vigtigt for mig at have en plet, hvor jeg kunne trække mig tilbage og finde ro engang imellem.

Planteskoler og drikkevand 

I Jens' godt brugte Toyota Hi-Lux tager det os få minutter at køre igennem Kilolo med hverdagens travlhed. En familie rører i et par olietønder fyldt til randen med en simrende, tyk, grumset væske. Øl til festbrug.

En flok børn kommer på rad og række med raske skridt, rank ryg og hver sin træstamme på hovedet - tømmer til det lokale savværk, hvor brædder saves ud med håndkraft. På markerne er kvinder i gang med at plante græs. Endnu et resultat af Jens' tilstedeværelse - græs plantet i terrasser beskytter mod jorderosion. 

Områdets landsbyer ligger som perler på en snor. Mange af dem har i dag stabil vandforsyning som endnu et synligt resultat af praktisk dansk bistand. Flere steder på køreturen udpeger Jens nyetablerede planteskoler, hvor snorlige rækker af små grønne skud står klar til at blive solgt og plantet i ny jord. I dag er der cirka 600 private planteskoler, som lever af at opdyrke bæredygtige planter og træer. Forandringer og forbedringer, man kan tage og føle på. 

I Mariager skal Jens nu genopdage den danske kultur, familien og vennerne og forfølge drømmen om at få sig en lille båd til stille fiskestunder på Mariager Fjord. 

- Jeg glæder mig til et liv i Danmark, men kommer til at savne det tanzanianske folk og dets evne til altid at møde livet med et smil. Så det er ikke utænkeligt, at jeg søger ud igen.

Og bliver savnet af Tanzania for stort, så er der de 1000 lydbilleder at falde tilbage på. Farverige minder og smil, der ligger godt lagret i hukommelsen hos 'Jensi'.